Sprogbrevet nr. 93

Udtale

“Leslie Howard spillede Hexaëmeron af Franz Liszt” (P2 programlæsning 1.4.94). Hexaëmeron blev udtalt så det rimede på Decameron, og det er skam ikke korrekt. Hexaëmeron er et græsk ord som betyder ‘de seks dage’, og det er navnet på flere digterværker og musikstykker som beskriver de seks skabelsesdage. Udtalen har hovedtrykket på ë: heksaémeron. Decameron er også græsk, betyder ‘de ti dage’ og er navnet på Boccaccios berømte novellesamling fra o. 1350. Det udtales med hovedtryk på a‘et: dekámeron.

Hash bør udtales så det ender med samme lyd som Sjælland begynder med: hasj. Efter Christiania-aktionen og politiets opbringelse af smuglerskibet syd for Fyn, er der blevet talt en del om stoffet, og det viser sig at de fleste journalister, politifolk, narkomaner, psykologer og forbrydere er enige om at sige has og hassen. Men i DR skal man kunne klare hasj.

Schæffergården er navnet på en smuk gammel bygning i Gentofte nord for København der drives som kursus- og konferenceejendem af Fondet for Dansk-norsk Samarbejde. Navnet skal helst ikke udtales som om det var noget med schæferhunde (P1 28.3.94), men med kort æ som det staves – om jeg så må sige!

Ordet schæfer kommer af tysk, hvor det betyder ‘fårehyrde’, og en schæferhund er altså en fårehyrdehund, i dansk tit forkortet til schæfer. Nu er der faktisk noget der hedder schæfergård på dansk, og det er et landbrug der særlig satser på fåreavl. Ordet bruges nok ikke meget mere. Men udtales Schæffergården med langt æ og stød, lyder det som om det var noget med kennelvirksomhed eller fåreavl, og det er det ikke. Gården har navn efter den kgl. hofsnedker Didrich Schäffer som købte den i 1755, og der er tradition for og enighed blandt den lokale befolkning om at den rette udtale er sjæffergåren.

“…endnu en mandtlig biskop … hvornår får vi en kvindtlig biskop?” (P1 23.3.94). Man skal høre meget inden ørerne falder af, men denne gang var det lige før!

DR TV

Indtil for ca. et år siden skrev mediet eller institutionen sig DR-TV, men er nu gået over til DR TV – altså uden bindestreg. Det ønsker ledelsen nu at alle gør. Fra DRåbens redaktion har vi fået spørgsmålet hvad der er den bedste og mest korrekte skrivemåde.

Fra et rent sprogligt synspunkt er der ingen tvivl om at det er formen med bindestreg man skal anbefale. DR-TV er nemlig ét ord. Det hører man på udtalen: hovedtrykket ligger på DR, mens TV har svagere tryk. Altså ligesom i andre sammensætninger: rútebil, skóvsø, lágkage osv. Prøv at sammenligne udtalen af DR-TV med fx SAS Catering og DSB Rejsebureau. De to sidste navne har lige tryk på begge led – i modsætning til DR-TV.

Når nu det er klart at DR-TV er ét ord, så bør det også skrives som ét ord, altså enten DRTV eller DR-TV. At det er formen med bindestreg man bør vælge, hænger sammen med at ord der er sammensat af en forkortelse og et ikke forkortet ord, altid skrives med bindestreg: ID-kort, HFI-sikring, p-plads osv. (se “Forkortelser i hverdagen”, udg. af Dansk Sprognævn).

Og det hører med at TV (eller tv) ikke er en forkortelse i dansk, men et regulært ord, for der er ikke noget der hedder television på dansk. Water closet findes heller ikke på dansk, og ikke mange danskere ved hvad diklordifenyltriklorætan er for noget stads, så wc og ddt er lige så lidt som tv for egentlige forkortelser at regne. Derfor er det fuldt berettiget at sammenligne DR-TV med p-pille og FM-båndet: bindestregen er logisk og korrekt.

Problemet er dog i virkeligheden ikke stort. På etiketter, skilte, bogrygge, monumenter og i andre tekster hvor der lægges vægt på det grafiske, er der en vis tradition for at droppe bindestreger. Derfor kunne man have vedtaget at der i grafisk udspekulerede logoer skrives DR TV, mens ganske almindelig tryksats holder fast ved det korrekte DR-TV.

Men sagen er ikke så vigtig at det er rimeligt at vise civil ulydighed mod tv-ledelsen.

Find fem fejl

1. Problemet har redet amerikansk kulturliv som en svøbe (P1 29.3.94).
2. Skal danske arbejdere vænne sig til lønstigninger på halvandet procent? (RA 26.3.94).
3. … og jeg skal advare mod stærke billeder i det kommende indslag (TV-A 28.3.94).
4. Kammerkorerne Carmina og Hymnia synger “Fire salmer” af Grieg. (Det trykte ugeprogram 1.4.94 P2).
5. Politiet anholdte tre af de seks hashsmuglere (TV-A 5.4.94).

Konduite

Fredag morgen den 8. april. Radioavisen bringer et indslag hvori arbejdsminister Jytte Andersen på opfordring brokker sig over det radikale folketingsmedlem Jørgen Estrup. Hun omtaler ham konsekvent som Jørgen: “Jørgen har sagt… Jørgen mener øjensynlig… men Jørgen burde i stedet…”. Da indslaget afmeldes, får vi at vide at den og den stod for interviewet, “og det var altså Jytte han talte med”.

Pragtfuldt! Det er sikkert ikke efter reglerne at oplæseren kommer med personlige kommentarer, men hvor vi dog nød dette diskrete udtryk for velmotiveret irritation.

Kollegaer

En DR-medarbejder spørger om det ikke er uheldigt at tale om udenrigsministerens kollega det og det i udlandet og foreslår modpart i stedet for.

Betænkeligheden ved kollega er formentlig den at kolleger traditionelt og oprindeligt er embedsbrødre eller arbejdskammerater, altså folk som er beskæftiget i samme institution eller firma. I al fald hvis der ikke er for stor afstand i rang og stand: Underdirektøren er formodentlig kollega med marketingchefen, men er han også kollega med elektrikeren og chaufførerne?

Udenrigsministre er ikke ansat samme sted. Men kollega bruges også om folk med samme art arbejde eller i samme stilling, og det kan gå hen over både firma- og landegrænser. Jeg kan sagtens tale om min kollega Otto Gschwantler ved Wiens Universitet. Denne betydning står ikke i alle ordbøger, men det er ordbøgernes fejl!

Der kan således ikke være noget galt i at omtale udenrigsministre som kolleger. Og modpart, der først og fremmest bruges om kontraparterne i retssager og andre konflikter, ville vel også antyde modsætningsforhold der jo ikke nødvendigvis er der!

Kort

“Danskere der var dødtrætte af at blive brandbeskattet” (TV-A 17.3.94). Nej, det hedder brandskattet.

Idrætsparken i København har besluttet sig til at den hedder Parken, og det skal den have lov til. Det er et lidt upraktisk navn, da der er så mange andre parker, og så lyder det lidt påtrængende indforstået. Det virker også tit som om journalister må overvinde sig til at sige Parken. Men der er absolut ikke noget galt i at sige idrætsparken, for det er en idrætspark. Dronningens residens hedder Amalienborg, men hverken Hendes Majestæt eller andre bliver krænkede over at den omtales som slottet. Så sig roligt idrætsparken indimellem, hvis du synes det er mest naturligt. Men husk endelig at sige det med lille bogstav!

“De smurte blod på hænderne for på den måde at fejre de dræbte som martyrer” (TV-A 29.3.94). Hellere mindes, for fejre bruges om det glædelige: man fejrer en fødselsdag, jul, et jubilæum, et sølvbryllup osv., men ikke den niende april, årsdagen for det stockholmske blodbad eller dræbte kammerater. Den slags ulykker mindes man, eller man højtideligholder eller markerer dem. Det minder om “Men vi kan kun se frem til at der kommer flere uroligheder i Johannesburg” (TV-A 28.3.94). Se frem til betyder ‘glæde sig til’, ‘vente noget godt’.

“professor, Dr.Med. NN” (TV-A-tekst 30.3.94). Latinske akademiske titler skrives med små bogstaver, og sådan har det altid været: cand.psych., mag.art., lic.odont., cand.med.vet., dr.phil, ph.d., b.a. Derfor også dr.med.

“Den ungarnske regering”. Det er ikke altid fornuft og system der afgør hvad der er korrekt, og mod al fornuft skal det være ungarsk (P1 29.3.94).

“Et antal mafioso er blevet arresteret” (RA 23.3.94). Nej, enten på italiensk: mafiosi, eller på dansk: mafiosoer.

“De frygter at kampene vil spredes til flere dele af landet” (RA 8.4.94). Det havde nok været mere nøjagtigt med brede sig. Tænk på forskellen mellem skyerne spredes og skyerne breder sig.

Moldova – for sidste gang?

I Sprogbrev nr. 90 omtalte jeg de nordiske sprognævns nyttige lille tryksag “Statsnavne og nationalitetsord”. Den anfører formen Moldova for både dansk, norsk, svensk og finsk og dropper helt Moldavien. Danmarks Radio kunne passende gøre det samme, så vi slipper for de meget forvirrende dobbeltformer.

Racisme

“Mener man noget andet, er det en art aldersracisme”, sagde en interviewet læge i TV-A 20.3.94, og journalisten fulgte ham op med brugen af ordet aldersracisme i betydningen ‘forskelsbehandling af mennesker på grund af deres alder’. Det kan man ikke kritisere, når det nu er lægen der spiller ud, men jeg vil alligevel benytte lejligheden til at advare mod denne brug af racisme.

Ordet har hidtil været brugt dels om nazisternes raceteorier og specielt disses følger for jøderne, dels om ideer om en races overlegenhed over andre, særlig om forholdet mellem hvide og sorte.

Det nye i dansk er at racisme nu også bruges i betydningen ‘ubegrundet forskelsbehandling’ og ikke behøver at have noget med raceforestillinger at gøre. Man taler om fx kønsracisme, racisme over for skuespillere, flygtningeracisme – og altså også aldersracisme.

Denne løsagtige brug af ordet racisme bidrager absolut ikke til klarhed i debatten. Lad os beholde ordene racisme og racist i deres oprindelige koncentrerede infamitet og i øvrigt tale om diskrimination eller forskelsbehandling.