Sprogbrev nr. 36

Udtale

Den 17.1.89 forekom ordet egenkapital både i TVA og i P1’s Orientering. Udtalen var i TVA med egen- udtalt på samme måde som i egenskab; i Orientering var det med et egen- der rimede på rejen. Alle er enige om at udtale egenskab med rigtigt e (e-ensgab), og alle de andre ord med egen- kan udtales på samme måde: egenart, egenhændig, egenpension, egensindig, egenvægt osv. Det er den gamle udtale, og den kan man altid forsvare. De sidste 30 år er udtalen ajen- dukket op, og står nu så stærkt at den må anerkendes – undtagen altså i egenskab, men det kommer nok.

“… man vil udvi aktiekapitalen” (TVA 17.1.89). Nej: udvide. Og det bøjes udvidede – har udvidet. Ordet betyder jo ‘gøre større’, og det er noget helt andet end ‘indvi’. Det betyder ‘tage i brug’, og det bøjes indvi – indviede – indviet. Det samme i præstevi, bispevi, ægtevi. Udvide er den eneste sammensætning med vide.

Etaper skal helst ikke udtales så det rimer på (en) taber (P1 24.1.89), men som om det blev stavet etapper. Der er nogle få fremmedord der staves på så lumsk en måde at de lægger op til en udtale mange kritiserer: type, typisk, myte, mytisk, liter, politisk o.a. skal helst udtales som om stavemåden var typpe, typpisk, mytte, myttisk, litter, polittisk. For ikke så mange år siden hånede man folk der udtalte indicium, sådan at det andet i er langt; den rigtige udtale var indissium. Nu er der vist ingen der gør vrøvl over indiicium, og sådan vil det nok også gå med etape og de andre.

Jeg tror ikke mere på at jeg kan lære nogen at det ikke hedder belejliget, men belejligt: “De nye oplysninger om Towers kommer ubelejliget” (RA 3.2.89), men jeg holder ud! Derimod tror jeg at det var en ren kikser at vi i TVA 31.1.89 fik chauffør udtalt sjafør; det skal være sjofør. Det bliver ikke væsentlig mere fransk af det, men sådan skal det altså være!

“… USA’s præsident, som fra nu af hedder George Bus” (RA 20.2.89). Nej, det hedder han ikke engang i Danmark.

Og den 2.2.89 insisterede et kulturprogram i P1 på formen symbolere i stedet for symbolisere. Egentlig ikke nogen dårlig orddannelse, men helt uden for skik, brug og ordbøger. Frarådes!

Forsigtig!

Kan det gå an at omtale Tjajkovskijs 6. symfoni som “den patetiske”? Nej, det er nok en dårlig idé, man må hellere holde sig til det traditionelle navn “Patetiksymfonien”.

Patetisk er nemlig et af de ord der er i fuld gang med at skifte betydning. Den oprindelige betydning, den der stadig er den eneste der oplyses i fremmedordbøgerne, er ‘følelsesfuld, højstemt, lidenskabelig’, og det er den vi har i forbindelse med symfonien. Den nye betydning kommer fra engelsk (pathetic), og den er ‘medynkvækkende, rørende, ynkværdig’ – nærmest det modsatte. Begge betydninger står stærkt, og man skal vide at når man bruger ordet ‘patetisk’, bliver man med garanti misforstået af halvdelen af sine lyttere, seere eller læsere.

“Nu hvor der mangler godt 5 minutter af kampen …” (TV-Sport 7.1.89). Hvad betyder godt 5? Danskere under 40 siger at det betyder ‘lidt under 5’, men resten mener det betyder ‘lidt over 5’. Hvis det er noget vigtigt man taler om, bør man derfor undgå godt: lidt under eller knap 50 tilskadekomne – lidt over 50 tilskadekomne.

Virak (helst med trykket på vi-) bruges stadig af mange i den gamle betydning: ‘ros, smiger, anerkendelse’, mens de fleste yngre har det i betydningen ‘ballade, postyr’. Man er sikker på misforståelse her, men heldigvis kan ordet let undværes.

Vindskibelig, der oprindelig betyder ‘stræbsom, flittig, energisk’ måske også ‘lidt for smart’, har formentlig skiftet betydning så eftertrykkeligt, at man rolig kan bruge det i den moderne betydning ‘ubeslutsom’, selvom ordbøgerne stædigt holder fast i den gamle betydning. Tilsvarende med lemfældig, der nu betyder ‘sjusket’, mens det tidligere betød ‘mild, overbærende’.

‘Karismatisk’ er et ord der ikke har skiftet betydning. Til gengæld er der næsten ingen der forstår det. Så når den interviewede siger: “Lech Walensa er en meget karismatisk figur'” (RA 18.1.89), så burde intervieweren have bedt ham forklare hvad han mente.

Ret og uret

Jeg har fået et brev fra en lytter som gyser over at have hørt en programlæser sige i steden for i stedet for i stedet for. Det dukkede op igen den 12.2.89 i TVA. Siger man i steden for, har man historien og hele den klassiske dannelse med sig. Det er den oprindelige form – det hed nemlig engang en sted, steden – og den har stået i Retskrivningsordbogen så længe vi har haft retskrivningsordbøger. Men der er altså folk der tror at det er noget helt nyt og derfor oprøres derover. Uvidenhed er som bekendt en af de vigtigste forudsætninger for intolerance. Det næste bliver vel at man bliver skældt ud for at sige af hjertens lyst!

Norsk

Søndag aften den 12.2.89 gav TV-Avisen mig den store og glade overraskelse at bringe en samtale med en norsk læge ganske uden tekstning. Og ved indslagets afslutning var der ikke spor med at vi beklager at vores tekstmaskine svigtede.

Er det et bevidst pædagogisk initiativ fra nytår? Jeg er klar over at utekstet norsk, for slet ikke at tale om svensk, giver lytter- og seerprotester, men de vil vel holde op hvis man gik langsomt og listigt til værks ved at lade være med at tekste når det som her er gæster der taler meget letforståeligt norsk. Jeg har selv mit hyr med afsides vestnorske fjorddialekter, men konservativt bokmål kan enhver forstå – det er jo præcis hvad vi alle gør som turister i broderlandet.

Senere i samme udsendelse var der endnu en samtale med en nordmand, denne gang tekstet. Men det er måske netop ideen: ikke gå for hurtigt frem?

-ering eller -tion?

Så er vi blevet spurgt hvad forskellen er mellem diskriminering og diskrimination, og om der er nogen regler for hvornår man bruger endelserne -ering og -tion.

Her har vi virkelig et eksempel på sprogets dårlige samvittighed. Der er masser af ord der har de to endelser. I nogle tilfælde kan kun den ene bruges: investering, i andre tilfælde kun den anden: friktion. Men så er der de fleste tilfælde, og her kan begge former bruges, som regel uden betydningsforskel: generalisering/generalisation, socialisering/socialisation, konfiskering/konfiskation, koordinering/koordination, diskriminering/diskrimination osv.

Men der er nogle få tilfælde hvor vi har en betydningsforskel, nemlig sådan at ordene med endelsen -ering betegner en handling eller proces, mens de på -tion betegner en ting eller resultatet af processen: delegering/delegation, redigering/redaktion, installering/installation, administrering/administration, civilisering/civilisation, organisering/organisation, koncentrering/koncentration, negering/negation, specificering/specifikation osv.

Man kan altså ikke bruge denne regel til noget rigtigt. Hvis man er i tvivl, må man gå til ordbogen eller sprogkonsulenten!

Kort

Det er ikke nogen alvorlig stavefejl at skrive førehund (TV-tekst 14.1.89), for sådan kunne det udmærket godt have været. Men det korrekte er ‘førerhund’.

Derimod er underholdningsbidrag (P1 13.1.89) ikke til at forsvare. Underholdning ved vi alle hvad er; underhold er ‘forsørgelse’: den rige onkel sørger for den fattige students underhold, og det er derfor underholdsbidrag man giver en som man har pligt til at forsørge.

“Den ungarnsk fødte dirigent” (TVA 16.1.89). Nej, ‘ungarsk’. Det er en uregelmæssighed i systemet at n’et ikke skal med når vi nu har det i Ungarn – men sådan skal det altså være. En lytter har yderligere i et brev bedt os om at minde om at Ungarn ikke skal rime på bundgarn, men på unggarn.

“… for at løfte den tunge arv efter RF 2, skal de nye redningsbåde …” (TVA 19.1.89). ‘At løfte den tunge arv’ vil sige at føre noget vanskeligt videre som andre har påbegyndt, og det giver ikke mening i denne sammenhæng – eller rettere: en helt utilsigtet mening.

I TVA 23.1.89 fik vi at vide at man nu ville “åbne op for konkurrence fra udenlandske virksomheder”. Åbne op! Det skal være enten åbne for eller lukke op for – og det sidste er vel at mærke 100 % korrekt.

Og så skal jeg minde om at når man nævner afsnit i Davids salmer i det Gamle Testamente, så hedder det salmer, ikke kapitler (P1 6.2.89).

“To studenter (i Prag) har meddelt at de vil brænde sig op i protest mod de mange frihedsrettigheder” (RA 15.1.89). Der var nu ikke tale om perestrojka-modstandere, så det skulle vel have været … de mange overgreb mod frihedsrettigheder.

“… da han svor den nye amerikanske præsident ind” (TVA 24.1.89). Igen fænomenet falske venner. Det engelske udtryk swear in kan oversættes led for led, men på dansk hedder det nu tage i ed.

Man skriver dur og mol med lille bogstav, men det foran skal med stort når det er dur: A-dur, Fis-dur, med lille når det er mol: a-mol, fis-mol. Det har spørgeren gjort rigtigt hele tiden; til gengæld har han fejlagtigt stavet mol med to ll’er!