Sprogbrevet nr. 77

Find fem fejl

“6 nye, modernede charterfly” (TV-A 12/11).

“Hvordan har du det med og skal derned igen?” (TV-A 1/11).

“Riskær Pedersen’s tale” (tekstning, TV-A 1/11).

“Bornholmerne mener, de er mere berettigede til hjælp end Færøerne” (TV-A 31/10).

“Vi kunne godt have ønsket sig, at solen den havde skinnet noget mere” (meteorolog, TV-A 31/10).

Ekstremt

En skarp sprogiagttager har sendt flg.: “Ind i selv de mere velformulerede kredses udvalg har sneget sig ordet ekstremt. Alt er ekstremt, fra bankernes underskud til de følelser, de indsigtsfulde typer giver udtryk for i forbindelse med vanheld i den danske pengeverden. De er ekstremt frustrerede, overraskede, deprimerede eller betænkelige. Det ekstreme tager de med sig hjem i privatsfæren, hvor de indtager føde, der smager ekstremt godt, eller beskæftiger sig med afkom, der er ekstremt irriterende.”

Skibsreder

skal med ét d, ikke med to d‘er, og da slet ikke når talen er om et meget alvorligt skibsforlis. Der var bestemt ikke tale om en skibsredder dér. Fejlen i TV-A’s undertekst (27/10) skyldes den moderne udtale, der gør det vanskeligt at skelne mellem ridder og rider, reder og redder osv.

Overkomme og overhøre

Gode danske ord kan finde på at skifte betydning under påvirkning af den betydning, tilsvarende ord har på andre sprog. For få årtier siden mente man med overhøre dette, at man lod, som om man ikke havde hørt noget, som man faktisk havde hørt. I dag bruges ordet ofte i betydningen ’tilfældigt at komme til at høre noget’. Her har engelsk overhear spillet ind.

Når journalister og politikere (fx statsministeren i TV-A 22/10) taler om problemer, som vi nok skal overkomme, bruger han på tilsvarende måde en anden betydning end den gamle ‘at orke’ – efter engelsk overcome. Jeg anbefaler ikke medarbejderne i DR at være sprogfornyende på den måde.

Klicheer

“Nu drejer det sig nemlig om at få Frankrig banket på plads“, hed det i RA 11/11, både i oversigten og i indslaget. Anledningen var tyske og engelske overvejelser i forbindelse med et EF-anliggende. Jeg finder denne voldsmetafor, dette engang slagkraftige billede fejlanbragt her.

“– et kompromis, som er spiseligt for et stort flertal i Folketinget” (RA 21/10). Til gengæld er udtrykket ikke længere spiseligt for en hel del lyttere.

Udtale

“Så snart Danmark overtager formandskabet i EF” (TV-A 10/11). Det kursiverede ord blev udtalt som rimord til a’er (bogstavnavn i flertal). Det havde været bedre at lade ordet rime på har.

I samme udsendelse blev monitoren udtalt, som rimede det på korridoren. Det havde været bedre at lade det rime på rigsmålsudtalen af motoren.

Tyvekoster skal udtales med åben å-lyd (som i dolk), ikke med lukket å (som i sukker) (TV-A 29/10).

Det hedder om bord og fra borde med stumt d. Man skal heller ikke høre d‘et i at borde et skib. Men det kunne man i RA 7/11: “Green Peace-folkene bordede [“bårtede”] skibet.”

En medarbejder gør opmærksom på, at det første r i program har det med at forsvinde. Iagttagelsen er rigtig, og det går særlig hårdt til, når ordet ikke er betonet, altså i forbindelser som program 1, program 2 osv.

Svære ord

“Hvad synes du er det essentielle i gudstjenesten?”, lød et spørgsmål i TV-A 9/11. Essentiel forstås af meget få; det centrale eller det vigtige havde nok været bedre.

“Hun var playmaker i kampen”, hed det i TV-sporten 7/11. Det ord har en del seere svært ved at forstå.

Også hjemlige ord kan åbenbart være vanskelige at bruge rigtigt; her kniber det med besegle: “En ydmygende aftale, der i realiteten beseglede ethvert tilløb til reformer” (RA 8/11 i en omtale af Dubceks død; han måtte underskrive kapitulationen til Warszawapagten i 1968).

R-fejl

er danskernes mest udbredte fejltype, når det drejer sig om stavning. Det er ikke godt i én og samme tekstning til TV-A (7/10) at møde former som disse: “…kan man spare 82 ører…en kontrol af, at man ikke konkurrere på dieseloljeprisen” (TVA-tekst 7/10). Dertil kommer, at man skal skrive olie, ikke olje!

Anni Olsen, nabo, stod der som tekst i en reportage fra en flygtningelejr i TV-A 13/11. Det var en relevant oplysning, men hvorfor kunne man ikke læse, hvad kvinden beskæftigede sig med ud over at være nabo? Og hvem var Judith Nielsen, kirkegænger i TV-A 9/11? Indimellem foretager hun sig vel andet, jf. i øvrigt forrige sprogbrev.

“Når solskinnet er overstået”, sagde en meteorolog i TV-A 7/11. Mon der er tale om en erhvervsskade?

Læst og redigeret II

I forrige sprogbrev foreslog jeg, at man skelnede mellem oplæsnings- og redigeringsfunktionen ved fx at sige, at Radioavisen var læst af NN og redigeret af QQ. En medarbejder har belært mig om, at der er tale om et samarbejde, der gør den anholdte formulering berettiget.

For lytterne tegner der sig et andet billede; man hører i de lange udsendelser én stemme, der læser oversigten op, og én stemme, der står for hovedparten af oplæsningen. Jeg troede egentlig også, at Radioavisen havde uddannet et elitekorps af oplæsere, hvis hovedopgave skulle være – oplæsning.

HD-tv

I Sprogbrev nr. 76 omtalte jeg en DR-medarbejders indlæg i TV-A om HD-tv. Det fremgik ikke af mine bemærkninger, at medarbejderen udtalte sig om en EF-beslutning, som han naturligvis ikke har ansvaret for. Et gensyn med optagelsen viser, at det rent faktisk var vanskeligt at vurdere, hvad den pågældende selv stod inde for.

Det er klart, at vi her er inde på et område, der har med tilklipning og redigering at gøre, hvad der så igen har konsekvenser for sprog og forståelse. Men for en ordens skyld: Initiativet til HD-tv er EF-kommissionens, ikke DR’s.

Sammensætninger

I en undertekst i TV-A 19/11 kunne man læse om en person, at vedkommende var museumsinspektør. Men af en uforklarlig grund var der bindestreg mellem museums og inspektør. Mange maltrakterer i disse år sammensatte ord på forskellig måde: Ved særskrivning (Ældre Sagen), ved brug af stort bogstav inde i et sammensat ord (GiroBank) eller ved brug af bindestreg (Modersmål-Selskabet). Beskyt vore truede sammensætninger; de er lette at genkende på trykket (betoningen) – med mindre dét også er galt, sådan som det er tilfældet hos flere politikere, der kan sige fx beTAlingsUNderskuddet, FORsvarspoliTIKken, beSKÆFtigelsesforanSTALTninger osv. Normalt er der kun ét stærktryk i hvert sammensat ord: fremtid, julefest, mediedirektør osv.

Kort

I TV-A 25/10 blev der sagt præcisioner i stedet for præciseringer. Præcision bruges normalt ikke i flertal; det angiver dette at være præcis. Præcisering er dannet til at præcisere og betegner, at man udtrykker noget nøjagtigt; ofte bruges det, når man kan sige noget mere definitivt om det, man tidligere har udtrykt sig mere vagt om, eller som andre har skudt én i skoene.

“Sagen er, at man må prøve at kompensere de landmænd” (RA 17/11). Nej, man må prøve at give dem kompensation.

“Og så er det kulturlivet, der kommer i stikken” (TV-A 3/11). Her har vi en sammenblanding (kontamination) af ‘lade i stikken’ og ‘komme til kort’. Den slags sker.

“Der er store følelser blandet sammen med den nye idrætssammenslutning”. Nej, men der er øjensynlig knyttet stærke følelser til den.

“Se nu stiger solen af havets dyb”, sagde studieværten så smukt i TV-A 27/10. Jakob Knudsens tekst taler om havets skød.

“En af de varmeste fortalere for indvandrernes problemer er forbundsformand NN” (RA 31/10). Den pågældende er nok snarere fortaler for indvandrerne, og han arbejder sikkert på at løse deres problemer.

“Amerikanerne forbereder sig på at holde allerhelgeners aften” (TV-A 30/10). God fornøjelse, det er en allerhelvedes fin idé!

“Nu kommer Bartholdy Felix Mendelssohns violinkoncert (P1 programlæsning 7/11). Navnet er galt; pinligt! Der er oven i købet bindestreg mellem de to efternavne!

Radioavisen indledte en udsendelse med at konstatere, at det var “torsdag 22. oktober”. Et den havde gjort oplysningen mere mundret.

“Hvordan mennesker som dig kan synge den slags sange” (TV-A 9/11). Her er du et bedre valg.