Sprogbrev nr. 8

Udtale

Man skal kunne høre at der er et r i vurdere. Ordet skal ikke udtales vudere (TV akt. 27.3.86) – selv om en meget kendt, tidligere statsminister gør det. Altså vurdere.

“Gaddafi – teoristen over alle teorister” (RA 25.3.86). Her mangler der også nogle r‘er i udtalen, for det må jo være terrorist(er) det skulle betyde.

Den tyske by Würzburg udtalt vyrtsburw, så det rimer på gråspurv, er ikke nogen god løsning (RA 23.3.86), for det er en sær blanding af tysk og dansk. Der er en del udenlandske byer hvis sidste stavelse gerne må udtales -borg nøjagtigt som i danske navne, fx Skanderborg. Det er byer der ligger tæt på Danmark og som tit er på vore læber: hamborg, flænsborg, hælsingborg, jøteborg, trælleborg er rigtige udtaler af Hamburg, Flensburg, Hälsingborg, Göteborg og Trälleborg. Men drejer det sig om fjernere og mere sjældne navne, bør man tilstræbe en udtale der ligger tæt på den originale, altså vyrtsburk, luksemburk, djowhannesbøeg osv. (Würzburg, Luxemburg, Johannesburg).

Premierminister skal helst ikke udtales præmiæreminister (RA 13.3.86); det må være vor barndoms erindringer om Premier Is der slår igennem her. Franske ord der ender på –ier udtales med -jé: lancier, bankier, atelier, metier, portier osv. Derfor skal premierminister udtales prømjéminister (og det tilsvarende gælder premierløjtnanten).

Også ordet march har vi fået fra fransk, og det for adskillige århundreder siden. Der er derfor ingen tvivl om at den traditionelle og rigtige udtale er marsj – og absolut ikke på engelsk: martsj (RA 31.3.86), selv om det var i Irland det foregik.

I det dansk der bruges i DR, eller i det mindste det dansk som de fleste venter at få at høre i DR, skal et flertalsord der ender på –orer have trykket på o. Det hedder derfor ikke flyets mótorer, (TVA 3.4.86), men flyets motórer. Den eneste undtagelse er vistnok konditor, som hedder kondítorer i flertal; og bachelor, som får en rent engelsk endelse: bachelors.

Hvad er det rigtige

bliver jeg spurgt: jeg fryser om fingrene eller jeg fryser fingrene? De to udtryksmåder har præcis samme betydning, og de er naturligvis lige rigtige. Fryse om fingrene er det som mange mennesker kalder “rigsdansk”, fryse fingrene er jysk. Det er en af de jyskheder som tit bliver hængende hos folk der ellers har vænnet sig af med at tale deres modersmål og er gået over til rigsdansk. Ligesom udtalen amerikaner uden stød på –aner, sådan at ordet rimer på baner, haner eller vaner.

Man skal ikke holde sig tilbage fra at bruge jyskheder af den slags hvis det er naturligt for en. For det første hører de til de “milde” dialekttræk, som ikke kan forstyrre eller ophidse ret mange. For det andet har folk godt af at blive mindet om at der tales dansk andre steder end lige i København.

Klicheer

En sproglig kliché er en forslidt udtryksmåde, et ord eller en vending der er brugt så meget at læsere og lyttere er dødtrætte af det. Det er en kliché når folk siger på årsbasis i stedet for om året, når de ikke kan sige ligeglad og flere uden der skal stå hhv. bedøvende og indtil foran, når noget betegnes som frit i luften svævende eller den dertil indrettede, og det er en kliché at sige “Ole Sippel er i Danmark for en kort bemærkning” (TVA 13.4.86) i stedet for “…på et kort besøg”.

Nu er det ikke nok at betegne en kliché som noget der bruges meget eller alt for meget. Der er fx ingen tvivl om at udtrykkene om året, i fremtiden og her i landet bruges meget mere end klicheerne på årsbasis, i tiden fremover og i dette land. Og udtryk som godmorgen, tak skal du have, hils hjemme og gider du række mig saltet er vendinger vi bruger allesammen år ud og år ind uden at de bliver til klicheer.

Når man taler eller skriver kan man beslutte sig til at bruge de ord og udtryk som alle og enhver bruger: “Jeg lagde mærke til at journalisten allerede havde kuglepennen parat.” På den måde får man en ganske almindelig, upåfaldende sætning. Men man kan også give læseren eller lytteren en sproglig overraskelse ved at udtrykke sig på en uventet måde: “Jeg lagde mærke til at journalisten allerede havde taget ladegreb på kuglepennen.” Originalt, personligt og digterisk sprog er karakteristisk ved den slags valg af det uventede. Dagligdagens sprog har ikke mange overraskelser.

En sproglig kliché er en mislykket overraskelse. “Dette koster over 10.000 kr. om året” er den ventede udtryksmåde. Siger man i stedet “Dette koster over 10.000 kr. på årsbasis“, har man valgt noget andet end det umiddelbart ventede; man spiller med musklerne og antyder at man ikke bare er en af dem der ikke kan finde på andet end om året. Men den sproglige præstation i at sige på årsbasis er sandelig ikke imponerende!

Man skal mene noget med det når man vælger det uventede. Hvis en tyk bog ikke er godt nok, så opnår man intet ved i stedet at sige et digert værk, det er et forrendt udtryk, det er tomt og lægger intet til i betydning eller perspektiv som en tyk bog ikke har i forvejen: det er en kliché. Det er også klicheer når man siger uforgribelige meninger, en tro kopi, mildt overrasket og et forfængeligt håb, for uforgribelig, tro, mildt og forfængeligt har i disse forbindelser ingen som helst betydning, udover at demonstrere den talendes eller skrivendes sproglige fiasko: hun prøvede at være original, men den gik ikke. Andre klichéomskrivninger er det står hen i det uvisse (det er usikkert), væbne sig med tålmodighed (være tålmodig), fædrene ophav (far), efter de forhåndenværende søms princip (tilfældigt), de skrå brædder (teatret), ligge i Morfeus’ arme (sove), under disse himmelstrøg (her), afvente begivenhedernes gang (vente og se), i disse hellige haller (her), inderligt overflødig (overflødig).

Man kunne blive ved, men man bekæmper ikke klicheer ved at remse dem op. Det det gælder om, er et redeligt forhold til sproget og meddelelsen. Der er intet som helst forkert i at være sprogligt uoriginal – de allerfleste af os kan og skal ikke præstere andet til hverdag. Men det er galt at være uoriginal samtidig med at man forsøger at spille kreativ.

Klichémageren prøver at imponere sprogligt ved at gå uden om de ventede dagligdags ord og udtryksmåder, men han kan ikke sætte noget originalt i stedet. Han udsender dækningsløse stilistiske signaler.

Det er derfor man som læser og lytter reagerer over for klicheerne. Det opleves som noget flovt og pinligt at en sprogbruger prøver at være original og kreativ, men ikke kan andet end at efterligne.

Kort

“Fabrikken er for det meste bygget af dem selv” (TVK 24.3.86). For det meste betyder “som regel”, “i de fleste tilfælde”, og det var ikke det der var meningen her. Det skulle have været for det mestes vedkommende eller bedre: det meste/størstedelen af fabrikken. Det må igen være engelsk der ligger bag: mostly betyder både “som regel” og “for det mestes vedkommende”.

Og så tager vi den igen: metersystemets forkortelser skrives uden forkortelsespunktum: m, cm, kg, l, dl, km osv. “…. 190 cm. høj” (TVA 24.3.86) skulle altså have været 190 cm høj.

“… en influenza der for tiden er i omløb” (RA 24.3.86). Være i omløb bruges egentlig kun om penge og rygter. At bruge udtrykket om influenzaer er en rap og udmærket nydannelse: influenza går, som penge, fra person til person og kommer hurtigt viden om, og det er noget farligt ligesom rygter og sladder.

“… en situation som KTAS ikke havde taget bestik for” (TVA 2.4.86). Det må vist være en sammenblanding af tage højde for og tage bestik af. Det sidste udtryk betyder “beregne”, “vurdere”: “De har ikke taget bestik af situationen”. I øvrigt hører vi tage højde for tit, så her kunne man fx anbefale “…en situation som KTAS ikke var forberedt på”.

“Der er ikke sevet noget ud om resultatet af forhandlingerne (RA 16.3.86). Sevet er lige mundtligt nok. Indtil videre bøjes ordet sive – sivede – sivet.

“Temperaturen bliver på mellem 5 til 10 grader” (RA 30.3.86) er en meget almindelig fejl, som beror på en søvnig sammenblanding af to korrekte udtryksmåder. Det skal enten være temperaturen bliver på 5 til 10 grader eller temperaturen bliver på mellem 5 og 10 grader.

“…som udgører den amerikanske middelhavsflåde” (RA 25.3.86). Nej! Gøre skal altid bøjes på samme måde, uanset om det står alene eller indgår i et sammensat ord: disse skibe udgør middelhavsflåden – ordningen muliggør en smidig afvikling – hvis man offentliggør regnskabet… – de delagtiggør os ikke i overvejelserne.