Sprogbrevet nr. 86

Find fem fejl

“SportNyt”. Tv, aften efter aften. Denne udsendelsestitel rummer to sprogfejl, som begge er uacceptable. Ret dem omgående! Og tag “SøndagSporten” med.

“Udvisningen af ulovlige indvandrere fra Storbritannien” (P1 4/9). Indslaget beskæftigede sig med indvandrerpolitik i Storbritannien.

Dagen før havde TV-A omtalt renteudviklingen: “Årsagen til faldet skyldtes …”.

“… og der skal føres kontrol med mistænksomme bankkonti” (P1 9/9).

Knæfald

Der er visse institutioner og firmaer, der vælger sig en navneform, der er ukorrekt if. gældende dansk norm. Ældre Sagen skriver sig i to ord og med stort bogstav også i sidste led. RadioFyn vælger en anden uklædelig løsning, der heller ikke er korrekt. Det samme gør TeknologiNævnet, EuroBonus, GiroBank m.fl. Jeg finder denne praksis uheldig og irriterende. Men det skal ikke afholde mig fra at påpege, at man i DR er nødt til at bruge de valgte former, når der henvises til de pågældende navne. Derfor var det en fejl, når der i TV-A-tekstningen 7/9 stod “Ældresagen”. Desværre!

Udtale

I TV-A 11/8 var der en omtale af “regeringens ledende minister”. Der mentes ministre, men det kunne ikke høres i dette indslag på allegrodansk. I hurtig dagligtale kan der være sammenfald i udtalen hos unge, men det er ikke heldigt i nyhedsformidling.

Udtalen af premierminister har indskrevet sig øverst på sprogkonsulenternes top ti-liste. Et flertal af medarbejdere vedbliver med at udtale første sammensætningsled med æ som i premiere. Men det skal udtales “præmJEminister”. Jeg for mit vedkommende ønsker ikke at gentage denne oplysning i tiden fremover. Om min kollega viderefører kampen vil vise sig efterfølgende!

Helt morsomt at genhøre den gamle udtale “mælemmer” (= medlemmer) i TV-A 17/8. Anbefaling: udtale med blødt d.

Dalai Lama udtales ikke “dajla”, men “dalaj” (TV-A 30/8).

Eckernförde fik tryk på første stavelse i TV-A 7/9. Trykket skal ligge på –för-.

Bilfirmaet Renault blev 6/9 udtalt på tilnærmet fransk: “røNO”; dansk tradition: ræNO.

Luxembourg blev tilsvarende i TV-A 7/9 udtalt med u i sidste stavelse: “-buhr”; dansk tradition: “-bår” (rimende på gård).

I RA 8/9 hørte man om franske bønder, men de blev udtalt som franske bønner. I standardsproget har første ord stød, mens andet ord er stødløst. Hos ældre er ø-et mere åbent i bønner end i bønder.

Lidt om bedler (billeder)

“Det er billeder som de her, vi er vant til at se” (TV-A 11/8). Udtalen var “bedder”, med langt blødt d. Også dette er malplaceret allegrodansk. En anden almindelig, men heller ikke heldig udtale er “bedler”. Den har længe været udbredt blandt børn, men nu ser det ud til, at mange fører den med sig gennem hele tilværelsen! Hvorfor er dette ord nu så besværligt? Det hænger sammen med ordets struktur. Der er tre stavelser, og mange, især unge, har en tendens til at reducere en del af disse ord med én stavelse: “pluslig, ærne, elve, mensker, værlse, jørnsen” osv. for “pludselig, ærinde, elleve, mennesker, værelse, Jørgensen” osv.

Ved denne reduktion bliver l og blødt d nabolyde; når de ellers er det, er rækkefølgen omvendt: “sedler, padler, jodler” osv. Derfor indarbejdes en tilsvarende udtale let her, og “belder” bliver til “bedler”.

En anden løsning på strukturproblemet er at udskifte det bløde d med et hårdt. Så får man den velkendte lavprestigeudtale “belder” (= “beldter”).

At forstå alt er her ikke at tilgive alt. Derfor foreslår jeg, at DR’s medarbejdere vælger mellem en trestavet (og trestjernet) udtale og en tostavet, begge med l og blødt d i den rigtige rækkefølge.

Overskrifter

Talesproget har ikke klare paralleller til skriftsprogets overskrifter og mellemrubrikker. Vi kan med tonegang, pauser og talestyrke forsøge at skelne mellem brødskrift, kursiv og fed, men signalsystemet er ikke entydigt. Den skrevne journalistiks overskrifter er ikke heldige i TV-A, synes jeg. “Michael Laudrup tilbage på landsholdet”, lød det fanfareagtigt 16/8. Hvorfor ikke det mere mundrette “Michael Laudrup vender tilbage til landsholdet”? Og hvorfor sige “nødhjælp skulle kunne nå frem” (TV-A 6/9), når man kan sige “der skulle kunne nå nødhjælp frem”?

Stavning

“Hvorfor lagde i revolverne?” (TV-A-tekstning 5/9). Det personlige stedord staves med stort, præpositionen med lille bogstav. Men du staves stadig med lille; flere og flere bruger stort bogstav – måske fordi de betragter det som høfligere.

En tekst i TV-A 11/8 indeholdt formen molekulær. Den er ukorrekt. Skriv molekylær – og gengiv også personnavne korrekt. I samme TV-A samme aften manglede folkemindeforskeren Iørn Piø stregen gennem ø‘et. Han blev til Pio.

Der var også en stavefejl i tekstningen under omtalen af kz-lejren Auschwitz, som fik tilføjet et ekstra s i første stavelse (TV-A 22/8).

“Barsebäcks problemer med slidtage” (tekstning, TV-A 23/8). Det svære ord staves slitage. Samme dag, samme udsendelse: Lithauen. Nej, Litauen!

“Det skulle være en ren formsag” (tekstning, TV-A 16/8). Korrekt: formssag.

Inflation

Et indslag i TV-A 18/8 ville skabe forargelse over nogle forskelle mht. husleje i ældre og nyere byggeri. Medarbejderen omtalte et ikke helt uanseligt månedligt beløb, som han fandt urimelig lavt for “en gigantisk luksuslejlighed”. Den gigantiske lejlighed var på under 200 kvadratmeter; den var altså stor. Men hvorfor kalde den gigantisk?

En snes

En stor, kvik skoleelev havde problemer med at forstå den rare studievært i TV-A 6/9, da han omtalte “en snes tusinde”. Vi må gøre os klart, vi der ikke er helt unge, at snes, dusin og ol efterhånden tilhører fortidens regnebøger (og nutidens krydsogtværser).

Historie

Jeg har opgivet kampen mod historie som betegnelse for et indslag, selv om kampen har et ædelt formål: at skåne den danske befolkning for intern journalistslang, der bekræfter forestillingen om, at man ikke kan skelne mellem fakta og fiktion, og at alt er til for at underholde. Det virkede i den sammenhæng helt uskyldigt, at studieværten i SportNyt 1/9 udtalte: “Jeg lovede en ishocheyhistorie, men vi fik ikke tid”. Vi er tilbage i børnehaven. – Tak til studieværten i TV-A 8/9, der brød den onde cirkel ved at sige: “Der kommer et indslag om …”. Jeg troede ikke mine egne øren!

Klicheer

Selv om konsekvenserne af forhandlingerne mellem Israel og PLO ikke kendes på langt sigt, er der tale om en historisk begivenhed. Men der er ikke grund til at nævne det, hver gang forhandlingerne omtales (fx TV-A 13/9).

“Sidney Pollack har begået en begavet thriller”. Åh nej, ikke nu igen (TV-A 13/9). Nyheden er god nok, men formuleringen træls!

Man går ud til kommunerne med en pose penge, man går evt. ind og melder ud, at en besparelse bliver lagt ud som budgetrammer. Et administrationsdansk af den type kunne høres i TV-A 8/9. Det er synd for politikere og administratorer, at de har vænnet sig til dette fattige sprog, og det er synd for os, der skal høre på det.

Kært barn?

I rapporter fra Somalia omtales en person ofte som krigsherren Aideed; undertiden knytter man betegnelsen bandeleder til ham. Ordet krigsherre er ikke velvalgt; ordet opfattes meget forskelligt. Nogle finder det stærkt negativt ladet, andre opfatter det som en mere neutral betegnelse for en person, der har den øverste myndighed hos en krigsførende part – men alle finder betegnelsen påfaldende og noget gammeldags. Bedre er unægtelig militsleder (RA 10/8), ikke smukt, men brugbart!

I TV-A 6/9 blev Aideed omtalt som klanleder, og den betegnelse ser ud til at sejre – på trods af sine skotskternede associationer.

Kort

“Dyremose trak sig i dag som konservativ statsministerkandidat”, forlød det i TV-A 16/8. At sige trække sig for trække sig tilbage er der god sproglig økonomi i, men det er ikke kriteriet for godt sprog. Mig generer denne udtryksform ikke, men jeg ved, at mange ældre mennesker af god sproglig opdragelse lider under det. – I sportsdansk kan man blive hentet, når man i cykelløb bliver indhentet. Man kan ligefrem blive sat!

Nok er der opstået en forståelse mellem PLO og Israel, og de to parter har været i forhandling, men partnere er de nu ikke blevet. Det er derfor ikke rigtigt at udtale sig om “partnernes” underskrivelse; der skulle siges parternes.

Germaine Greer blev interviewet i TV-A 17/8; hun udtalte sig bl.a. om seksualitet hos mennesker i overgangsalderen. Naturligvis blev hun tekstet, og muligvis skyldtes det diskretionshensyn, at et for de fleste seere uigennemtrængeligt fremmedord fik lov at stå ukommenteret: “Penetration er stærkt overvurderet”. Jeg løfter ikke fingeren for at tage til genmæle mod indholdet, men vil blot anholde, at glosen ikke blev oversat eller udlagt!

Det er ikke særlig heldigt at tale om en event i en tv-avis (TV-A 8/9). Kald hellere fænomenet en (medie)begivenhed.

“Lejerne kan se frem til en forhøjelse på 40 procent” (TV-A 18/8). Nej, de kan imødese en forhøjelse. At se frem til er i dansk tradition knyttet til glædelige udsigter, modsat ‘overstå’, som traditionelt har med afviklingen af mindre lystbetonede opgaver at gøre.

Sprogbrevets udsendte medarbejder kan fra de allerhøjeste cirkler meddele, at en veluddannet og dygtig medarbejder ved indvielsen af den nye afdeling med portrætter fra det 20. århundrede på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot gjorde de indbudte opmærksomme på, at der ville være en forfriskning, “når seancen er overstået“. Seance om en begivenhed er slidt ned under gulvbrædderne, og overstå om noget så stilfuldt som et arrangement med tredobbelt kongelig tilstedeværelse er – helt ude i skoven! Bemærk, at en sætning i dette afsnit rummer hele seks forholdsordsled i træk!