Sprogbrevet nr. 72

Indholdet på denne side er mere end 32 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

af Erik Hansen, maj 1992

Udtale

“Dansk økonomi har gjort det godt – endog rigtig godt” (TV-A 27.4.92). I ordet endog skal d’et ikke udtales; det skal altså ikke rime på men dog. Ordet er sammensat af end + og, og har ikke spor med dog at skaffe. Læg mærke til at det kun staves med ét d – i modsætning til endda, hvor d’et da også udtales.

Det danske folk insisterer på det umulige ord hydrofoil-båd. Men så skal det udtales på engelsk, ikke som et gensplejset misfoster: hydrofojl (TV-A 23.4.92). Den rigtige udtale er hajdrofojl.

Hvad enten landet eksisterer eller ej, bliver der talt en del om Jugoslavien. Således i TV-A 27.4.92, hvor det konsekvent blev udtalt joguslavien. Det er efterhånden en ret udbredt udtale, med ombytning af u og o. Kan ikke anbefales!

Sygdommen sklerose blev i RA 11.5.92 udtalt skælrose. Ordet indledes unægtelig med en konsonantgruppe som ellers ikke findes i dansk, og det er uvant at udtale skl- for mange danskere. Men en professionel sprogbruger skal kunne klare det. Det er et spørgsmål om lidt enrumstræning.

Hvordan er den korrekte udtale af c’et i Fredericia? spørger en DR-medarbejder. Den traditionelle udtale er fræderætsja, altså med c udtalt som ts. Det er den udtale man må anbefale.

“…den ekspangsive udvikling” (TV-A 30.4.92). Nej, ekspansiv skal udtales ækspansiv lige ud ad landevejen; tilsvarende ekspansion: ækspansjon. Tilsvarende forkastelige forfranskninger hører man somme tider i centimeter og finansiere.

Der er en del danskere med det franske navn Louis som insisterer på en udtale med s til trods for at s’et er stumt på fransk og de fleste andre sprog. Det skal vi ikke blande os i. Men man skal heller ikke blande sig i udtalen af navnet Louis Armstrong ved at lade Louis ende på s (P2 30.4.92). Også på engelsk er s’et stumt.

“Her måtte Brøndby lide en tort”. Det sjældne ord tort (‘skam’, ‘forsmædelse’) skal ikke rime på port (RA 14.5.92), men på hårdt.

Både…men også

Sprogbrevet er fra højere sted i DR blevet opfordret til at advare mod brugen af både…men også, en udtryksmåde som beviseligt irriterer mange lyttere.

Det gør vi gerne. Det skæve udtryk opstår især ved kraftig understregning. Man lægger tryk på både, og det kræver tilsvarende tryk på og: “Både Nyrup og Auken”. Men da og er et lille ord som det ikke er naturligt at give tryk, afløses det af det mere magtfulde men også, som rettelig hører sammen med ikke alene.

Og sådan kunne man jo løse understregningsproblemet: “Ikke alene Nyrup, men også Auken”.

Tal og talbøjning

“Omsætningen var på 591 million kroner” (TV-A 1.5.92). Det burde have været 591 millioner kr., med flertal af million. Ligesom når man siger 591 personer, ikke 591 person.

Den bedste regel at følge når det drejer sig om million og milliard, er en som siger at det er talordets bageste tal (her: énoghalvfems) der bestemmer om det efterfølgende navneord kommer i ental eller i flertal. Altså 1001 nat, 301 million kr., men 1003 nætter, 304 millioner kr. Og da det hedder 91 huse, hedder det også 591 huse og 591 millioner.

Når tallet ender på en almindelig brøk, må man anbefale ental af navneordet: 5 1/2 måned, 5 3/4 milliard kr. Det stemmer med hovedreglen, at sidste tal bestemmer navneordets bøjning: Det hedder en halv dag og fem en halv dag (ikke dage), og trekvart lagkage og to trekvart lagkage (ikke lagkager).

Ved decimalbrøker er der frit slag: 0,5 måned(er), 5,75 million(er) kr., 6,8 årsværk(er).

Og så er der naturligvis ord der aldrig bøjes efter talord: 6 procent, otte kilo, fem dusin.

Dansk og fremmed

“…den legale kamp om hvem der skal betale for forureningen” (RA 25.4.92). Det engelske legal betyder dels ‘lovlig’, dels ‘retslig’, ‘juridisk’. Men legal på dansk betyder kun ‘lovlig’.

I denne sammenhæng skulle det altså have været “den juridiske kamp”.

Europæiske navne

Det er egentlig gået ret godt med at blive enige om form og udtale af de mange nye statsnavne i det tidligere Sovjetunionen og i det område der engang var Jugoslavien. Både i DR og udenfor.

Men der er et problem tilbage, og det er de store europæiske områder.

Nordeuropa, Mellemeuropa og Sydeuropa er en geografisk, ikke politisk, inddeling efter ikke nøje fastlagte øst-vest skillelinjer. Dog således at mellemeuropæisk tid er den klokkeslætszone som er en time tidligere end Greenwich meantime.

Så havde vi tidligere en deling i Østeuropa og Vesteuropa. Den var politisk, og grænsen mellem de to områder gik langs Jerntæppet. Dette indebar at Grækenland og Tyrkiet trods deres beliggenhed tit regnedes med til Vesteuropa – og i hvert fald ikke til Østeuropa.

Efter begivenhederne i Østeuropa de seneste år er der ved at opstå en ny sproglig deling af Europa, nemlig i Vesteuropa, Centraleuropa og Østeuropa.

Vesteuropa synes at være Storbritannien, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig og Spanien. Centraleuropa er i hvert fald Tyskland, Østrig og Schweiz, men som regel vist også Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn. Landene øst herfor er så som regel Østeuropa.

Men denne inddeling er kun gyldig for det mellemeuropæiske område, det er ikke en geografisk inddeling efter nord-sydgående skillelinjer: Skandinavien er ikke Centraleuropa, og det er Italien heller ikke. Men hvad så med Spanien, der ligger lige så sydligt som Italien? Eller Storbritannien, som ligger lige så nordligt som Sydskandinavien?

Det jeg har skitseret her, er den faktiske sprogbrug, sådan som jeg har fundet den ved at lytte til DR, ved at læse aviser og ved at studere Dansk Sprognævns udklipsamlinger. Af Sprognævnets materiale fremgår det også at adskillige geografer, historikere og især journalister i ind- og udland har gjort sig grundige overvejelser over den nye sproglige situation og foreslået hvordan man kunne gøre områdebetegnelserne helt eller nogenlunde entydige.

Der er imidlertid stor uenighed, så det er endnu ikke til at komme med et gennemarbejdet forslag til en konsekvent og klar sprogbrug på dette felt. Men man kan da minde om problemet.

Find fem fejl

  1. Hvad er grunden til det færre antal narkosager? (RA 24.4.92)
  2. Billetter á 40 kr. kan købes ved hovedindgangen (skærmtekst 20.4.92)
  3. Kort efter midnat anholdte politiet Benjamin (TV-A 28.4.92)
  4. Lørdag og søndag skulle det blive omkring 12 til 15 grader varmt (RA 23.4.92)
  5. Frem for tv-kameraerne skulle han forklare sit syn på forholdene (P1 14.4.92)

Advarsel!

“Meteorologerne har i et helt år advaret mod tørken”, hed det i RA 24.4.92. Det skulle have været advaret om.

Man kan advare nogen mod noget som de har indflydelse på, noget ubehageligt som man kan gøre sit til at forhindre: der advares mod prisforhøjelser, mod at vi fortsætter på denne måde, mod at gøre dette til en vane osv. Man advarer nogen om noget som truer uden at de kan afvende truslen: man kan altså advare om at det bliver tordenvejr, om publikums reaktion, om faren for smitte, om at ministeren bliver rasende, hvis… Og derfor advarer meteorologerne altså om tørken.

Ja, vi har haft den adskillige gange før, men kernen i al pædagogik er den langmodige og stort set resultatløse gentagelse.

Klichénoteringen

“Er kommunerne klædt på til at gøre noget for de ledige?” (RA 8.5.92).

“SID er blevet beskyldt for at have sovet i timen. Passer det?” (RA 12.5.92).

Kort

I forbindelse med diskussionen om bevæbning af vagter og civile: “Er det ikke at gå midt imod Mekka – når vi allesammen gerne vil være sikre?” (RA 18.4.92). Et interessant billedsprog, baseret på en frygtløs blanding af Koranen og den norske nationalsang.

“Angsten må have ridt dem som en mare” (P1 28.4.92). Nej, redet.

“Også svenskerne vil gerne sælge sit fly Draken” (RA 18.4.92). Det er stadig sådan at sin/sit/sine kun bør henvise til entalsord. Det er ikke specielt logisk, men sådan er det bare. Her skulle det altså have været deres.

“Betyder det at danske virksomheder skal være mere forsigtige med at overholde reglerne?” (RA 15.4.92). Efter ordlyden bliver der her spurgt om danske virksomheder skal være tilbageholdende med at overholde reglerne. Men af sammenhængen fremgik det at meningen var: “Skal virksomhederne være mere påpasselige med at overholde reglerne?”

“…Det meddelte præsident Bush i en tale i nat” (RA 2.5.92). En urimelig og overdramatiserende formulering. Bush holdt sin tale om aftenen amerikansk tid. At det samtidig var nat i København, er vel ganske uvedkommende.

“Fanger i støtteaktion for isolerede kolleger” (Tekst-tv 17.5.92). Havde kammerater ikke været bedre? Ordet kollega betegner en som man har et professionelt arbejdsfællesskab med, og det er vel ikke et job at være indsat i et fængsel.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR’s forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR’s Personalekursus/DR’s Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.