Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet det modsatte af tørstig
 

 

det modsatte af tørstig

Når man er sulten, så spiser man, og så er man mæt. Hvad er man når man ikke længere er tørstig?

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Når man er sulten, så spiser man, og så er man mæt. Hvad er man når man ikke længere er tørstig?

UdråbstegnSvar:

Man har faktisk adjektivet sæt som modsætningsord til tørstig, men ordet bruges ikke meget, hvis det da overhovedet bruges. Ordet går tilbage til omkring 1700 og blev genoplivet i en konkurrence i et ugeblad i 1899. Ordbog over det Danske Sprog medtager desuden glosen utørstig, men dette ord har heller ikke den store udbredelse.

  1. Fra Dansk Sprognævns svarbase
  2. Jørgen Nørby Jensen, 08.05.2006
  3. Redigeret til sproget.dk 04.04.2007 af Ida Elisabeth Mørch