Sprogbrev nr. 27

Udtale

Hvor ligger trykket i alibi? TVA 28.2.88 synes at have været noget i tvivl. Skal det være álibi eller alibí? Ordet er simpelthen et godt gammelt latinsk biord med betydningen ‘på et andet sted’, ‘andetsteds’. Den traditionelle dansk-latinske udtale har tryk på første stavelse: álibi, men en nyere tradition har tryk på sidste stavelse: alibí. Begge udtaler regnes for rigtige, men inden for en og samme udsendelse bør man bestemme sig for en af dem og så være konsekvent.

Også når det drejer sig om afbrændingsskibet “Vulcanus” bør man træffe et velovervejet valg. Enten den engelske form, hvis man mener stavemåden lægger op til det: volkǽjnos; eller, hellere, den traditionelle danske udtale af denne antikke guds navn: vulkánus. Men ikke vúlkanus (TVA 26.2.88).

Dramatisk skal rime på fanatisk og ikke på grammatisk (RA 18.3.88). Der skal altså være langt a med stød i –mat-, hvad man faktisk kan se af stavemåden.

Sundhedsministeren hedder Agnete Laustsen. Der er mange der har besvær med efternavnet, for man hører både lausten, lausen, lautsen – og så naturligvis det rigtige. Gruppen –sts– er lidt usædvanlig og besværlig, men det hjælper hvis man tænker på at det jo bare er et sen-navn, som Hansen, Jensen og Nielsen, med mandsnavnet Laust som førsteled: Laust-sen. Det rene sjusk med st-forbindelserne er derimod lasvognschauffør (RA 18.3.88), Vesjælland og Kysbanen (Morgenkanalen 17.3.88) og raslægerådet dvs. Retslægerådet (RA 28.2.88).

Syddanmark

I Radioavisen 9.3.88 omtaltes noget som hed Syddanmark; i næste udsendelse var det rettet til det sydlige Danmark.

Det geografiske område der mentes, var Jylland, øerne og Bornholm, altså det man normalt bare kalder Danmark. Men her skulle det stå som modsætning til Grønland, og så er Danmark ikke nok, må man have ment. Tanken bag dette er egentlig ganske sympatisk. Det hele er jo Danmark: Grønland, Færøerne og så det hernede, derfor skal vi ikke have eneret på navnet.

Sådan bliver det imidlertid slet ikke opfattet af vore grønlandske og færøske frænder. De føler med rette at der er tale om grov onomastisk imperialisme, når vi hernede vil kalde deres lande Danmark. Grønlændere og færinger finder betegnelserne Norddanmark og norddansk meget frastødende, og tilsvarende naturligvis Syddanmark og syddansk, fordi disse betegnelser hænger sammen med de andre.

Grønlændere og færinger har ved flere lejligheder frabedt sig disse sammensætninger med Danmark, og her skal vi imødekomme dem.

Altså: Det danske rige består af Danmark, Færøerne og Grønland; disse lande bebos af danskere, færinger og grønlændere, og hvad der er knyttet til disse lande, betegnes hhv. dansk, færøsk og grønlandsk.

Syddanmark eller det sydlige Danmark må være den del af Danmark som ligger syd for en linje sådan cirka mellem Esbjerg og Hammershus.

Fremmedord

Var det ikke irriterende med fremmedordet onomastisk i sidste linje på side 1 ovenfor? Det betyder såmænd bare ‘navnemæssig’ eller ‘mht. navngivning’, men virker blæret og uforståeligt uden for de snævrere cirkler af onomaster (navneforskere).

På samme måde med “… for nu at starte med det mest basale” (TVA 7.3.88). Hvorfor basal når vi har fx grundliggende?

Og hvor mange mon kender ordet fiktiv? “Jens Smærup Sørensens roman fra 1982 om en kendt “fiktiv” amerikansk guitarist og komponist” (trykt program for uge 11, 1988). For det første skulle det vel være en fiktiv kendt amerikansk guitarist, for det andet burde man kunne finde på noget bedre end fiktiv.

Alder

Skal det hedde XX døde i går, 54 år, eller skal det være XX døde i går, 54 år gammel, spørger en DR-medarbejder.

Det er under alle omstændigheder korrekt at tage gammel med i den slags forbindelser. Og i mange sammenhænge er det helt umuligt at undvære gammel: han blev udnævnt til direktør for det lokale slagteri i 1978, 32 år gammel eller 54 år gammel døde XX ved en eksplosionsulykke på Vestfyn eller hun købte 38 år gammel firmaet af sin tidligere chef.

Men hvad så, fortsætter spørgsmålet, hvis der står drengen døde af sine kvæstelser, 6 år gammel? En dreng på 6 år er jo slet ikke gammel! Nej, naturligvis ikke, men han er 6 år gammel.

Det er noget generelt i sproget: Når det drejer sig om egenskaber som findes i forskellige grader, som fx alder, så bruger man skalaens øverste ende som den neutrale betegnelse for hele skalaen. Man siger hvor tung er en myre? selvom alle ved at den aldeles ikke er tung. Og på samme måde: hvor stort er egentlig et atom? – en listeriabakterie er under 0,0000001 mm lang – hvor tykt er egentlig et hår? – min nabos barn er 2 uger gammel. Der er heller ikke noget i vejen for at tale om myrens vægt, atomets størrelse, bakteriers længde, tykkelsen på hår og spædbørns alder: i en alder af 3 år fulgte han med sine forældre til USA.

Falske venner

skal man vogte sig for. Altså ord i fremmede sprog der ligner danske ord, men betyder noget andet. Som når vi får at vide at der har været uroligheder på Vestbanken (RA 25.2.88); the West Bank skal oversættes til Vestbredden. Den 9.3.88 oplyser Radioavisen at Bush har fået kredit hos vælgerne for at have været vicepræsident; men Bush havde ikke lånt penge hos sine vælgere, han havde scoret points, og det er det der ligger i det engelske credit. Civilt ansatte ved ikke om de får deres løn i næste uge, hed det i TVA 12.3.88; det kunne se ud som om der ligger noget med civil service bag, men den rigtige oversættelse må vel være de offentligt ansatte. (Og læg mærke til at det altså ikke hedder de offentlige ansatte (RA 18.3.88).)

Samuel Barber var født den 9. marts 1910 (P1 9.3.88). Her kunne der ligge et engelsk was born bag, men det betyder jo netop ‘blev født’, idet man i engelsk ikke kan skelne mellem være og blive i sådanne forbindelser. På dansk hedder det enten er født eller blev født. Om nulevende kan begge bruges: Jeg er/blev født i Vestjylland en stormfuld vinternat i 1948. Om afdøde bruges blev nok som det almindeligste: Napoleon blev født på Korsika 1769. I dansk er var født noget vrøvl, fordi det ikke giver mening at sætte datid og nutid over for hinanden i forbindelse med født. Han var fuld i går, men det er han ikke mere: det giver mening. Han var født i 1853, men det er han ikke mere, det dur ikke. Var født kan egentlig kun bruges som ren datid af er født i fx “Hun påstod at hun var født i 1951”, “Han var endnu ikke født, da hans far gik fallit”.

Forpligt(ig)elser

Et spørgsmål fra en DR-medarbejder: Hvad er forskellen på forpligtelse og forpligtigelse?

Formerne forpligte og forpligtige, forpligtelse og forpligtigelse har altid eksisteret side om side i dansk, og der er absolut ingen betydningsforskelle. Derimod er forpligtig(els)e først i 1986 optaget i Retskrivningsordbogen; det har altså indtil da været regnet for ukorrekt.

Forpligtige indgår i et meget smukt orddannelsessystem i dansk: gøre grov > forgrove, gøre sur > forsure, gøre uren > forurene, gøre urolig > forurolige, gøre kort > forkorte, gøre pligtig > forpligtige osv. Altså et klart og systematisk ord, og så er det gammelt i dansk; det ældste kendte eksempel er fra 1523.

Man siger sommetider at forpligtige er forkert, idet det har et overflødigt –ig. Men man kan nøjagtig lige så godt sige at forpligte er en sjusket og forkert form, idet der mangler et –ig. Vælg selv!

Kort

“Schultz’ netop overståede besøg i Sovjet” (RA 24.2.88). Overstå er et ord der er ved at skifte betydning i disse år. Den gamle betydning er ‘komme igennem noget ubehageligt’: har du overstået din influenza? – vi skal lige have eksamen overstået først. Den nye betydning skelner ikke mellem behageligt og ubehageligt: nå, har I overstået jeres ferie?, jeg ringer når middagen er overstået. Den gamle betydning er nok stadig den sikreste mod misforståelse.

“Protesterne breder sig som en lavine” (TVA 16.3.88). Laviner breder sig ikke, det er steppebrande og ringe i vandet der gør det.

“Udenrigsministrene har ikke bevæget sig et komma” (RA 30.1.88) er muligvis en sammenblanding af bevæge sig en tomme og ændret et komma, men det kan nu også være et ganske rapt billedsprog som skildrer ministrenes møjsommelige diskussion af papirerne.

“ØK’s ordning skal imødegå flere landes krav om aids-undersøgelser” (RA 11.3.88). Imødegå betyder ‘protestere imod’, ‘søge at hindre’, og det var ikke det der mentes; meningen var imødekomme, dvs. ‘indvilge i’, ‘bøje sig for’.

“Ca. 9 til 10 millioner mindre” (RA 18.3.88) er en sammenblanding af 9 til 10 millioner kr. og ca. 9½ millioner kr. mindre.

“Mange opfatter Robertson som en korsrytter” (TVA 7.3.88). Det skulle da vist have været en korsridder!

“Vi havde kun eet kamera” (undertekst til TVA 20.3.88). Siden 1955 har een og eet været stavefejl. Det skal være én og ét. Og mens vi er ved talordene: 3. staves tredje og ikke på nogen anden måde. Det blev også indført i 1955!