De digitale medier er uden tvivl blevet en integreret del af vores samfund. Men hvad betyder det for os og vores børn hvis al læsning og skrivning i skolen og i hjemmet bliver gjort digital?
Det kan man blandt andet høre om på årets Status for Literacy-konference, hvor temaet er: “Tænd for teksterne – digital literacy i skolen”. Programmet omfatter bl.a. foredrag om overgangen til iPad-skoler, hvad det vil sige at skrive SMS- og iPad-romaner, og om kommende forskningsprojekter.
Konferencen arrangeres af Nationalt Videncenter for Læsning, og blandt talerne er professor Anne Mangen, professor Stig Hjarvard, lektor Jan Mejding og forfatter Merete Pryds Helle.
- Se hele programmet, og tilmeld dig her.
- Konferencen finder sted torsdag den 6. september, Humletorvet 3, 1799 København V.
- Tilmeldingsfrist onsdag den 22. august 2018. OBS! Der er begrænset antal pladser.