Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet skamros
 

 

skamros

Min kæreste og jeg diskuterer ordet skamros. Er det godt eller dårligt hvis man bliver skamrost?
af Jørgen Nørby Jensen, Nyt fra Sprognævnet, 2012/4, 01.12.2012.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Min kæreste og jeg diskuterer ordet skamros. Er det godt eller dårligt hvis man bliver skamrost?

UdråbstegnSvar:

I den traditionelle sprogbrug er det dårligt. Ordbog over det danske Sprog (bind 19, 1940, www.ordnet.dk/ods) forklarer skamros som ’overdreven, ufortjent ros, som ydes af spot ell. (især) i ukritisk beundring, behagelyst, haab om fordel olgn.’ Denne betydningsforklaring findes også i de nyere betydningsordbøger. Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (4. udg., 2010) oplyser således at skamros bruges i betydningen ’overdreven, ufortjent og ukritisk ros’, og Den Danske Ordbog (www.ordnet.dk/ ddo) skriver tilsvarende at skamros har betydningen ‘overdreven, ofte ufortjent ros fx fremført i ukritisk beundring eller for at behage eller håne nogen’.

I den faktiske sprogbrug er det dog ikke svært at finde eksempler på at skamros og skamrose bruges når der er tale om stor og fortjent ros. I gratisavisen metroXpress kunne man fx den 11. april 2012 læse at København var blevet ”skamrost af en journalist fra den britiske avis The Guardian”. Af artiklen fremgår det at journalisten ”fremhæver hovedstaden som grøn by og især roser cyklismen, madkulturen og de mange grønne områder”. Her er rosen altså tydeligvis fortjent. Og da Forbrydelsen III havde premiere på DR i september 2012, kunne man i en lang række medier efterfølgende læse at tv-serien var blevet skamrost af anmeldere i både ind- og udland. Det viste sig at betyde at serien havde fået stor og berettiget ros. At der er tale om en sprogbrug i fremgang, understøttes endvidere af at ”læsernes redaktør” d. 22.9.2012 i rubrikken ”Fejl og Fakta” i Politiken må indrømme at det ”er yderst sjældent, vi bruger ordet [dvs. skamros] i dets eneste officielle betydning, som stadig er overdreven, ofte ufortjent og ukritisk ros”. I betydningen ’meget stor ros’ er skamros desuden optaget i Den Danske Netordbog på www.ordbogen.com. Ordbogen advarer dog om at denne brug af ordet ”kan føre til misforståelser” og derfor ikke kan anbefales. I norsk synes skamrose i øvrigt at have undergået en tilsvarende betydningsudvikling.

Hvordan den nye (positive) betydning af skamrose er opstået, skal vi ikke kunne sige med sikkerhed. I den traditionelle betydning af ordet er det forbundet med skam at blive rost (for) meget, men mange sprogbrugere opfatter tilsyneladende ikke førsteleddet i skamros som substantivet skam. I stedet kan man gætte på at de drager paralleller til ord som skambide (’skade eller mishandle voldsomt ved bid’) og skamskænde (’ødelægge, beskadige eller forringe fuldstændig’). Hvis man fokuserer på det ”voldsomme” i disse ord, er der jo ikke langt til at lade skamrose betyde ’rose voldsomt eller meget’.

En anden mulighed er at skam- tolkes som et rent forstærkende element. Sådan kan skam- siges at fungere i en række (nyere) sammensætninger. Nogle eksempler:

"Bandet .. har fået skamspillet sangen There’s A Place på P3 og ellers opbygget et solidt livepublikum på rekordtid (GAFFA februar 2003)."

"Mine ambitioner er at få firmaet til at køre, at score kassen, blive skamtusset og få nogle børn, der kan huske mig. Men min kæreste eller kone skal ikke være tatoveret (Politiken 17.4.1993)."

".. selv om man har skamhørt både ’Sjælland’ (1994) og ’Fraklip fra det fjerne’ (2002) .. og overværet flere koncerter på den turne, som nu er dokumenteret på album, åbner der sig talrige døre, ja, universer i de 17 numre (Politiken 26.10.2003)."

"Han er desuden af en de ældste spillere .. med sine 29 år, men det forhindrer ham tilsyneladende ikke i at skamtæve alle sine modstandere for tiden (www.dailyrush.dk, 11.8.2011)."

I citaterne har forleddet skam- nærmest betydningen ’voldsom, enormt meget’ eller lignende, og det kan være en medvirkende årsag til at de nye betydninger af skamros og skamrose er opstået.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 28.04.2015.