Sprogbrev nr. 28

Udtale

Hvordan udtales såkaldt? Skal det være så som i såsom eller som i såvel? De så-ord der ikke har tryk på så-, har det korte, åbne å: såfremt, sågar, sågu, såmænd, såpas, såvel. Men der er mørkt, langt å i ordene med tryk på så-: sålunde, sålydende, såsom. Dog har sådan og således begge muligheder, og det må man vel også sige at såkaldt efterhånden har fået.

Firmanavnet IBM behøver man ikke udtale aj-bi-æm (TVA 4.3.88), selvom det er et amerikansk foretagende. Den engelske udtale kan være svær for mange at genkende, og man kan roligt sige i-be-æm; det er nemlig hvad IBM i Danmark selv har vedtaget.

Iranske kanonbåde (RA 28.3.88). Trykket skal ligge på ran: iránske, ikke på første stavelse. Har vi haft den før? Ja, masser af gange!

Det gælder også dette problem: Der er flere der har svært ved at udtale et l tydeligt når det står i nærheden af et n eller et m: synig – samebog – opstandense (P1 1.4.88), skulle have været synlig – salmebog – opstandelse.

Monotom (TVK 21.3.88) er en meget almindelig udtalefejltagelse. Det skal være monoton. Tænk på hvordan ordet er bygget op: mono betyder ‘én’, og ton er noget med tone: “en-tonet”, dvs. uvarieret, ensformig. Det danske ord er enstonig.

Kemi

En kemikyndig lytter har ærgret sig over nogle gale formuleringer som går igen når talen er om kemi. Vi bringer hans råd videre: Der er mange der taler om kvælstoffer, men det er meningsløst, for der findes kun ét kvælstof, nemlig grundstoffet med betegnelsen N. Guld, sølv, svovl, fosfor osv. er også grundstoffer og findes ikke i flertal. Når der har været talt om kvælstoffer, har meningen været kvælstofforbindelser, for dem er der mange af.

“Tungmetaller og andre langsomt nedbrydelige stoffer” giver heller ingen mening. Metaller er grundstoffer og kan ikke nedbrydes.

Orddannelse

En absolut venlig lytter har skrevet og kraftigt opfordret DR’s folk til ikke at sige torturere, men derimod tortere.

Det skal man nok ikke rette sig efter. Begge ordene er flere hundrede år gamle i dansk, og de har begge været med i Retskrivningsordbogen lige fra 1955. Det er rigtigt at tortere tidligere har været den mest udbredte, men torturere er nu formentlig lige så almindelig en form. Den er dannet efter et klart og anerkendt mønster: censur – censurere, figur – figurere, struktur – strukturere, kontur – konturere, tortur – torturere. Der er absolut intet at indvende mod torturere som ordform.

Så er der nogle læsere der har gjort opmærksom på at jeg i sidste Sprogbrev foreslår at man siger grundliggende i stedet for fremmedordet basal – det burde have været grundlæggende eller tilgrundliggende, mener man. Begge disse ord står i Retskrivningsordbogen, mens grundliggende mangler. Jeg vil nu alligevel forsvare denne form.

Grundlæggende er et godt ord til afløsning af basal, og det burde jeg have nævnt. Helt godt er ordet nu ikke, for basal er ikke noget med at lægge grund, men derimod med at ligge til grund, derfor virker grundlæggende lidt skævt på mange. Tilgrundliggende er heller ikke godt, for det har en meget bogstavelig betydning, nemlig ‘som er udgangspunktet eller begrundelsen for’: “… i regeringens redegørelse. De tilgrundliggende rapporter er udarbejdet af …” . Det betyder jo slet ikke det samme som basal; yderligere kan noget ikke være mere eller mindre tilgrundliggende, og i mit eksempel stod der jo netop: “… for nu at starte med det mest basale”. Og endelig er grundliggende ikke nogen skæv og ulogisk orddannelse, i al fald er der mange helt korrekte ord efter samme skema, med bortfaldet forholdsord; vi siger jo ikke: isøvndyssende, modnordgående, tilhimmelråbende, men søvndyssende, nordgående, himmelråbende, sideløbende, dybdeborende, langs– og tværgående, glædestrålende, vej– og søfarende, faretruende, terrængående, sengeliggende, lærerstuderende, øretæveindbydende, harmdirrende, hjerteskærende osv.

Grundliggende er med i Nudansk Ordbog som et hæderligt ord, og det fortjener også en plads i Retskrivningsordbogen. Men grundlæggende er absolut det sikreste!

En lytter har i en tekst fra TVA set formen tillidsvækkende og spørger om det ikke skulle have været tillidvækkende, når ordet betyder noget med at ‘vække tillid’.

Begge former findes i Retskrivningsordbogen i samme betydning, så det må være i orden, ligesom med opsigtvækkende og opsigtsvækkende. Men er tillidsvækkende da ikke til at misforstå? Det kan være noget der vækker tillid, eller det modsatte, noget der svækker tillid.

Jo, hvis man virkelig gør sig umage for at se bort fra både sammenhængen og grammatikken, så kan man sagtens misforstå ordet tillidsvækkende. Alle sammensætninger med tillid har –s: tillidsfuld, tillidsmand, tillidskrise, tillidssag osv. Derfor behøver man ikke være i tvivl om at tillidsvækkende består af tillids + vækkende. Drejede det sig om et ord med betydningen ‘som svækker tilliden’, skulle det nok så logisk skrives tillidssvækkende. Det ville man ikke være i tvivl om hvis man havde sans og respekt for modersmålet og dets indretning. Men da der altid findes folk som ved sorg og selvskabt plage skal mistænkeliggøre sproget, er tillidsvækkende altså mistænkeliggjort i betydningen ‘som vækker tillid’, og den kunstige og usystematiske form tillidvækkende opstod.

Og det er absolut den du skal bruge hvis du ikke orker at diskutere ligegyldige ting med dine lyttere og seere.

USSR – SSSR – CCCP

I sommerens OL-udsendelser bliver der brug for at nævne Sovjetunionen, USSR, mange gange. Var det ikke rimeligt, spørger en DR-versionist, at ændre forkortelsen fra USSR til SSSR, som er den officielle sovjetiske? Med russiske bogstaver skrives det CCCP, og det er dette symbol vi kommer til at se på faner, trøjer og trofæer. SSSR bruges i norsk, og vi kan ligesom nordmændene opløse det til “Sammenslutningen af Socialistiske Sovjet-Republikker”.

Vi opnår på den måde bedre overensstemmelse med dansk end vi har i USA/De Forenede Stater og DDR/Tyske Demokratiske Republik el. Østtyskland, BRD/Forbundsrepublikken Tyskland el. Vesttyskland. Argumenterne er unægtelig gode. Imod ændringen taler at USSR er meget stærkt indarbejdet; og så det specielle at en ændring til SSSR ville betyde at statsnavnet skulle flyttes til en ny alfabetisk plads i opslagsværker, registre og tabeller. Det ville give en del ravage.

Jeg opfordrer til at man ikke på egen hånd indfører SSSR, uanset hvor megen sympati man har for ideen. Skal der ændres noget, må alle afdelinger af DR og helst endnu flere være enige om det.

Kort

“Åen er strukket ud over landskabet efter linealer”. Kan det hedde sådan? spørger en TVA-medarbejder; skulle det have været strakt, og kan der være en betydningsforskel mellem de to former? Det skulle have været strakt; strukket falder helt uden for det man kalder korrekt dansk.

Det må være en svenskhed når en musikmedarbejder talte om at lytte på musikken og lytte på en sonate af Corelli (P1 25.3.88). På dansk hedder det lytte til.

“Hundrede og et raketter” (RA 27.3.88) lyder så bevidstløst at man ikke engang ville kunne bære over med det i en tidlig morgenudsendelse.

“Prisforskellen gør det profitabelt at bytte de to slags narkotika” (RA 1.4.88). Den der ved hvor få der kender ordet profitabel, drømmer ikke om at bruge det i denne sammenhæng. Og det er meget let at finde en anden måde at udtrykke sig på.

“Celebranten, dvs. præsten, står og bladrer i sine papirer” (P1 27.3.88). Dette foregik ved påskehøjmessen i Notre Dame, og ikke – som man skulle tro efter formuleringen – i en burgerbar på Montmartre.

Har spørgeprogrammet Klar – parat – svar ikke fået en fjollet titel? spørger en DR-medarbejder. Klar og parat må jo være det samme! Jo, det er rigtigt nok, men titlen spiller på det startsignal som legende børn i generationer har brugt: Klar – parat – start. Det er leg, og det skal gå kvikt.

“Derfor starter vi nu gennem DRU’s indsats en sproglig bevidsthedsgørelsesproces i Danmarks Radio” (brev fra generaldirektøren, april 88). God idé! Det er netop bevidstgørelse der skal til hvis vi vil undgå misdannelser som bevidsthedsgørelse.

“… mulighederne for at udnytte DRU’s ekspertice” (brev fra personaledirektøren om sproget i DR, marts 88); det skulle jo have været ekspertise.

“De israelske besatte områder” (TVA 10.4.88) betyder nærmest præcis det modsatte af det der mentes. Meningen var de israelsk besatte områder. Det er de offentligt ansatte, de kronisk syge og de japansk finansierede foretagender endnu engang.

“Han truede med at Grevinde Danner-stiftelsen ville blive sprunget i luften” (P1 14.4.88). Det skulle have været sprængt. Vi har et springe, som betyder eksplodere, og det bøjes: springe – sprang – er sprunget; og vi har et sprænge med betydningen ‘få til at eksplodere’, og det bøjes: sprænge – sprængte – har sprængt. Ak ja.