Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet substantivers køn
 

 

substantivers køn

Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det fx en mand, men et menneske?
af Anita Ågerup Jervelund, Dansk Sprognævns svarbase, 08.05.2006.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det fx en mand, men et menneske?

UdråbstegnSvar:

Der kan ikke gives faste regler for brugen af en og et på dansk, men i nogle tilfælde spiller ordets betydning eller dets form ind på kønnet. Der er altså visse tendenser:

Fælleskøn (en):Ca. 75 % af alle danske substantiver (navneord) er fælleskøn. De omfatter bl.a.:

  1. Ord der betegner dyr og mennesker, fx en dreng, en far, en lærer, en kone, en udlænding, en tysker, en hund, en kat, en ko, en laks, en hest, en mus osv. Undtagelser er fx et barn, et menneske, et postbud, et dyr, et egern, et svin.

  2. Ord der betegner planter, træer og frugter, fx en birk, en blomst, en bøg, en nød, en pære, en banan, en eg, en rose, en tulipan osv. Undtagelser er fx et bær, et frø, et løg, et træ, et æble.

  3. Ord der betegner vandløb, fx en å, en flod, en strøm, en bæk osv.

  4. Ord der ender på -else, fx en bevægelse, en forsinkelse, en overraskelse, en skuffelse, en tilladelse osv. Undtagelser er fx et spøgelse, et værelse.

  5. Ord der ender på -ance, -ant, -dom, -ence, -er, -hed, -ing, -isme, -sion, -ør, fx en ambulance, en chance, en debutant, en variant, en ejendom, en sygdom, en kompetence, en konference, en bager, en hastighed, en lejlighed, en parkering, en stilling, fascismen, kommunismen, en diskussion, en direktør, en frisør osv.

Intetkøn (et):

  1. Ord der betegner stoffer eller masser, fx brødet, glasset, guldet, jernet, kødet, papiret, sølvet, vandet osv. Undtagelser er fx jorden, luften, regnen.

  2. Ord der betegner områder og steder, fx et amt, et distrikt, et kontinent, et land, et sogn, et torv osv. Undtagelser er fx en by, en gård, en ø.

  3. Ord der ender på -dømme, -ri, -ed, -um, fx et herredømme, et omdømme, et bageri, et batteri, et hoved, et marked, et gymnasium, et museum osv.

En grundigere beskrivelse af emnet findes i Aage Hansen: Moderne Dansk, bd. 2, 1967, s. 25 88

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 12.01.2015 af Ida Elisabeth Mørch.