Udtale
Det er noget fjolleri at vi i sin tid accepterede ordet weekend i dansk, men det er for sent nu. Til gengæld kan man beslutte sig til at udtale det enten på engelsk (wiikend) eller på dansk (viikent), ikke med engelsk w og med dansk stød på -ent, sådan at ordet rimer på cement (TVA 10.6.88).
Parti- og statsinteresser skal ikke læses på samme måde som parti og statsinteresser (RA 31.5.88).
Det hedder ikke posgiro og lasvognschauffør (RA 31.5.88); der mangler nogle t‘er. Til gengæld var der et d for meget i verdslig (TVA 26.5.88); ordet skal udtales værsli. Fejlen kom igen i RA 31.5.88, så det kunne tyde på at ordet efterhånden ikke rigtig kendes mere. Men altså: værsli. Noget lignende gælder måske ømfindtlig, der dukkede op i forbindelsen ømfindelige emner (TVA 31.5.88); det burde have været ømfindtlige emner.
Det norske landskab og fylke Rogaland udtales uden d i land. Husk at nordmændene har mindst lige så mange stumme d‘er som vi har!
“Forsøget med at udvi åbningstiden” (TVA 20.5.88). Det skulle have været udvide. Vi har indvi(e) – indviede – indviet om at indvi(e) en bro, eller indvi(e) en i en hemmelighed; og vi har udvide – udvidede – udvidet om at gøre noget større eller mere omfattende. Det er rigtigt at vid normalt udtales vi når det drejer sig om tøj (vid nederdel), men udsagnsordet udvide bør stadig udtales så det rimer på (over)skride.
En koproduktion er en fællesproduktion, fx en film, og har ikke noget at gøre med avl af køer. Ko- skal derfor ikke udtales som ko- i kostald (TVA 31.5.88), men uden stød og med tryk som i koeksistens, kooperativ og kovarians.
Virak skal ikke have tryk på anden stavelse (TVA 3.6.88), men på første: vírak. Den oprindelige betydning i dansk er ‘ros’, ‘overdreven hyldest’, men mange kender kun ordet i den nye betydning ‘ballade’, ‘postyr’. Man er derfor sikker på at blive misforstået af halvdelen af lytterne og seerne når man bruger ordet!
Falske venner
Fejlene af typen “falske venner” består i reglen i at der oversættes for direkte fra et sprog til et andet. Som i “… et parlamentsvalg som oppositionen her længe kræver” (TVA 15.6.88). Det kunne se ud som om der lå noget tysk eller fransk materiale bag den formulering, for sådan udtrykker man sig ikke på dansk; det skulle naturligvis have været som oppositionen her længe har krævet. Det er den slags der sker når det skal gå hurtigt.
En lidt anden fejltype består i at der så at sige slet ikke bliver oversat. Som når det (TVA 14.6.88) meddeles at “partierne er ved at line up”. Her burde man have haft på fornemmelsen at de fleste ikke forstår udtrykket og i stedet have sagt stille op, forberede sig el.lign. Line up er unægtelig meget brugt i Danmarks Radios hverdag, men det er ikke velegnet ligefrem til mikrofonbrug.
Det er heller ikke praktisk at fortælle at der mangler “600 billioner pund” til socialt arbejde og genopbygning i England (TVK, maj 88). For det første kommer man til at spekulere på om det nu er den amerikanske billion det drejer sig om (1 + 9 nuller, = vores milliard) eller om det er den engelske billion (1 + 12 nuller), for den amerikanske brug af billion er for tiden ved at trænge ind i britisk engelsk. For det andet er der mange der ikke aner hvad en billion er (jeg klarede det ikke uden mit leksikon). En milliard kan man lige akkurat klare, men så fatter de fleste ikke mere i den målestok.
Det ny eller det nye?
Der er jævnlig DR-medarbejdere der spørger hvad der er det rigtige: den fri verden eller den frie verden, den ny regering eller den nye regering?
Hovedreglen er at tillægsord der ender på en vokal, aldrig får endelsen –e: de rå børster, den tro tjener, de ædru gæster, den blå vogn osv. De eneste undtagelser er fri og ny, der har endelsen –e som en mulighed. Formerne uden –e er bedst i overensstemmelse med de andre tillægsord på vokal, mens formerne frie og nye bedst stemmer med systemet af tillægsord i det hele taget: de brutale børster, den trofaste tjener, de fulde gæster osv.
De fleste af dem der spørger, føler sig lidt generet af de e-løse former, og flere spørger om fri og ny uden –e ikke er sådan lidt oversmart, moderne og amerikansk. Men her tager man skam fejl. Den fri og det ny er de oprindelige og gamle former; selv i oldnordisk var de uden endelse! Disse e‘er er noget nymodens. Konklusionen er altså at begge former er rigtige – bortset fra at man naturligvis skal respektere traditionen for navne: Det Ny Teater, Det Fri Aktuelt.
Nogen og nogle
er også et spørgsmål der tit dukker op fra brevene.
Som mundtligt problem er det meget lille. Brug udtalen noen både til nogle og nogen, så er der ikke flere problemer. Det er den udtale man regner for korrekt, som man anbefaler danskere og som man underviser udlændinge i. Det kan naturligvis ikke være direkte forkert at bruge udtalen nogle, men det er ikke særlig naturligt. Men vil man bruge den, må man følge reglerne fra skriftsproget.
I vore dage er det sådan at de fleste mennesker ikke ved et kuk om dansk, men en masse om engelsk og andre fremmedsprog de har lært sig. Man kan derfor sige at nogle svarer til engelsk some, og nogen til any. Færdig!
Men man kan da også forklare reglerne. Nogle betyder ‘mere end to’, ‘nogle stykker’: jeg købte nogle blomster – han har nogle sære ideer – hvem har nogle tændstikker?
Nogen betyder ‘mere end én’, ‘nogen overhovedet’, og nogen bruges næsten kun i spørgende, nægtende og betingende sætninger: købte du nogen blomster? – jeg har ikke nogen tændstikker – hvis De har nogen problemer, så sig bare til.
Nogen er altid trykstærkt i udtalen, nogle er næsten altid tryksvagt:
| har du nógen ideer? | hvis der kommer nógen kunder … |
| har du nogle ideer? | hvis der kommer nogle kunder … |
Her ser man også klart betydningsforskellen.
Undertegnede
I reportagerne fra regeringsforhandlingernes dage i maj omtalte Poul Schlüter adskillige gange sig selv som “undertegnede” når han opregnede personer. Er det ikke noget krukkeri?, spørger man fra MUS. Jo, ærlig talt! Tanken er vel at det skal være mere beskedent end at sige jeg. Men for det første er undertegnede jo noget med skrivelser (‘den der har underskrevet dette brev’), for det andet er der ikke noget som helst der bliver beskednere når man står foran et tv-kamera midt i en flok betydningsfulde personer og siger undertegnede, som bare betyder ‘jeg’, men fylder fire gange så meget. I TVA 8.6.88 omtalte George Bush sig selv som “this candidate”, og det havde teksteren oversat til undertegnede – en rammende oversættelse af skabagtigt politikersprog til skabagtigt politikersprog.
Kort
“Dagens længde er blevet 10 timer og 46 minutter længere” (P1 24.5.88). Men det var også meget tidligt om morgenen, og man kan da sagtens få fat i meningen. Så er det værre her: “Ligesom i EF spredes aids ikke så hurtigt i Danmark som frygtet” (TVA 31.5.88). Og denne kræver at man er logisk slangemenneske: “Derefter ventes væksten i ledigheden at standse og derefter gå lidt tilbage” (RA 16.6.88).
“Regeringen i Etiopien forhindrer at 2½ million mennesker ikke kan få hjælp” (RA 19.5.88). Ja, var det bare så vel, men her er vist et ikke for meget. “… foruden at han også dirigerede Dresdener Filharmonikerne” (P1 16.6.88); har man sagt foruden, skal man spare sig også – eller omvendt: “Foruden direktøren er også en arbejdsløs på anklagebænken” (TVA 6.6.88).
I forbindelse med alge-halløjet i Kattegat har man talt en del om marinbiologi og marinbiologer. Det skal altså være marin-, og ordet betyder ‘hav-‘. Forstavelsen marine– bruges om det der har med krigsflåden at gøre: marinefartøj, marineofficer, marineblå osv. Der er fra gammel tid én sær undtagelse: Det hedder en marinemaler; det er en maler der har specialiseret sig i havmotiver. Hvis han får et krigsskib med en gang imellem, så er det et rent tilfælde.
Og mens vi er ved det sømilitære: “I morges sprængte en mine i den svenske skærgård” (RA 30.5.88). Det skulle have været sprang. Springe – sprang – sprunget betyder ‘eksplodere’: der sprang en mine i den svenske skærgård – man var bange for at depotet skulle springe i luften. Sprænge – sprængte – sprængt betyder ‘få til at eksplodere’: den svenske flåde har sprængt en mine i skærgården – terroristerne truer med at sprænge ambassaden i luften.
“… i parantes” (tekst til tv-film 10.6.88). Man kan ikke høre det på udtalen, men stavemåden er nu parentes.
Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR’s forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR’s Personalekursus/DR’s Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.