Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ave

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. ave: holde i ave (beherske)
2. ave sb. (itk.), ave, -ne (en katolsk bøn); ave Maria
3. ave vb., -r, -de, -t (tugte)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

ave1 substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈæːvə] norrønt agi 'frygt, tugt' holde i ave 1 opretholde kontrollen med, fx for at sikre disciplinen eller forhindre oprør 2 kontrollere eller styre for at forhindre en uhensigtsmæssig tilstand eller udvikling ave2 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) ave: ubestemt form pluralis: -; Ave Maria: ubestemt form pluralis: -er eller -'er [ˈæːvə] • Ave Maria: [ˌæːvəmɑˈʁiˀa] eller [-maˈʁiˀa] også i formen: Ave Maria fra latin ave 'vær hilset' katolsk bøn til Jomfru Maria • indledes med ordene Ave Maria ave3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈæːvə] norrønt aga 1 kontrollere; styre holde i ave 2 opdrage strengt; afstraffe – gammeldags ave2 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) ave: ubestemt form pluralis: -; Ave Maria: ubestemt form pluralis: -er eller -'er [ˈæːvə] • Ave Maria: [ˌæːvəmɑˈʁiˀa] eller [-maˈʁiˀa] også i formen: Ave Maria fra latin ave 'vær hilset' katolsk bøn til Jomfru Maria • indledes med ordene Ave Maria

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • ave: se tugt.
  • ave: kue, tvinge, tugte, disciplinere, styre, tæmme, mestre, bemestre, tøjle, holde i ave, holde i ørerne

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Ave,1 I. Ave, en. Høysg.Anh.36. uden flt. (glda. awe, frygt, æda. aughæ, oldn. agi, frygt, uro, tugt, eng. awe (laant fra nordisk), jf. got. agis, frygt, gr. áchos, smerte, sorg; sml. agle; ordet tilhører næsten kun skriftspr. samt dial., se Feilb.)  1) tilstand af ro og (god) orden, som skyldes frygt ell. respekt;
Ave,2   II. Ave, et. (ogs. Ave Marie. ). flt. d. s. ell. -r (Ing.PO.I.90). (fra lat. ave (Maria), “hil (Maria)”, bønnens begyndelsesord (jf. Fadervor, Paternoster), egl. englen Gabriels hilsen til jomfru Marie (Luc.1.28)) en katolsk bøn til jomfru Marie. *Naar du daglig beder femten | Ave for vor Frues Alter, | Siger jeg dig fri for Synd.
ave,3 III. ave, v. Høysg.Anh.36. -ede. vbs., jf. I. Ave. (ænyd. d. s., oldn. aga, jf. got. -agjan, skræmme; ordet tilhører udelukkende (det højere) skriftspr., samt dial., jf. Feilb. Thorsen.113; sml. bet. 3) 1) holde i ave; holde styr paa; tæmme; tvinge; kue. PAHeib.US.607. *Ormen laae paa salten Bund i Havet, | Strengt i Dybets Fængsel avet.
ave,4 IV. ave, v. -ede. (dannet af avet (dial. ogs. ave, se Feilb.I.36); dial.) dreje “avetom; vende. (da) hverken Hagl eller Rendekugel vilde bide paa (en and), skar han en Sølvknap af sin Trøie, “avede” den tre Gange og lagde den i Bøssen. Nu ramte han Anden. Thiele.II.104. Krist.DS. VI2.83.
ave,5 V. Yderst sjælden, enestående forekomst ave, v. refl.: sige av. (gigten) knuger mig, saa jeg av-er mig! HC And.Breve.II.702.
VI. ave, adv. se af S.
Ave,2   II. Ave, et. (ogs. Ave Marie. ). flt. d. s. ell. -r (Ing.PO.I.90). (fra lat. ave (Maria), “hil (Maria)”, bønnens begyndelsesord (jf. Fadervor, Paternoster), egl. englen Gabriels hilsen til jomfru Marie (Luc.1.28)) en katolsk bøn til jomfru Marie. *Naar du daglig beder femten | Ave for vor Frues Alter, | Siger jeg dig fri for Synd.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

1. Hvilke opslagsord?
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord
Tillæg til de gældende retskrivningsregler om stavning af udråbsord og lydord

Typiske problemer

Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

afgør
Skal man skrive det afgører du selv eller det afgør du selv?
de mellemste tæer
Alle kender jo lilletå og storetå. Men hvad hedder de tre mellemste tæer egentlig?
halvleg
Kan man bruge ordet halvleg om pausen i en fodboldkamp? Hvornår er man begyndt på det? Og hvorfor?
naturum, naturrum, natura
Danmark er tilsluttet det fælleseuropæiske naturbeskyttelsesprojekt NATURA 2000. Herhjemme er der en række habitatområder der har fået betegnelsen Natura ...
ondere og slemmere
Er der noget der hedder ondere, ondest og slemmere, slemmest, eller skal man altid bruge værre og værst i stedet?
sagen er bøf
Er det danske udtryk sagen er bøf mon lånt og omfortolket fra svensk?
skod
Hvorfra stammer ordet skod om en cigaretstump, og hvor gammelt er det?
smart eller intelligent?
Hvordan oversætter vi bedst ordet smart i den engelske overskrift Smart community infrastructures? Vi hælder mest til at den danske overskrift skal være ...
triumfalisme
Findes ordet triumfalisme i dansk, og hvad betyder det?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Mælkeblande
Hvad betyder "mælkeblande"?

SprogbrevetDR

Av, det var en værre én
af Jørn Lund, august 1993
AIDS eller æjds?
af Erik Hansen, maj 1989
Østpå
af Jørn Lund, januar 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Af
af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.

Ordmuseum

Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Hvad betyder "han går inte av för hackor"?
Han er ikke til at kimse ad! Ny netordbog oversætter 20.000 drilske svenske udtryk og vendinger til dansk
Ny rapport om oversættelsesteknologi
Rapport fra arbejdsseminar i Oslo om oversættelsesteknologi.
Seminar om morfologisk og syntaktisk annotation af norrøn tekst
Nordisk Forskningsinstitut inviterer til seminar med titlen ''Morfologisk og syntaktisk annotasjon av norrøn tekst''.
Årets ord i Norge: "rosetog"
Språkrådet i Norge har kåret ordet "rosetog", som opstod i dagene efter d. 22. juli, til årets norske ord.
Pressmeddelelse Drilske Svenske Talemaader.pdf
I dag er det den internationale dag for klart sprog
Opmærksomheden skal venligst henledes på at det i dag er den internationale dag hvor fokus lægges på at gøre myndighedernes sprog til borgerne mere klart.
Den internationale klarsprogsdag
Dagen fejres ved et eftermiddagsseminar i Stockholm den 13. oktober.
NyS 46 er udkommet
Det nye nummer af tidsskriftet NyS, Nydanske Sprogstudier, handler om sprogbrug i de nye medier.