Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: Årsag

Mente du: årsdag

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

årsag sb., -en, -er, -erne, i sms. årsags-, fx årsagssammenhæng

Den Danske Ordbog

årsag substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈɒːˌsæˀj] egentlig to forskellige ord: 1) gammeldansk orsak 'undskyldning', 2) middelnedertysk orsake 'foranledning, grund, påskud' 1 handling, begivenhed eller forhold som direkte bevirker, fremkalder eller resulterer i at noget forholder sig på en bestemt måde grund 1.a person, ting eller forhold som motiverer eller forklarer en bestemt begivenhed, opfattelse, handling el.lign. grund | motiv døden skal have en årsag talemåde bruges for at udtrykke en almenmenneskelig tendens til at fremhæve én simpel og afgrænset årsagssammenhæng som forklaring på noget – kendt fra 1994 ingen årsag bruges som høfligt svar på en taksigelse (åh) jeg be'r

Dansk Synonymordbog


  • årsag: årsagsfaktor, ætiologi, grund; bevæggrund, motiv, anledning, foranledning, causa (finalis)
  • ingen årsag: åh, jeg be'r, derfor ikke, værsågod, det er ikke noget

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Aarsag Aarsag, en. aảrsàg, aảrságen. Høysg.Anh.31. ( Aarsage, en, et. Holb.DH. I.200. sa.Ep.IV.453. en aảrsảge. Høysg. AG.118. jf.bornh. årsaga. Esp.399). flt. -er aảrsảger. Høysg.Anh.31.  -e. Holb.MpS.302. (formelt af glda. orsagh, undskyldning, se

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 55. Tankestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om tankestreg

Typiske problemer

Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

døden skal have en årsag
Hvor gammelt er udtrykket døden skal have en årsag?
lægger man hovedet eller hjernen i blød - og hvorfor egentlig
Når man skal tænke sig grundigt om, siger man ofte at man lægger hovedet i blød, men hvorfor lægger man det egentlig i blød? Jeg har drøftet sagen med en ...
ansvar eller skyld
Hvad er forskellen på ansvar og skyld? Ofte hører man formuleringer som ”xx organisation har taget ansvaret for …” og ”xx organisation har taget skylden for ...
hegnsyn
Skrives hegn(s)syn med ét eller to s’er?
holde hånden over eller under nogen
I tv og radio hører jeg hele tiden udtrykket ”holde hånden under nogen” med betydningen ’beskytte eller forsvare nogen’. Men hedder det egentlig ikke ”holde ...
hustru eller kone?
Jeg har lagt mærke til at ordet hustru oftere og oftere bliver brugt i sammenhænge hvor jeg selv ville have brugt kone . Er det en udvikling som Sprognævnet ...
må jeg få en til is?
Mine børn siger næsten helt konsekvent fx ”må jeg få en til is?” Jeg prøver at lære dem at det hedder ”må jeg få en is til?”, men det hjælper vist ikke, og nu ...
på grund af at og fordi at
Kan I ikke afgøre en dyst mellem min far og mig? Min far mener at man sagtens kan sige på grund af at, men jeg mener nu at det er lige så galt som at sige ...
skamros
Min kæreste og jeg diskuterer ordet skamros. Er det godt eller dårligt hvis man bliver skamrost?
reklamant
Kan man bruge ordet reklamant om person der reklamerer (klager)? Jeg kan ikke finde ordet i ordbøgerne.
science fiction
Hvad er årsagen til at science fiction ikke betragtes som et sammensat navneord og dermed skrives i ét ord?
[1]

SprogbrevetDR

Kort
af Jørn Lund, oktober 1992
Kort
af Jørn Lund, november 1991
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Find fem fejl
af Jørn Lund, november 1994
Kort
af Jørn Lund, oktober 1987
Kort
af Erik Hansen, februar 1988
AIDS eller æjds?
af Erik Hansen, maj 1989
Kort
af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, juni 1992
Find fem fejl
af Jørn Lund, september 1993
Kort
af Jørn Lund, oktober 1993
[1]

Sprogligt – Politikens sprogklumme

'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Myte eller legende?
af Henrik Andersson, Politiken, 30. december 2006
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Slang

Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ad/af ved ordforbindelser der siger noget om årsag, anledning og middel
Ad eller af?
Retskrivning
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Øger fordeling af skoleelever og børnehavebørn den sproglige trivsel?
Er det positivt for den sproglige udvikling at fordele børn med dansk som andetsprog til andre institutioner end den lokale?
Vi dræber sprogene
I anledning af den Internationale Modersmålsdag den 21. februar skriver Ole Stig Andersen, redaktør for Sprogmuseet.dk, om nogle af grundene til at der ...
Forskellig tilgang til modersmålsundervisning i Danmark og Sverige
En undersøgelse foretaget af Anvendt KommunalForskning (AKF) fastslår forskelle i tilgangen til modersmålsundervisningen af indvandrerelever i Danmark og ...
Au revoir mademoiselle!
To franske feministgruppers kritik har ført til at det franske ord for frøken 'mademoiselle' fremover vil være forbudt i officielle papirer i Frankrig.
Alle mennesker har ret til at kunne se tv
En rapport om tilgængelige medier konkluderer bl.a. at sprogteknologi skal hjælpe handicappede mennesker med at se tv.
Hvorfor hedder det kammerjunkere?
Videnskab.dk har kigget på sagen.
Foredrag om normer for sprogbrug på Facebook
Den sociolingvistiske studiekreds arrangerer foredrag om unges sprogbrug på sociale medier.
Bog om staveproblemer er nu på nettet
Nu kan du blive klogere på hvorfor stavefejl er så hyppige i det danske sprog.
Lotte Thorsen får Modersmål-Prisen 2017
Modersmål-Selskabets pris går i år til journalist på Politiken Lotte Thorsen.
Sådan staver vi
Hvorfor er det så svært at stave danske ord? Og kan vi ikke bare lave retskrivningen om, så det bliver lettere? Ny bog besvarer bl.a. disse spørgsmål.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994