Sprogbrevet nr. 85

Betydningslån

“Vi må realisere, at udviklingen er vendt”. Det sagde en indkaldt ekspert i RA 4/8. Betydningen af realisere var ‘indse’ – og påvirkningen fra engelsk åbenlys.

Det er en lumsk form for sprogpåvirkning, vi har at gøre med, de såkaldte betydningslån. Det er betegnelsen for det fænomen, at et eksisterende ord får ny en betydning, som det pågældende ord eller udtryk har i et andet sprog. Når ‘overhøre’ nu også kan betyde ’tilfældigt komme til at høre’, skyldes det engelsk ‘overhear’. Før betød overhøre ‘foregive ikke at høre’ eller ‘utilsigtet ikke at høre noget’. “Det svar overhørte jeg”, kunne man sige for at slippe for at tage til genmæle. Et andet eksempel er adoptere, der tidligere fortrinsvis var knyttet til forældre-barn-forhold, men som nu under engelsk indflydelse kan betyde ‘antage’ i alle mulige andre sammenhænge. Man kan adoptere andres synspunkter, religiøse forestillinger mv.

En betydningsudvikling, som ikke nødvendigvis har baggrund i engelsk, har vi i vores omgang med ordet aggressiv. Tidligere var det normalt negativt ladet; nu bruges det ofte i betydningen ‘pågående’; visse virksomheder søger “aggressive” medarbejdere. Jeg betakker mig. Og TV-A fortæller 6/8, at hvis vi, om jeg så må sige, skal bremse tendensen til – om jeg så må sige – rødkørsel (se senere!), skal der “aggressive kampagner til”.

Stavning af personnavne

Man skulle tro, at navnet på en af sommerens hovedpersoner havde indskrevet sig i korrekt form på nethinderne. Alligevel var fornavnet i TV-A 19/7 tekstet med et afsluttende ‘-ph’ ; den korrekte form er Ralf Pittelkow.

Forfatteren Henning Ipsen (TV-P 22/7) skal have p i sit efternavn, ikke b. Stavefejl i personnavne er lidt mere uheldige end de fleste andre stavefejl; der falder en lille smule foragt af på den, hvis navn gengives forkert. Det kan virke, som om man ikke har fundet det umagen værd at tjekke den korrekte form.

Skidt og kanel

Man kan undertiden føle det punktuelle sproglige rådgivningsarbejde som absurd, når man konstaterer, at DR år efter år accepterer en hårrejsende elendig oplæsning hos en korrespondent, hvis journalistiske færdigheder ikke skal anfægtes, men hvis formidling er under al kritik (fx RA 8/8).

Til gengæld kan man glæde sig over, at flere af sprogprismodtagerne bekræfter deres høje niveau i udsendelse efter udsendelse – og dermed bekræfter prisens ide: at opstille mønstergyldige eksempler. TV-A har en medarbejder, der ved, hvad mundtlig formidling kræver, og i radioen har man kunnet følge en anden prismodtagers navigation i grænselandet (P1 18/7); jo, den radiofoniske fortælling har sine virtuoser.

Nyhedstekstning mv.

Det kan være interessant at sammenligne tekstningen af TV-A kl. 18.00 og de ytringer, studieværten fremsiger. Som bekendt må teksteren skære ned i antallet af løbende ord, og man kan have stort udbytte af at se, hvordan det kan praktiseres. Omkostningen kan være, at forbehold udelades, og at nuancer kan forsvinde. Men undertiden giver tekstningens mere stramme form en særdeles koncis information. Det kan endog ske, at teksteren vælger et lettere synonym end det, der kommer ud af studieværtens mund. 4/8 blev værtens ” – (lærer) potentielle bombemål (at kende)” til tekstningens “eventuelle bombemål”. Men selvfølgelig kan det også gå galt.

Hvad skal man fx tro, når underteksten i TV-A 4/8 fortæller, at der var udskrevet 228 fartbøder – men studieværten sagde, at det var 300?

Og hvad skal man sige til ordet rødkørsel (TV-A 6/8)? Det betegner det forhold, at trafikanter kører over for rødt lys. Det er sikkert anvendt af trafikforskere og politifolk, men vi andre vil hverken vide af rødkørsler eller grønkørsler.

Det var heller ikke let at finde en grimasse, der kunne passe, da studieværten i TV-A 4/7 talte om kalium i benzinen, medens underteksten fortalte om cadmium – i stedet for bly.

I TV-A 21/7 meddelte underteksten, at der var noget på færde “på den ene side af fronten”, men medarbejderen sagde “på den ene side fronten”. Teksterens form er bedst, i hvert fald for seere øst for Storebælt. Sprogbrugen uden præpositionen ‘af’ er udbredt i standardsprog på jysk baggrund: “på den anden side vejen”, “på denne side skovstien” osv.

Rolleforvirring

Selvfølgelig bliver mange reportere faglige eksperter, som man kan lytte til med udbytte. Men man skal nok holde igen med brugen af indkaldte kolleger i rollen som eksperter (TV-A 2/8).

En god interviewer kender noget til sit område, men skilter ikke med det. Samtalen må ikke udvikle sig til en kappestrid med eksperten (P1 23/7).

Udtale

Ofte efterlyser vi i denne rubrik distinkte udtaleformer. Men man kan havne i det påfaldende, hvis man fx siger talordet ‘femten’ med tydeligt t i stedet for d (sprogprofessor i P1 20/7). Samme superdistinkte form optræder fast hos en medarbejder i RA. Efter min mening er den bedst til højttalerbrug.

Tak til den medarbejder, der i RA 6/8 huskede førsteleddets r-lyd i ordet urocenter. Vi hører normalt (“nomalt”) om “uobetjente” og “uocentre”.

Utak til den medarbejder, der i TV-A 30/7 talte om “Eropa”. Vi accepterer såvel “øv-” som “æv- “, men ikke “e-” i Europa.

“Når stagerne vender tilbage”, lød det. Det viste sig at være ‘stærene’, der var på tale. Moderne dansk, TV-A 27/7.

I TV-FAKTA 30/7 var en gruppe hårdt pressede unge mennesker på deres vej mod jægerkorpset på strækmarch, udtalt “-mars”. Mere velvalgt er formen “marsj”.

Dejligt at høre den gode, gamle udtale “bryssel” (TV-A 31/7). Den har tradition og solid sproglig baggrund, ligesom den anden variant “brySÆL”; mon ikke selv hadere af sprogvariation kan leve med disse to udtaleformer? Der skulle være en vis mulighed, ikke mindst fordi den nu mest påfaldende udtale er blevet lidt gammeldags….

Apropos det gode, gamle: I sin iver efter at modstå nymodens narrestreger i udtalen skal man nu ikke gribe flere århundreder tilbage. Det gjorde en medarbejder i TV-A 5/8, der sagde undgælde med udtalen “-gjæle”. Former med og uden j konkurrerer i datidsformen – men i nutidsformen har de lige så lidt at gøre som j’et i udtalen “Kjøbenhavn”.

Av, det var en værre én

Det var omkvædet på en aktuel vise af blandet kvalitet, som Volmer-Sørensen og Chr. Arhoff for ca. 30 år siden sang for morgenlytterne i udsendelsen På’en igen. Jeg kom til at tænke på den, da det i TV-A 4/7 forlød, at “flere og flere studerende søger de humanistiske studier i stedet for de mere fornuftige uddannelser”.

Kort

Man kan sætte spørgsmålstegn ved noget eller stille spørgsmål til nogen eller noget. Mange foretrækker tilsyneladende at “stille spørgsmålstegn” ved noget (RA 21/7).

“– en koncert med danske Inga Nielsen” (TV-A 6/8). Må vi ikke blive fri for den lumre udeladelse af det bestemte kendeord?

Man ville vel heller ikke omtale Placido Domingo som spanske Placido Domingo? Udmærket i TV-A 6/8 at få oplyst, at hans fornavn kan udtales “PLAsido”, med tryk på første stavelse. Men det kriminaliserer nu ikke den gængse danske med tryk på 2. stavelse.

“Det er en strid mellem de kristne og de, der tror på reinkarnation” (TV-A 30/7). Her skal der siges dem, for ordet er styrelse for en præposition (et forholdsord), sml. “der er strid mellem dem” – ikke “mellem de”.

I et indslag om Buckingham Palace (6/8) omtalte man en af salene som “et af de mest respektfulde lokaler i England”. Mennesker kan være respektfulde, siges det, men lokaler kan vel kun være ‘respektindgydende’.

“Bill Clinton har gjort sin verden et eksempel på …”(RA 7/8) Hvis en medarbejder tager skade på sin sproglige sjæl efter kort tids ophold i udlandet, må han med jævne mellemrum indskrives på afdelingen for sproglig genoptræning. På dansk giver (eller viser) man (verden) et eksempel på noget, man “gør” det ikke.

” (–) som del af et konsortie gik NN i gang med (–)” (TV-A 10/8). Nej, rigssprogsnormen kræver konsortium.

“– i sin iver efter at projicere et aktuelt alternativ” (P1 10/7). Så kan vi vist heller ikke komme længere op på de sproglige stylter.

“– hvordan konditionerne for en fredsslutning vil være”, sagde en minister i TV-A 27/7. Man kunne have overvejet på en diskret måde i en eftersætning at have udlagt det svære ord; intervieweren kunne fx have føjet til “– altså hvordan fredsbetingelserne vil blive”. Denne teknik blev taget i anvendelse af en hurtig studievært, da valutauroen affødte en række udtalelser fra politikere og finansfolk, der i flere tilfælde forudsatte kendskab til ret vanskelige fagtermer. Der er naturligvis ikke mulighed for at udlægge alle begreber hver gang, men det lykkedes på en elegant måde den økonomisk kyndige studievært i en samtale med en fagmand at gøre sig til seernes advokat og i forbifarten tilkendegive, hvad EMS’en er for noget.

En anden erfaren studievært manede til opmærksomhed og mobilisering af seernes forståelsesberedskab i TV-A 3/8 med ordene “Det er vanskeligt stof, men det har betydning for os alle, så hold ørerne stive”. Glimrende teknik!

“De kræver, at bøsser og lesbiske skal kunne gennemføre deres militærtjeneste uden at skjule deres situation” (TV-A 19/7). Nok bruges situation med gavmild hånd for tiden, men her havde disposition været rigtigere, hvis man endelig vil bruge et fremmedord.