Sprogbrevet nr. 81

Udtale

Tunéllen (TV-A 15.2.93) med tryk på nel er efterhånden den almindeligste udtale, men den irriterer stadig mange. Den gamle udtale med tryk på første stavelse, túnnel(len) irriterer sikkert lige så mange. Men der er den forskel at de der er irriterede over tunnél, de råber op og skriver forbitrede læserbreve. De der synes at túnnel lyder underligt, er fredelige og sagtmodige mennesker.

“Der er lavet en ny folder” (P2 19.2.93). Ja, folder er oprindelig engelsk, men der er ikke nogen som helst grund til at udtale ordet föwlder. Lad os bare kalde en folder en folder!

Pseudonym skal helst ikke udtales på tysk: søjdonym (P2 20.2.93), men söwdonym eller sæwdonym. Og på samme måde med alle de andre græske og latinske ord med eu: Europa, farmaceut, leukemi, neutral osv.

Unik er et gammelt fremmedord i dansk. Det stammer fra latin og bør udtales i overensstemmelse hermed, altså lige ud ad landevejen med u, ligesom i univers. Den franskprægede udtale ynik (TV-FA 11.2.93) er vist noget helt privat. Selv ikke Den Store Danske Udtaleordbog, hvem ikke meget menneskeligt er fremmed, kender denne udtale. En engelsk udtale, junik, er en pinlig skilten med mangel på sproglig dannelse.

Edinburgh bliver de fleste gange udtalt æddinböhg i DR (fx TV-A 7.3.93). Det vil sige at sidste stavelse bliver udtalt sådan som en amerikaner eller englænder udtaler sidste stavelse i Hamburg. Noget mere engelsk ville udtalen æddinb(o)rå være – med tryksvag sidste stavelse og engelsk r. Men det er muligvis så engelsk at det virker krukket i dansksproglig sammenhæng.

Død og fordærv

“Det er uvist hvor mange der blev dræbt ved Haitifærgen Neptunes forlis” (RA 19.2.93). Man bør ikke bruge dræbe om død ved drukneulykker. Da der her kan være tale om både drukning, nedtrampning, eksplosion osv., kunne man jo have sagt “… hvor mange der omkom”.

Den oprindelige betydning af dræbe er ‘slå, ramme, støde’ (ordet er beslægtet med træffe), og det er stadig sådan at de fleste venter at ordet bruges om død i forbindelse med lemlæstelse, og nødig om drukning eller kvælning af giftige luftarter eller om sygdom. “Et skib gået ned, 1 dræbt, 30 savnes” (TV-A 15.3.93). Her ville død eller omkommet nok have været bedre. I samme udsendelse hed det “Uvejret i USA, over 100 dræbt”. Det må være i orden.

Dansk og fremmed

“Direktøren for en polsk skole i Vilnius … den polske skoledirektør” (P1 17.2.93). Her må der ligge en fremmedsproglig kilde bag. Chefen for en enkelt skole hedder på dansk ikke skoledirektør, det er noget helt andet. En folkeskoleleder hedder (skole)inspektør, og chefen for et gymnasium hedder rektor.

“De orange spilleplader … og de pinkfarvede” (TV-FI 20.2.93). Man har øjensynlig ikke villet sige lyserøde, for det lyder lige så vammelt som det er. Og man har heller ikke haft kurage til at sige de pinke. Så det endte altså med de pinkfarvede.

I TV-A 15.2.93 hørte man som flertal af et job både job og jobs. Det engelske ord job indgår både mht. betydning og mht. ordtype i et meget stærkt dansk orddannelsesmønster, nemlig navneord der består af stammen af et udsagnsord. Denne meget store gruppe intetkønsord har næsten alle flertal uden endelse: håb, skub, løb, hug, strøg, dyk, snit, stop, tryk, vink, gear, lift osv. Så der er meget gode argumenter for at anbefale flertal uden engelsk endelse: “Hvor mange job vil dette betyde?” Og så stemmer det med Retskrivningsordbogen.

“Theodorakis, hvis synspunkter ikke kunne accepteres under den græske militærjuntas periode” (P2 progr.læsn. 29.1.93). Det engelske during hedder to forskellige ting på dansk. Hvis det drejer sig om en aktivitet, skal det være under: under koncerten, under måltidet, under krigen, under foredraget. Men drejer det sig bare om betegnelsen for et tidsrum, skal det være i: i sommerferien, i nutiden, i vinteren 1992-93, i den og den periode.

“Jeg forlader håbefuldt landet”, sagde Christopher Warren (RA 25.2.93). Her har der garanteret stået hopefully i et nyhedstelegram. På dansk fuld af håb, fortrøstningsfuld, optimistisk.

Både i radio og tv var der 14.3.93 en del meddelelser om forårsstormen på den amerikanske østkyst. På dansk betyder storm ‘luft i voldsom bevægelse’, men på engelsk er betydningen først og fremmest ‘uvejr’. Og da der her var tale om både orkan, kraftigt snefald og højvande, burde oversættelsen af det engelske storm nok have været ‘uvejr’.

Billedsprog

“Eleverne skal gøres bekendt med de grundlæggende værdier der er centrale for fundamentet for familielivet” (RA 26.2.93).

“… når du nu skal skyde dig ind på historiens åndedrag” (P1 8.3.93).

“Der er kastet livliner ud [til erhvervskunder] som har drænet bankens kasse” (RA 25.2.93)

“…for at afgøre om partiledelsen har baglandet bag sig” (TV-A 13.3.93).

Dovenskab og liderlighed

Et underholdningsprogram i P2 23.2.93 citerede en fogedindberetning om forholdene i Ebeltoft fra tiden kort efter 1800. Bl.a. havde fogeden karakteriseret borgerne som dovne og liderlige. Der blev trampet godt rundt i det citat – især det med liderlig er jo noget som brave godtfolk værdsætter.

Der er bare det ved det at ordet på den tid og i denne sammenhæng betyder ‘uordentlig’ eller ‘ustabil’, og beskyldningen mod Ebeltofterne går på at de er dovne, har uorden i deres livsførelse og er ineffektive når de endelig bestiller noget.

Når Holbergs Jeronimus skælder sin søn ud for at være “en liderlig Hund”, så mener han at den unge fyr ikke har indordnet sig under den borgerlige rutine. Det giver sig muligvis udslag i et udsvævende liv, og heri kan der selvfølgelig indgå nogen erotisk aktivitet. Men det siger ordet liderlig i sig selv intet om i ældre tid.

Dødstrusler

Det er fuldstændig urimeligt at omtale den irakiske fordømmelse af Salman Rushdie som en dødsdom – sådan som det meste af pressen bevidstløst gør det. Her er jo absolut ikke tale om retfærdighed, love, retssag og domsafsigelse i vores forstand, og man yder præstestyret alt for stor respekt ved at tale om dødsdom i denne forbindelse. I Radioavisen 14.2.93 taltes der konsekvent om dødstrusler mod Rushdie.

Det er lige præcis hvad det er.

Find fem fejl

1. Store strømme af organiseret menneskesmugling har retning mod Vesteuropa. (RA 23.2.93)
2. … en folkeafstemning hvor befolkningen skal afgøre hvem skal styre dem. (RA 13.3.93)
3. Mange er kommet i klemme både mellem højre og venstre. (TV-A 12.2.93)
4. Parterne mødtes i dag på Københavns Rådhus med det klare fortsæt at opnå forlig. (RA 24.2.93 kl. 12)
5. Povert, kalder direktøren resultatet i Den Danske Bank. (TV-A-tekstning 25.2.93)

Hospice

I TV-A 12.2.93 optrådte ordet hospice om et hospital eller en hospitalsafdeling som ikke har til opgave at helbrede patienterne, men derimod at lindre deres lidelser. Det er især døende og håbløst syge der bliver indlagt sådanne steder.

Det er et nyt fænomen, og det har været diskuteret hvad man skal kalde et sådant hospital eller en sådan afdeling. Man har foreslået det medicinskfaglige palliativhospital eller –afdeling. Vistnok for tungt og besværligt. Dødshospital er for makabert og faktisk heller ikke dækkende. Dansk Sprognævn har i 1987 foreslået noget med lindrende pleje, men det bliver også meget tungt.

Sprognævnet turde ikke anbefale at man tog ordet hospits, for det ord bruges i tysk om billige herberger, som regel drevet af kristelige institutioner. Det engelske hospice i betydningen ‘palliativhospital’ er noget nyt også på engelsk, og ordet syntes for 5-6 år siden at være så lidt udbredt i dansk at der ikke var noget at bygge på.

Det kunne dog nu se ud til at det er den form der er ved at fæstne sig. Sankt Lukas Stiftelsen bruger således ordet om en af sine afdelinger, så mon ikke det bliver det?

Udtalen er håspis med tryk på første stavelse. Det hedder et hospice, i bestemt form hospicet og i flertal hospicer – absolut helst med dansk endelse!

Kort

“… en ny skattereform” (RA 18.2.93): i denne forbindelse er ny lige så overflødigt og meningsløst som floden i “et vandkraftværk ved Donaufloden” (RA 18.2.93).

1½ % udtalt halvandet procent (RA 19.2.93) ser ud til at være noget nyt, men det er kommet igen den ene gang efter den anden under beretningerne om overenskomstforhandlingerne. Da det imidlertid hedder én procent, må vi stadig anbefale halvanden procent eller én en halv procent.

“De er kommet til Ålborg for at forberede norsk medlemsskab af EF” (TV-A tekst 23.2.93). Der skal ikke s mellem endelsen -skab og første del af ordet: borgerskab, djævelskab, naboskab, venskab, videnskab osv. Derfor også medlemskab. De eneste ord i Retskrivningsordbogen der ender på –sskab er fællesskab og isskab – men det er jo også noget helt andet!

Statens Informationstjeneste (RA 28.1.93) skiftede for 2 år siden navn til Statens Information.

“Skatteligningen er for dårlig, især i de kommuner hvor der er meget mere at kradse ind” (RA 8.2.93). En gammel forrendt og trættende kliché efterhånden. Hvad er der dog i vejen med inddrive?