Vringe på næsen

Spørgsmål:

Hvorfor kan jeg ikke slå udtrykket “vringe på næsen” op? Findes det ikke? 

Svar:

Jo, udtrykket findes skam. Men det kan være svært at høre hvordan det staves, og det er nok det der har drillet da du slog op. Det staves vrænge, og dette ord står i DDO. Under betydning 2 forklares det med “fortrække (dele af) ansigtet for at gøre nar eller som udtryk for ubehag; lave grimasser”, og der gives eksempler som “vrænge næse” og “vrænge på næsen”. Så du kan roligt blive ved med at bruge udtrykket.

 Lars Trap-Jensen

Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.

Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.