Sprogbrevet nr. 97

Indholdet på denne side er mere end 30 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

af Jørn Lund, september 1994

Udtale

Under Golfkrigen kunne man forstå, at flere DR-medarbejdere under indtryk af CNN og amerikanske reportager kunne forfalde til at udtale Kuwait på engelsk – i stedet for at anvende den etablerede og enerådende danske udtale, som rimer på sejt. Men når en reporter i 1994 taler om “kuwæjt”, går det for vidt (P1 16.1.1994).

Det gør det også, når Jordan udtales med engelsk vokal. Vokalen i første stavelse skal udtales med lukket o – som i mor. Jyskfarvet standardsprog kan have åben å-lyd i ord som sort, jordbær, tordenvejr, og man kan på den måde komme ærligt til sin vokal; det gør man ikke, når man som rigsmålstalende vælger en engelsk udtale (P1 13.8.1994).

Tydelig udtale kan være ønskelig, men når det i TV-A 16.9.1994 hed sig, at “det blev til atten film” med t i stedet for d i atten, er det for meget af det gode.

I RA 10.9.1994 blev der talt om rimelige oplagringsforhold, troede jeg. Men det viste sig at være rimelige oplæringsforhold. Man skal åbenbart “lagre”, så længe man lever. Sammenfaldet i moderne udtale kan være upraktisk, specielt når man falder ned midt i en udsendelse. I en længere sammenhæng giver de nye udtaleformer ikke anledning til misforståelser. En bærepose opfattes normalt ikke som en bagerpose, selv om udtalen kan være den samme.

Det hedder stadig ikke “kontigent”, men kontingent (TV-A 9.9.1994 og 12.9.94), og det er heller ikke heldigt at kalde den tyske komponist Händel “Geo” Friedrich Händel (P1 30.8.1994).

Dette fornavn forekommer i flere sprog, og der er ingen grund til at udtale det på engelsk, når der er tale om Georgios Papandreou (RA 1.9.1994).

Professor, revisor, rektor m.fl. får i flertal tryk på -or. Men i TV-A hørte vi om “reVIserne”, ikke om reviSOrerne.

Tekstning

Det er klart for enhver, at teksterne i de tidlige TV-A-programmer bliver til på kort tid. Fejl kan forekomme, som fx i TV-A 22.8.1994, hvor bugspytkirtlen blev gengivet buespytkirtlen. I Tekst-tv skulle man derimod kunne undgå sjuskefejl og det, der er alvorligere. Men en kort udflugt i nyhederne 12.9.1994 gav en rigelig høst.

Finansministeren hed Morgens Lykketoft, og det blev i forbindelse med flymekanikerstrejken nævnt, at “Teknikerne er utilfredse med nye vagtplaner, der vil resulterer i 160 timers øget arbejdstid om året”. Skoleelever og usikre voksne har lov at have deres r-problemer, men der bør være så meget tilsyn med tekster i tv, at banale fejl ikke slipper igennem.

Endvidere hed det: “Det afhänger blandt andet af, hvad SAS vil sige til de eksempler fra den nye vagtplaner, som tillidsmanden vil have med til mödet.” Der står den i stedet for de, og det er sjusk. At der bruges svensk (eller tysk) æ og ø er naturligvis ledelsens ansvar. Det er ubegribeligt og utilgiveligt, at man i noget så dansk som public service-virksomheden Danmarks Radio ikke har respekt for det danske alfabet. Det er i forvejen svært at læse skærmtekster – og brugen af de fremmede bogstaver gør det ikke lettere.

Kun sjældent finder man sjusk i teksterne med programoversigter i tv. Men 8.9.1994 anførtes en udsendelse, som hed Hund og hund imelem. Grrrrh.

I en film fra USA (22.8.1994) stod der “hovedsaglig” i tekstningen; det hedder hovedsagelig.

Stort og småt

En medarbejder mener at have taget Sprogbrevet i en fejl i sidste nummer. Vi står altid til rådighed med beklagelser og indrømmelser, når vi tager fejl, men denne gang bliver det svært. Der stod i Sprogbrevet nr. 96 det Kongelige Teater. Sådan måtte institutionen ikke staves i gamle dage. Men den nye retskrivningsordbog giver valgfrihed mellem stort og småt begyndelsesbogstav i sådanne mindre betydningsfulde ord, jf. paragraf 12, (2).

En anden medarbejder har udskrevet flg. passus fra TV-A 24.8.1994: “Det er netop fra dette institut, at man mistænker uranen for at være stjålet”. Det fænomen at fremhæve et sætningsled ved at sætte det efter “det er..” el.lign., kaldes en sætningskløvning – og det er almindeligt og udmærket, især i talesprog. Men her forudsættes et mindre heldigt udgangspunkt: “Man mistænker uranen for at være stjålet fra dette institut.” Udtrykket giver vel ingen anledning til misforståelse, men elegant er formuleringen ikke.

Kort

“Koncerten starter med …”, blev der sagt i P2 i noget så klassisk som en guldalderkoncert (12.9.1994). Jeg vil skynde mig at tilgive den pågældende medarbejder, der naturligvis har indrettet sit sprog i overensstemmelse med guldalderfestlighedernes officielle betegnelse Golden Days. Som bekendt var den danske guldalder stærkt tysk-inspireret…

Et musikindslag blev afmeldt (P1 9.9.1994) med ordene: “De hørte Michala Petri spille Vivaldis The Four Seasons“. – Nu glæder vi os til Beethovens Moonlight-sonate, Schuberts Unfinished og Carl Nielsens Springtime in Funen.

Et indslag i guldalderprogrammet omtalte maleren Martinus Rørbye. Det er ikke helt tilgiveligt, at han (TV-A 9.9.1994) blev kaldt Martin Rørbye. Den danske folketingskandidat og pilot Stefan Rasmussen blev kaldt Steffen Rasmussen – også et nydeligt navn, men alligevel! En meget omtalt borgmester fik sit navn gengivet Peter Brixtoft (TV-A 21.8.1994); vi ønsker sandheden og intet andet end sandheden! Og Agnete Laustsen blev igen til “Lausten” i underteksten i TV-A 12.9.1994. Der sjuskes for meget med navne i Danmarks Radio.

TV-Åben præsenterede sig bl.a. 8.9.1994. Velkomne skal medarbejderne være – initiativet er fint – og seerne blev forsikret om, at “der sker ikke noget ved, at man misser et enkelt program”. Man kan diskutere, om ordet efterhånden har fået fuld borgerret i dansk, men egentlig passede det stilistisk lidt dårligt i sammenhængen; går glip af havde været bedre.

I TV-A 9.9.1994 blev engelske Rolling Stones omtalt. Det er bedst at anvende et kendeord/en bestemmelse foran nationalitetsbetegnende tillægsord i sådanne forbindelser; man kunne have talt om “den engelske (rock)gruppe”; sportsjournalister har taget tilsvarende udtryk så nær til hjertet, at der nok ikke er noget at stille op med “spanske Indurain”, “engelske Manchester United” og “svenske Stefan Edberg”.

En diskret jysk farvning af standardsproget er udmærket; ellers ville mange prominente medarbejdere have ridser i den sproglige lak. Men når det ikke drejer sig om udtale, er tolerancen af en eller anden grund mindre. Det er for mange lidt påfaldende, når nogen fryser fingrene; man fryser om fingrene. Det bliver også bemærket, når den fremragende meteorolog i TV-A 16.9.1994 aldrig siger ganske vist, men hele tiden godt nok (fænomenet findes også uden for jysk). Den kompetente og sprogbevidste programmedarbejder, der i TV-P 8.9.1994 sagde og til vi andre i stedet for til os andre slipper heller ikke anmærkningsfrit fra det.

En meteorolog i TV-A, hvis sætningsbygning ofte nærmer sig spaghettisyntaks, omtalte et område som “det ødeste sted i Danmark” (8.9.94). Man forstår selvfølgelig meningen – ligesom man forstår den kvinde, der imødegik påstanden om, at tillægsordet død ikke kunne gradbøjes, med eksemplet “min mand er mere død end en sild”. Samme meteorolog sagde i TV-A 16.9.1994: “Vinden bliver på 10 m per sekundet”. Her sammenblandes i sekundet med per sekund.

I RA 7.9.1994 kunne en medarbejder fortælle, at “livsalderen steg i forhold til den sociale status”. Han mente vist “i takt med den sociale status”, men heller ikke dette udtryk er entydigt.

“… en netop overstået konference” (RA 26.8 1994). Kunne man ikke bare af og til bruge udtrykket afsluttet eller afholdt? Vi er en del mennesker, der kun bruger overstå i forbindelse med noget ubehageligt, fx tandlægebesøg.

Administration m.v.

En medarbejder foreslår mig at advare mod ukritisk overførelse af fremmedord fra engelsk til dansk. Han hørte i en nyhedsudsendelse om “den russiske hærs barakker i de baltiske lande”; barracks blev gengivet med barakker, men det drejede sig om kaserner. På samme måde bliver regeringer i USA ofte omtalt som administrationer: Clinton-administrationen osv. Det engelske administration kan både betyde regering og (specielt i amerikansk) administration, men meningen er som regel blot regering – i samme forstand som Nyrup Rasmussen-regeringen, som ingen pæne mennesker ville kalde Nyrup Rasmussen-administrationen. – Tak til medarbejderen for disse bemærkninger. Som forsvar for Clinton-administrationen kan det måske blot anføres, at man i USA rent faktisk ved regeringsskift udskifter langt flere end blot ministrene. Mange embedsmænd ryger ved samme lejlighed og dermed altså vigtige dele af – administrationen.

Rimelig

Selv mennesker med en svagt udviklet sproglig opmærksomhed har bemærket, at rimelig bruges som forstærkerord med en betydning, der ikke svarer til ordets traditionelle grundbetydning. “Han er rimelig træt” betyder ikke, at han er træt som forventeligt, men at han er det i en ret høj grad; “de er rimelig velhavende” betyder, at de har mange penge, og “hun var rimelig ophidset” angiver, at hun udfoldede en forholdsvis stærk grad af ophidselse. “Jeg betaler rimelig meget i skat” betyder ikke, at jeg finder skattetrykket retfærdigt, men at jeg faktisk betaler meget til stat og kommune.

Når en vismand i P1 25.8.1994 om finanslovsforslagets forventninger mht. nedbringelse af arbejdsløsheden sagde, at vurderingen var “rimelig optimistisk”, kunne man i første omgang være i tvivl. Men senere fremgik det, at han fandt det “måske lovlig optimistisk”.

Faderskab

Prøv at skelne mellem faderskab og fadderskab. Så kommer du til at tilhøre et eksklusivt mindretal. De fleste siger fadderskab, uanset om der tales om biologi eller dåb. I TV-A 22.8.1994 hørte vi om “en fadderskabssag” i USA i forbindelse med et petitjournalistisk indslag.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR’s forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR’s Personalekursus/DR’s Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.