Sprogbrevet nr. 79

Udtale

“Les Ballets Russes” (P2 18.12.92) er fransk, og t’et i ballets skal derfor ikke udtales. I samme udsendelse fik vi charlatan udtalt som om det var engelsk: tjarlatan. Men det er ikke engelsk, og den normale danske udtale er sjarlatan.

En af hovedpersonerne i Les Misérables, Marius, blev i tv-reportagen om forestillingen (3.1.93) konsekvent udtalt mariy; det skulle have været som på fransk: mariys.

Tiden er nok ved at være inde til at vi accepterer udtalen af detail-, fx i detailhandel, som detajl– (P1 5.12.93). Men vi vil have lov til at sige at den ældre, lidt mere franske udtale detaj– stadig er korrekt og agtværdig.

Det tyske forsikringsselskab Allianz staves på rent tysk og skal også udtales på tysk: alliants, ikke alliangs (TV-A 3.1.93).

I Radioavisen 14.1.93 blev navnet på den tyske ø Rügen udtalt på to forskellige måder af to forskellige DR-folk. Den ene udtale var rent tysk, med langt y og hårdt g, nærmest som et dansk ord med stavemåden ryken, bestemt form af en ryke (ordet eksisterer ikke!). Den anden udtale rimede på byen, altså en rent dansk udtale. Hvad er det bedste? Absolut den danske udtale: De her i landet meget kendte tyske stednavne udtales på rent dansk, fx Kiel, Berlin, Hamburg med stød og det hele. Udtaler man Rügen på tysk, vil de fleste lyttere tænke at manden har nok aldrig hørt om den ø før!

Nytårsforsætter

År efter år har Sprogbrevets decembernummer mindet om at det hedder forsæt med kun ét t. Det er jo noget man sætter sig for, og har intet med fortsætte at gøre – snarere tværtimod!

I år havde vi besluttet at skåne vore læsere, idet vi regnede med at budskabet nu var trængt ind. Men det skulle vi aldrig have gjort. Allerede 1. januar fik vi – to gange – det rivegale nytårsfortsæt i TV-A.

Tjekkiet og Slovakiet

Første januar delte Tjekkoslovakiet sig i to selvstændige stater.

Den vestlige, med hovedstadan Prag, hedder Den Tjekkiske Republik. Det er det navn landets ambassade ønsker brugt officielt på dansk. Den østlige stat, med hovedstaden Bratislava, hedder tilsvarende Den Slovakiske Republik. De tillægsord der hører til, er hhv. tjekkisk og slovakisk: den tjekkiske hovedstad, en slovakisk forfatter.

Det er almindeligt at vi har nogle kortformer ved siden af de længere officielle statsnavne. Det hedder således officielt Amerikas Forenede Stater, men uformelt Amerika; det hedder officielt Den Tyske Forbundsrepublik, men mellem venner Tyskland; det hedder officielt Den Kinesiske Folkerepublik, men i dagligdags sprog Kina.

På samme måde kan vi uden for strengt formelle sammenhænge udmærket kalde de to nye stater for Tjekkiet og Slovakiet. Tjekkerne selv har store diskussioner om hvilken uformel kortform de skal vælge – eller acceptere. Men den tjekkiske ambassadør oplyser til Sprogbrevet at ingen vil føle sig krænket over at vi på dansk bruger formen Tjekkiet.

Verdens ældste erhverv

“Prostitution – verdens ældste erhverv” (TV-A 29.11.92 + 6.12.92). Der findes en gammel karlekammervittighed om at prostitution er verdens ældste kvindelige erhverv. Men skal der være en smule mening i denne fladtrampede banalitet, må man altså have kvindelig med. Og først og fremmest er sammenhængen bedst tjent med at man nøjes med at sige prostitution.

Årtusindskiftet

En DR-medarbejder oplyser at der allerede nu stilles spørgsmål om hvornår det nye århundrede og årtusinde egentlig begynder, og han foreslår at DR i tide beslutter sig.

Umiddelbart skulle man jo tro at datoen er 1. januar 2000, men det passer faktisk ikke. Det hænger sammen med at vor tidsregning ikke har noget år nul. Det vil sige at det første århundrede begynder 1. januar år 1; det andet århundrede begynder 100 år senere, nemlig 1. januar 101. Regner man videre, er det klart at den sidste dag i det 20. århundrede er 31. december 2000 og den første dag i det 21. århundrede – og i det tredje årtusinde – er 1. januar 2001.

Det vil der blive stor undren over og usikkerhed om når tiden nærmer sig for alvor, og man vil formentlig aldrig kunne vide hvad folk lægger i ordene århundredskifte og årtusindskifte. Problemet er dog næppe særlig stort. Man vil ikke formulere datoer i slutsedler, garantibeviser, kontrakter og andre bindende aftaler ved hjælp af ordene århundred– og årtusindskifte, men med de normale datoangivelser.

Ordene århundredskifte og årtusindskifte er løse og omtrentlige tidsangivelser ligesom sankthans, konfirmationsalderen og sidst på foråret.

Svære ord

“Antallet af trafikulykker er faldet drastisk i 1992″ (TV-A 11.1.93). Drastisk betyder ‘dramatisk’, ‘skræmmende’, ‘overdrevet’ og er derfor ikke det helt rigtige i forbindelse med en glædelig meddelelse!

“Internationale iagttagere fra et dusin lande” (TV-A 30.12.92). Iagttagerne kan naturligvis ikke være internationale; men det korps af iagttagere som de tilsammen udgør, er internationalt.

“Der er gået politik i noget som skulle have været rent humanistisk” (TV-A 11.1.93 om de tamilske flygtninge). Det skulle have været humanitært. Dette ord bruges om det at hjælpe mennesker i nød: humanitær hjælp, en humanitær institution. Det andet ord, humanistisk, bruges om de videnskaber der beskæftiger sig med den menneskelige kultur: historie, sprog, litteratur osv., i modsætning til naturvidenskaberne: humanistisk dannelse, Det Humanistiske Fakultet, Statens Humanistiske Forskningsråd.

Billedsprog

“Bestanden af kuller er kommet på fode” (RA 20.12.92)

“Bornholm drukner i torsk” (RA 16.12.92).

“De historiske forbindelser til Tyrkiet er ikke så nagelfaste som man havde troet” (P1 29.12.92).

Røveri og plyndring

Der er ligefrem noget vist sympatisk og uskyldigt ved usikkerheden i brugen af voldsordene røve og plyndre.

At røve noget er, ved vold eller trusler om vold uretmæssigt at fjerne noget. Man kan altså røve 40.000 kr., man kan røve et maleri af van Gogh, og der røvedes jævnlig hele kvægflokke i de gode gamle westerns. Genstandsleddet for røve er altså udbyttet, rovet, og at røve en bank lyder for nogle af os lige så absurd som at stjæle en bank. Det burde være plyndre en bank (eller begå røveri mod en bank).

“Over halvdelen af forsyningerne er blevet plyndret af bevæbnede bander” (RA 16.12.92) burde derimod have været …røvet af bevæbnede bander. Genstandsleddet for plyndre skal nemlig være det som rovet eller røveriets udbytte befinder sig i. Man plyndrer et godstog, en bank, en erobret by, en pengetransport eller et turisthotel. Værdierne røves, men beholderen bliver tilbage.

Det kan næppe lade sig gøre at rette op på den vaklende sprogbrug på dette område, men her er altså de korrekte regler hvis nogen skulle være interesseret.

Find fem fejl

1. 85 % af de der smittes, er heteroseksuelle (RA 15.12.92).
2. Efterspørgselen mod danske sommerhuse vil fortsætte til næste år (RA 31.12.92).
3. De vil spille hovedrollen i dette sidste akt (TV-A 30.12.92).
4. Der er nu mindre end tolv timer til udløbet af den frist Irak har fået til at fjerne dets luftværnsraketter (RA 8.1.93).
5. Amerikanske firmaer bliver i større og større grad opkøbt af japanske virksomheder (P1 5.1.93).

Godt 5 timer

Vi har været inde på det talrige gange før: Godt i forbindelse med mængdeangivelser bør helt undgås. Sig altså aldrig godt (og vel) 500 mennesker, godt 1 mio. kroner osv. Grunden er at godt for halvdelen af alle dansktalende betyder ‘lidt over’ og for den anden halvdel ‘lidt under’. Roderiet blev demonstreret i TV-A 8.1.93, da oplæseren korrekt og fornuftigt sagde at amerikanernes ultimatum til Irak udløber om lidt under 5 timer. Det fik den ledsagende tekst til godt 5 timer, og det har halvdelen af seerne altså misforstået!

Kort

“Blokaden af Serbien brydes, ikke mindst ad Donau-floden” (RA 18.12.92). Hvad er det for en idé at kalde vandløbet for Donaufloden? Den hedder Donau, og at det er en flod, ved vi allesammen. Det er noget andet med Amazonfloden, Moskvafloden og Wienfloden, hvor førsteleddet allerede bruges om andet end floder.

“DSB ved ikke hvorfor toget røg af sporet på Roskilde Station” (TV-A 28.12.92). Ryge af sporet er en lidt for frisk og frejdig formulering når det drejer sig om en dødsulykke.

Børn bliver moppet i skolen (TV-A tekst 23.11.92). Nej, skolens gulve bliver muligvis moppet; børnene bliver mobbet. Vi har ordet fra engelsk, hvor det er afledt af mob som betyder ‘pøbel’.

“Moderpelikanen der lader sine sultne unger die sit blod” (programoversigt P1 3.12.92). Nej, ungerne dier moderen, ikke mælken, den drikker de. Og moderen ammer ungerne.

“Det royale budskab” (om dronningens nytårstale P1 5.12.93). En flad kliché. Hvad er der i vejen med kongelig?

“Man vil forsøge at beholde flest mulige af medarbejderne” (RA 8.1.91). Helst flest muligt i denne forbindelse.

“Eleverne i de største klasser skal niveaudeles” (RA 9.1.93). Nej, det har intet med størrelsen at gøre; niveaudelingen skal foretages i de højeste klasser.

“Flere dræbte og tilskadekomne i Danmark end i de nordiske lande” (TV-A 11.1.93). Det er rigtigt at EF ser skævt til Danmark, men de nordiske broderfolk har da vel ikke slået hånden af os?

“Bilerne på færgen var ikke fortøjret forsvarligt” (RA 14.1.93). Heste og kreaturer tøjrer man; skibe, køretøjer og gods fortøjer man.