Sprogbrevet nr. 95

Udtale

Vi må se at få lært de vigtigste geografiske navne i den østlige omegn. Den estiske hovedstad Tallinn udtales med trykket på første stavelse. Det skal altså ikke rime på formalin (TV-A 25.5.94).

Navnet på den væmmelige franske politiker le Pen udtales lø pænn – ikke som det franske ord pain (RA 7.6.94).

“Frederik den Fjerdes rige bestod af Danmark, Norge […] og Slesvig-Holstein” (P1 18.5.94). Det er ikke første gang vi hører denne sære hybridform. De gamle danske områder hedder Slesvig-Holsten, og det kan man roligt sige. Men hvis det absolut skal være tysk, bør man være konsekvent og sige Schleswig-Holstein.

Godt at høre udtalen “metrologisk” institut (TV-A 4.6.94) i stedet for den rigeligt bogstavrette “me-te-o-ro-lo-gisk”. Skriftsproget skelner, og dér skal man huske at metrologi er læren om mål og vægt!

Dansk og fremmed

“Organisationer der bruger spil og lotterier for at rejse penge” (TV-A 25.5.94). Det er det engelske raise money der ligger bag. Det virker forstyrrende på nogle, andre forstår det simpelthen ikke. Hvorfor ikke bare skaffe penge?

Den interviewede: “…aktieemissioner”. Journalisten: “Emissioner, dvs. udstedelse af aktier” (TV-A 20.5.94). Bravo!

“Og det var en optagelse fra Helsinki sidste år” (P2 15.5.94). Hvad med formen Helsingfors? spørger en DR-medarbejder. Helsinki er den finske form, Helsingfors er den svenske. Både finner og svenskere bruger som hovedregel Helsingfors når de taler svensk, men Helsinki på finsk. Man fornærmer absolut ikke finnerne ved at bruge den svenske form når man taler dansk, men Helsinki er jo den internationale form og efterhånden den mest udbredte også i Danmark.

“Nixon oplevede en ekstraordinær politisk fornedrelse” (RA 23.4.94). Det må være det engelske extraordinary der ligger bag. På engelsk kan ordet bruges i betydningen ‘mærkværdig’ eller ‘overordentlig’. På dansk betyder ekstraordinær mere ‘uden for det planlagte’ (et ekstraordinært møde), og det ville nok have været bedre at sige en usædvanlig politisk fornedrelse.

Find fem fejl

1. Johan Rosenmüller var oprindelig født i Sachsen. (P2 23.5.94)
2. Der har kun været tre tilfælde, hvor der blev sat klokkeslet på en afgørelse. (TV-A-tekst 21.5.94)
3. Denne sag er Clintons politiske flagskib nr. 1. (RA 1.6.94)
4. Præsident Jeltsin erklærede at faldet i industriproduktionen havde nået bunden. (TV-A 10.6.94)
5. Gassen kan så være sevet ind i tunnelen. (TV-A 11.6.95)

En ulyksalig stavefejl

“Søren Kierkegaard […]. “Den ulyksagelige” og synspunkter på forfatterskabet” (trykt ugeprogram for 13.6.94).

Her har vi en af de almindelige stavefejl hos gymnasieelever; de har store problemer med at klare forskellen mellem salig, saglig og hovedsagelig.

Der er et ord salig, som betyder ‘død og optaget i Paradis’ og – i vore dage især – ‘lykkelig’. Hertil afledes ordene salighed, lyksalig(hed) og ulyksalig(hed).

Et andet ord er hovedsag, dvs. en sag som er den vigtigste i en sammenhæng. Hertil har vi hovedsagelig, og selvom nogle udtaler ordet som stavedes det hovedsalig, så er det altså hovedsagelig der er den korrekte stavemåde.

Og så er der saglig, som betyder ‘hvad der hører til sagen’ eller ‘håndgribelig’, ‘faktisk’.

Forkortelser

“9.40 kr. pr. kg.” (TV-A tekstning 20.5.94). Hovedreglen for forkortelser er at de har et forkortelsespunktum: kr., o.lign., f.eks., spsk., tlf., jf. Men metersystemets forkortelser er i overensstemmelse med international praksis uden forkortelsestegn: m, km, l, g, kg, cm, mm osv.

Forkortelsen pr. er korrekt og meget udbredt, men egentlig ganske afsindig, for man opnår jo ingen korthed ved at erstatte et bogstav med et forkortelsestegn! Det ville svare til at forkorte til som tl. Det er naturligvis også korrekt at skrive per: 9.40 kr. per kg er en særdeles anbefalelsesværdig skrivemåde.

Klassisk rigsmål

I slutningen af maj modtog DR’s tidligere generaldirektør Hans Jørgen Jensen Modersmål-Selskabets pris for sin indsats for sproget i Danmarks Radio.

I sin takketale, trykt som kronik i Berlingske Tidende 27.5.1994, fremhæver prismodtageren gang på gang at hans arbejde med at forbedre sproget i DR har måttet foregå under rasende modstand fra de to eksterne sprogkonsulenter, idet vi skulle være forbitrede modstandere af “klassisk rigsmål”.

Det der ligger bag, er nogle drøftelser i forbindelse med udarbejdelsen af dokumentet “DR’s sprogpolitik” (1988). Hans Jørgen Jensen ville – og det er vidnefast – bekæmpe enhver form for dialekt, dialektpræg og nyere rigsmålsudtale i DR til fordel for en sproglig standardisering. Det frarådede vi ganske rigtigt. Både ud fra en faglig og personlig vurdering finder vi at sproglig mangfoldighed er af det gode, og at der er bundet så megen personlig identitet i sproget at man skal respektere dialekterne, herunder københavnsk – vel at mærke når de tales godt!

Vi har gennem årene på tryk og i drøftelser med DR’s medarbejdere valgt at lægge energien dér, hvor der er noget at stille op. Vi har givet råd om mundtlig og skriftlig sprogbrug, om mundtlig fremførelse, vanskelige sætningskonstruktioner, nye ord, svære ord, sære ord, geografiske navne, klicheer og sandelig da også om udtale. Men vi har ikke foreslået at de yngre medarbejdere skulle tale som de ældre, ligesom vi ikke har forlangt af de ældre at de moderniserer deres udtale.

Den slags nytter nemlig ikke. Det ved vi. Vi har gang på gang dokumenteret vores misbilligelse af mudrede vokaler og slatne konsonanter. Og vi har anbefalet en tydelig udtale og en klassisk rigsmålsform i nyhedsformidlingen. Men vi kan ikke lave om på de sproglige naturlove.

Erik Hansen & Jørn Lund

Klenodier

“Denne urskov nævnes tit som et klenodium” (P1 16.5.94). I almindeligt talesprog siger mange danskere seminarie, ministerie, jurastudie, akvarie osv., skønt de korrekte former er seminarium, ministerium, jurastudium, akvarium osv. Formerne på -ium er noget miskmask af latin og dansk, idet de i alle andre bøjningsformer har danske endelser, og mange finder dem unaturlige og må tage sig sammen for at huske dem. Men det skal man altså når man har ordet i DR: Det hedder seminarium, ministerium, jurastudium, akvarium osv.

Det kan så føre til at man går lidt for vidt. Det korrekte er faktisk klenodie, og det har det altid været. Ordet er nemlig ikke latin, men tysk (Kleinod ‘kostbarhed’). En hyperkorrekthed der svarer til klenodium har vi i kemikalium. Det er altså også ukorrekt og skal have formen kemikalie. Ordet er også tysk i sin oprindelse (Chemikalie(n)).

Kort

“Giver de sorte huller os bedre forståelse for universets opståen?” (P1 27.5.94). Det skulle have været forståelse af, dvs. ‘indsigt i’, ‘kendskab til’. At have forståelse for noget betyder at man kender sammenhæng og motiver og derfor (delvis) kan anerkende at noget er som det er. Eleven viste en dårlig forståelse af teksten; men læreren havde ingen forståelse for elevens vanskeligheder.

Efter en vejrudsigt med en del regn siger oplæseren (TV-A 16.5.94): “Det ser jo ikke så spændende ud!” Dette er udpræget københavneri! Der kan jo være mange der synes at udsigt til regnvejr er særdeles opmuntrende. Man kunne have tilføjet “…hvis man havde tænkt sig en tur i skoven” og på den måde have undgået at irritere landmænd og gartnere.

“De har tømt en række selskaber og derved unddraget samfundet for store skatteindtægter” (TV-A 25.5.94). Her er der et for for meget. Man unddrager staten skatteindtægter. “Når hospitalerne løber ud for vigtig medicin” (P1 21.5.94). Det skulle vel have været løber tør for.

“Jeg synes een gang er nok” (TV-A-tekst 24.5.94). Stavemåderne een og eet blev afskaffet i 1955 til fordel for én og ét. En indkøringstid på 40 år må være nok!

“Klaveret spiller også hovedpersonen i …” (P1 1.6.94). Her er der tale om en lidt uheldig sammenstilling. Man spiller på et klaver, og man kan spille et stykke musik; man kan også spille hovedrollen i noget. Men citatet sammenblander utilsigtet den konkrete og den overførte betydning.

“Mellem 40 og 50 guerillaer blev dræbt”, hed det i TV-A 2.6.94. Vi anbefaler at tale om guerillasoldater.

I tekstningen til TV-A 4.6.94 optrådte ordet pyramide. Desværre blev det stavet “pyremide” – i overensstemmelse med almindeligt talesprog, men ikke med normerne for korrekt skriftsprog.

“Der er halvanden time til at stemme endnu, men vent lige til denne TV-Avis er overstået” (TV-A 9.6.94). Indtil for få år siden brugte man overstå om det at komme igennem noget ubehageligt: tandlægebesøg, eksamen, tordenvejr. I vore dage bruges ordet af mange yngre ganske neutralt om både godt og ondt. Man overstår både tandlægebesøg og alle tiders rockkoncert. Så det var en vel avanceret betydning den 60-årige oplæser brugte her. Eller synes han virkelig at TV-Avisen er rædselsfuld?

Inflation

“Spændingen er igen eksplosiv” (TV-A 2.6.94); i samme udsendelse “situationen kan eksplodere“. Det kan renten også, bare den stiger lidt mere end den plejer, det kan galluptallene for et parti, kurserne kan ikke falde uden at styrtdykke, og resultatet er at sådanne udtryk har mistet en del af deres dramatiske kraft og er ved at ende på lageret for inflationsklicheer. Der traf man også ordet hadsk, som blev brugt om en ordveksling mellem den tidligere og den nuværende udenrigsminister mod slutningen af maj. “Tonen var ualmindelig hadsk”, hed det. Det klip man så, dokumenterede ikke noget der pegede ud over principiel og konkret uenighed om et spørgsmål. Det er tvivlsomt om det er fornuftigt at ville lokke seerne ind til en boksekamp; men når den så ikke kommer, er det helt hen i vejret.