Sprogbrev nr. 38

Udtale

Flemming Pedersen hørte vi om i TVA 13.3.89 med den sædvanlige, fornærmende udtale peddersen.

“Da flyet landede, svigtede både hjul og motorbremse” (RA 25.3.89). Det skulle uden tvivl have været hjul- og motorbremse, og det har der sikkert også stået i manuskriptet.

“Enquists stykke ‘Regnormene'” (TVK 26.3.89). Forfatteren P.O. Enquist er svensker, og hans navn udtales derfor eenkvist, ikke ængkvist. Men der er masser af svenskere der hedder Engquist eller Ängkvist og de navne udtales som det danske navn Engqvist.

“Sædprøverne … skal bruges i fadderskabssager” (TVA 31.3.89). Jeg ved ikke hvad en fadderskabssag skulle være, men der er i al fald ikke brug for sædprøver, så sandt som en fadder er noget helt andet end en fader!

“lnklusiv Danmark” (TVA 31.3.89), “inklusiv tilhængere af den tidligere præsident” (RA 20.3.1989). For at tage det endnu engang: det skal være inklusive.

Gullivers rejse (RA 25.3.89). Hvordan skal man udtale Gulliver? Gør man det på engelsk, skal det være med samme udtale af u som i trust, butterfly og pub. Men det lød forkert i RA 25.3.89. “Gullivers rejser” har været børnebog i så mange generationer i Danmark at det virker naturligere at holde sig til en ren dansk udtale ligesom når det er Robinson, Tin-Tin og Kaptajn Grant.

Konferensråd er en titel som ikke eksisterer mere, og man kan derfor være i tvivl om udtalen. Det skal ikke være konferangsråd (DK kort 5.4.89), men lige ud ad landevejen: konferænsråd.

Hvordan udtaler man jodle? Enten er det rent dansk, med j og blødt d; eller det er nærmere ved tysk: joodle, med langt o og hårdt d; og det almindeligste er vistnok en mellemting, som om stavemåden var jåtle. Men det skal i hvert fald ikke være djåtle (P3 25.3.89).

Jeg ville ikke være i tvivl hvis nogen spurgte mig hvad der er det bedste, en CD eller en CD’er (TVU 27.3.89). Afgjort en CD, ligesom en lp, en HD, og et BNP. En SF’er er i orden, for det er en person med tilknytning til SF; og en HD’er er en der har bestået eksaminen HD, men en CD’er er ikke noget med tilknytning til CD, det er det samme som en compact disc.

Starte og begynde

Der kommer jævnlig reaktioner fra lyttere – og fra DR-medarbejdere – på en tiltagende brug af starte hvor man før havde begynde. Tidligere brugte man starte hovedsagelig om mekaniske indretninger, motorer og maskiner, og om væddeløb. Nu er det almindeligt at en koncert (også en klassisk) starter kl. 20, at en roman starter med en skildring af landskabet øst for Avignon, og det er ikke så få store mænd der er startet som fårehyrde eller mælkedreng.

Der er stadig mange der føler sig generet af denne nyere brug af starte, men naturligvis mange flere der ikke gør det. På den anden side er der ingen der føler sig generet af begynde, når det ikke lige drejer sig om maskiner og væddeløb, så man kunne jo overveje at begrænse brugen af det engelske starte og give det gode gamle tyske ord begynde en chance endnu.

Nedbygning

En DR-medarbejder vil vide noget om ordet nedbygge, som hun betegner som et putte-mig-blår-i-øjnene-ord. Der er noget om det. Ordet er en gengivelse af det tyske abbauen, og betydningen er ‘reducere’, ‘afvikle’. Man nedbygger administrationen, restriktionerne eller udlandsgælden. Det lumske ved ordet er at det kan få noget negativt til at tage sig positivt ud, og det hænger naturligvis sammen med at bygge først og fremmest bruges om noget konstruktivt. På den måde bliver det lettere svindelagtigt at tale om nedbygning af kommunebiblioteker eller vuggestuer. Afbygning har samme betydning og oprindelse som nedbygning, og begge gloser er ganske overflødige for andre end demagoger.

De minder faktisk lidt om babysæler (RA 17.3.89), som kan give hæderlig grønlandsk sælfangst et anstrøg af barnemord.

I og os

“Tag det roligt, jer som ikke er stået op endnu” (P3 7.1.89). Skulle det ikke have været I som …? spørger en læser. Jo, ganske rigtigt ifølge den gammeldags korrekthedsnorm, som er fremmed for den største del af det danske folk efterhånden. Og i samme udsendelse hed det: “Os der sidder her omkring bordet …”. Er det ikke også galt? Nej, det kommer an på hvordan man fortsætter. Det er ifølge den sproglære mange prøver på at følge, os der sidder omkring dette bord, kan den slags ikke overraske, men vi der sidder omkring dette bord, er enige om … Vi har været inde på problemet talrige gange, og der er intet at gøre ved det. Når det drejer sig om valget mellem de og dem, vi og os, I og jer osv. er sprogbrugen så usikker at ikke engang folk der fuldt og helt bekender sig til det traditionelt korrekte, tør tage konsekvensen. Fx for at det skal være hun i et eksempel som min kone er meget kønnere end hun du traf for lidt siden. Det vil sige at ligegyldigt om man råder til det traditionelt korrekte eller til det almindeligt moderne, får man på hovedet. Vi lever midt i en tid hvor det er ved at gå fra et princip til et andet på dette område, og så at sige alle er rundt på gulvet. Se bare dette eksempel: “Itanien har altid været et land for strygere, både for dem der bygger instrumenter, og for de der spiller på dem.” (P1 22.3.89). Den gamle regel kræver dem begge steder, og den nyere tillader de begge steder. Her er altså en slags kompromis! (Der blev faktisk sagt Itanien, men Italien er stadig rigtigt.)

Kort

“En lønforhøjelse på 1,25 kr. mere i timen” (RA 30.3.89). Dette mere er både overflødigt og meningsløst. Derimod kunne man fuldt korrekt sige “Smedene har fået en lønforhøjelse på 1,25 kr. mere i timen end den bagerne fik.”

Sound track er øjensynlig det normale udtryk blandt fagfolk om lydsiden af en film, afspillet uden billederne. Men det er et ret besværligt engelsk ord for mange, så var der noget i vejen for at sige lydspor? (P1 25.3.89).

Lovsjaskeri blev der talt om i RA 27.3.89. Det har nu altså ikke noget med vand at gøre, og den normale form af klicheen er lovjaskeri.

I RA 23.3.89 fortalte man om folk der var afhængige af at spise nerve- og sovepiller. Er det en rimelig brug af spise? Burde det ikke snarere være indtage eller endnu bedre tage? Ordet spise bruges mest om nærings- og nydelsesmidler, men ikke så tit om medicin.

I TVA 13.4.89 blev en interviewet præsenteret i teksten som skolelærerinde. Lærere af begge køn hader denne betegnelse, også selvom de er ansat ved skoler, og lærer er så at sige altid tilstrækkeligt. Lad os dog imødekomme lærerne ved at afskaffe skolelærer(inde).

“… de offentligt ansatte” hed det i TVA 7.4.89 både i tale og tekst. Bravo! Det er længe siden vi har hørt den korrekte udtryksmåde.

“… en udsendelse omkring forskningen omkring den menneskelige arvemasse” (programlæsn. TV 6.4.89): Virkelig en omkringsiggribende kliché, må man sige.

“Hvad mener du om det vokseværk der er kommet i byens kulturliv?” (TVA 6.4.89). Det drejede sig om den succesrige grøde i den århusianske kultur, så vokseværk er meget dårligt valgt. Ordet betegner ledsmerter og andet ubehag hos unge mennesker i puberteten når de vokser meget hurtigt. Altså i sammenhængen et uheldigt valgt billede.

“Ca. 2 km. fra en kejserpingvinkoloni” (TVK 31.3.89). Husk at der ikke skal forkortelsespunktum efter metersystemets forkortelser. Altså kg, l, km, cm, hl, g osv. Men: kr., ø., lb., sch., sfr. osv.

“Dronningen accepterede en invitation fra Gorbatjov til at besøge USSR” (TVA 7.4.89). Nej, hun tog imod invitationen, uanset om der har stået accepted i det engelske telegram.