Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet te el. the
 

 

te el. the

I Retskrivningsordbogen finder jeg kun stavemåden te. Hvornår blev stavemåden the afskaffet?
af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævns svarbase, 08.05.2006.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

I Retskrivningsordbogen finder jeg kun stavemåden te. Hvornår blev stavemåden the afskaffet?

UdråbstegnSvar:

Stavemåden te har været den eneste korrekte siden den første officielle retskrivningsordbog udkom i 1872.

Uddybning:

Ordet te kom ind i dansk i sidste halvdel af 1600-tallet gennem det hollandske thee. Til at begynde med blev det i dansk stavet thee eller the, men siden 1872 har det altså officielt været uden h.

Man ser dog ikke så sjældent endda stavemåden the, måske fordi den fremmede stavemåde får teen som vare til at virke finere eller mere eksotisk. Men i virkeligheden er stavemåden the lige så forældet som fx theater, throne, rhabarber, thema og uhr, der jo i dag alle skrives uden h.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 12.01.2015 af Ida Elisabeth Mørch.

Disse artikler kunne måske også have interesse