Sprogbrevet nr. 55

Nyheder på vers

Da Adam Oehlenschläger (kendt fra Idrætsparken) levede, var det så enkelt med vokalerne: ‘bredt’ rimede på ‘fedt’, ‘bræt’ på ‘ædt’ og ‘brat’ på ‘nat’. Sådan set kan ordene stadig bruges som rimpar, men det skyldes, at rimtraditionerne er stærkere end lydudviklingerne. Og da nyhedsformidlingen ikke længere er på vers som i den første danske avis ‘Den danske Mercurius’ (1666), men afvikles i prosa på rigsmål eller rigsmålsnært sprog, er vi nødt til at pege på visse problemer.

Mange unge har sammenfald af ‘bræt’ og ‘brat’ (og tilsvarende ord). Det kan virke distraherende på andre. Men det kan også være distraherende, hvis man af lutter iver efter ikke at bruge ra-udtalen bruger ræ, hvor der rettelig skal være ra. Sprogfolk kalder den slags hyperkorrektioner, eller overkorrekthedsfejl.

Men altså: Der skal siges ra i ‘terrasse’, ‘skraldemand’, ‘grankvist’ – og også i gengivelsen af forfatteren Jørgen Gustava Brandts efternavn. Tre gange blev han under foromtalen af et program kaldt “brændt” (6/11).

Overgangsproblemer

Det er et vilkår for nyhedsoplæsere og oplæsere af programoversigter, at de skal fremlægge stof, der kun sjældent har en indre sammenhæng. For at skabe i det mindste en fornemmelse af sammenhæng kan det – også af hensyn til den sproglige variation – være fristende at bygge bro, selv hvor fundamentet er skrøbeligt.

Hvad har Tordenskjold og Tjernobyl til fælles (bortset fra nogle bogstaver)? Er det noget eksplosivt? Nej, faktisk kan disse emner kun ved en sproglig kolbøtte bringes i forbindelse med hinanden. I TVA 28/10 gik vi fra Tordenskjolds 300-årsjubilæum til “en anden slags jubilæum”, nemlig den uhørt runde talangivelse 4½ år. Så lang tid var der gået siden ulykken i Tjernobyl.

Udsøgt? Nej, søgt!

Godt

I TVA 29/10 talte en medarbejder om et indslag. Vi lægfolk finder ordet mere velegnet end det sædvanlige historie, som jeg har opgivet at forfølge.

I et aftenprogram i P1 gennemførtes en samtale med en norsk litteraturprofessor, der talte et for danskere tilgængeligt norsk. Tak til medarbejderen, fordi han havde mod til at bringe det i en autentisk form. Ingen lyttere bryder sig om at blive undervurderet.

“– et videnskabeligt paradigme”, sagde en forsker i forbifarten (P1 29/10). Tak til den medarbejder, der spontant sagde ‘hvad er det?’ – uden at det lød som en irettesættelse eller som en manøvre af hensyn til vankundige lyttere.

For- og fore-

Det hedder ikke “forTEelse”, men “FOREteelse” (P3 28/10), og der er forskel på udsagnsordene forholde og foreholde. Hvis man fx undlader at give nogen en meddelelse, forholder man vedkommende en oplysning. Hvis man foreholder nogen noget, gør man det modsatte: lægger et emne frem.

Klicheer

Igen skulle vi høre om det litterære landskab (P1 18/10), og i TVA 29/10 strammede tingene sammen. Har alle forresten bemærket, at den gamle have er lukket, så man i tiden fremover ikke kan få sig et skummende glas øl eller et bredfyldt bæger i venners lag?

Den glade vandringsmand

Nej, tværtimod. Når TVA 5/11 som en af dagens væsentligste nyheder i oversigten fortæller, at “forhenværende statsminister Anker Jørgensen gik i dag rundt i Ammans gader”, så danner vi ikke alene et forestillingsbillede, vi trækker også lidt på smilebåndet. Det kan vist ikke være meningen; man kan mene, hvad man vil om ekspeditionen, men anvendelsen af den citerede sætning sporer (sikkert mod hensigten) seeren ind på en lidt overlegen fortolkning: Ha, de ville ikke engang lukke lille Anker ind, han må flakke om (endda uden sort herrecykel) på gader og stræder.

Jeg vil ingenlunde påstå, at dækningen af sagen som helhed har været ensidig, men lige præcis en sproglig indgang som den valgte er problematisk.

Kort

Det nærmer sig klicheen at bruge udtryk som 10.000-kronersspørgsmålet og 100.000-kronersspørgsmålet, når noget er usikkert. Det er efter min mening uanstændigt at anvende dette billedsprog (fra den lysglimtende quizverden), når det drejer sig om den usikkerhed, der knytter sig til situationen i Mellemøsten og gidslernes skæbne: “Bliver der krig eller bliver der ikke krig? Det kunne man kalde 10.000 kroners-spørgsmålet nu her netop 3 måneder efter Iraks overfald på Kuwait” (P1, 1/11 ).

Nogle nyheder kræver særlig sproglig agtpågivenhed. Derfor var det godt, at studieværten i den korte tv-avis 6/11 faktisk ikke sagde det, der stod i tekstningen: ‘mere om den mudrede situation kl. 19.30’.

To ellers meget kvalificerede læsere af Sprogbrevet har troet, at der i Sprogbrev 54 havde indsneget sig en fejl i afsnittet om trykfordelingen i Saudiarabien. Det havde der ikke. Man skal skelne mellem led og stavelse. Jeg frarådede tryk på andetleddet (-arabien) og dementerede altså ikke den gamle opfordring til at lægge tryk på 2. stavelse (“saUdi-“).

Jeg ved, at ordet politimand har stærke tilhængere. Men vi er også mange, der finder det barnligt (RA 31/ 10).

“Selv om deres far ikke er blandt de, der slipper ud” (TVA 2/11 ). Blandt dem, tak. Stedordet er styrelse for et forholdsord.

“Reportager som denne sætter sine spor” (TVA 16/10). Sætter deres spor; sætningens grundled er i flertalsform.

Udtale og udtalelse er ikke det samme. Det ved alle vist godt. Men mange kommer i farten til bruge ‘udtalelse’, hvor udtale var det korrekte. Udtalelse er noget, man fremsætter, udtale er naturligvis (dele af) talesprogets lydside.

Uf

“– forsøger en række arabiske lande et sidste forsøg” (TVA 31/10).

“tvangsaktion” (RA 21/10).

“Sundhedsministeren har nedsat en arbejdsgruppe, der skal forhindre, at hiv-smittede og aids-ramte ikke afskediges.”

“Bernhard Gomard blev spændt modtaget af pressen” TVA 23/10.

“32 mennesker er død i USA” (bidt ihjel af hunde), TVA 30/10.

Premiereministeren har været på spil igen i sidste måned. Ikke flere fremkaldelser, tak.

Både – – men også huserer i TVA (7/11).

Udtale

Måske er det et luksusproblem at slå ned på den kendsgerning, at ordet luksus blev sagt med to lukkede uer i TVA 28/10.

Demonstrativt skal ikke have tryk på første stavelse, selv om ordet skal sendes over Atlanten (TVA 13/10).

Psykisk skal (ligesom typisk) helst have kort y: “sykkisk” og “typpisk” (TVA 16/10).

Storebæltstunnellen fik rigtigt sit hovedtryk på første stavelse (TVA 16/ 10), men bitryk (som også fremhæver) blev lagt på “NEL”, ikke på “TUN”.

Det hedder ikke “oponion”, men opinion (TVA 5/11 ).

Det hedder heller ikke ‘sonens overflade’, men ‘solens’. I et langt indslag brugte en medarbejder ordet mange gange, altid med den uhensigtsmæssige udtale. Tag et l-kursus hos nærmeste fonetiker: “solen, skolen, bilen, Polen” osv.

Sig engang ‘Jordens nord- og sydpol’. Ikke sandt? ‘Nord’ mister i forbindelsen sit stød, rimer på mor, ikke på mord. Kun skødesløse oplæsere (er ‘skødesløs’ ikke et dejligt ord?) ignore-rer dette (TVA 5/11 ).

En medarbejder skriver, at det i forbindelse med uddelingen af årets sprogpris blev oplyst, at “Ole Meisner er blevet tildelt årets sprogpris”. Det er bedre at sige, at han har fået tildelt sprogprisen, eller at han simpelt hen har fået den.

Teater og tater udtales ikke på samme måde. Navnlig teatermedarbejdere bør være opmærksomme på det.

Radio og tv

Sproget i DR vurderes efter forskellige kriterier i radio og tv. Det er tydeligt, at radioens medarbejdere lettere pådrager sig udtalekritik og anden sprogkritik end tv-folk. Tolerancen over for det talte sprog er stor, hvis helhedsindtrykket i tv er tilfredsstillende for seeren. I radioen har man kun stemmen som grundlag.

De populære meteorologer i tv repræsenterer meget forskellige varianter af dansk talesprog, som uden tvivl ville vække langt større opmærksomhed i radioen. På samme måde er der radio-medarbejdere, der ikke ville have en chance i tv på trods af et velfungerende talesprog. Det talte sprog er kun ét af mange menneskelige udtryk.

Imperialisme

I sidste sprogbrev omtalte jeg det norske miljøværn mod engelsk påvirkning. Det kan måske styrke også den danske selvbevidsthed, at der er mere end 600 nordiske ord i engelsk. De fleste stammer fra vikingetiden: ‘egg, sister, window, they, them’ osv.

Tidligere var der endnu flere, idet der var paralleller til fx ‘gammel, laks, tåle, sin, vide’. Men nu siger man jo ‘old, salmon, endure, his/her/its, know’ osv.

Ord kan sætte sig fast i sprogene eller være på gæstevisit og blive fortrængt. Mange af de nordiske lån tilhører det faste inventar i engelsk hverdagssprog. Derimod ligger de fleste af de engelske lån i dansk uden for normalsproget, og en del af dem vil forsvinde igen.

Nogle vil dog placere sig varigt som et felt i det kludetæppe af gloser, der udgør det danske ordforråd. Det er vel så okay?