Sprogbrev nr. 15

En skamstøtte?

Skamstøtter hører fortiden til, men enhver opslagstavle kan udmærket indrettes, så den giver plads til en liste over klicheer, der bør undgås. Naturligvis må den løbende suppleres, og selvfølgelig bør man skåne sine kolleger ved ikke at nævne navnet på den, der har skamredet et ord eller udtryk. Derved er det også lettere at fastholde de klamme vendinger, man selv kan komme til at bruge. Og ingen af os er ufejlbarlige. Selv kom jeg for nylig i en kronik til at bruge det forfærdelige udtryk ‘de lande, vi plejer at sammenligne os med’. Nedenfor bringer jeg en håndfuld eksempler fra min egen aktive lytning:

hist og pist (nu er det hverken morsomt eller kvikt mere)
(det) handler om (nye skatter og afgifter)
(det er en) fascinerende kamp
at få noget til at hænge sammen
at få et firma op at stå
alt tyder på, at …
intet tyder på, at …
tage højde for
det fik affæren til at rulle (et afsindigt billedsprog)
– – forstået på den måde, at …
en dramatisk nedgang (bruges med rund hånd om småting)

Jeres sprogkonsulent modtager med glæde flere eksempler og holder selv inde med skydningen (kliche?) for denne gang.

Et spørgsmål om stil

I et godt indslag om Sakharov (TVA 23/12) omtaltes hans kone hele tiden som hans hustru. Jeg synes, det er en tand for højtideligt. Til gengæld var det lidt for uhøjtideligt i TV-avisen at sige, at lederne af SlD’s specialskoler er “godt sure”, når de udtrykte utilfredshed med deres vilkår. Ville man mon også om en EF-kommissær have udtalt, at han var “godt sur”? Og er det ikke misbrug af ordet prügelknabe at sige “mon ikke det danske håndboldlandshold bliver prügelknabe i kampen?”, når intervieweren blot mener, at holdet ser ud til at skulle tabe?

Mandskab om et hold i en sportskamp må med på sportsafdelingens opslagstavle med klicheer. Vi er dødtrætte af at høre det brugt, og stilistisk er det behæftet med nogle uafrystelige forestillinger om rigtige mænd, der trodser faren og går ud i kampen med åben pande. Skær i det mindste ned på brugen af ordet, og pas forresten også på med brugen af ordene damer og piger i jeres reportager. “Vore dygtige og dejlige svømmepiger har forberedt sig grundigt, og det skal blive spændende at se hvordan det går vore damer”. Tja.

Udtale

Mange af jer er begyndt at betone elementet u- i ord som umenneskelig og uskyldig. Udenrigsredaktionen talte om folk, der levede under umenneskelige forhold og om et “i bund og grund uskyldigt folk” med tryk på 1. stavelse. Det er ikke gængs dansk udtale.

Skatteministerens efternavn er I ikke alle gode venner med. Jeg er ked af at måtte “lydskrive” hans navn, men faktisk er det bedre at kalde ham føjgel end føjel. Fornavnet er jo let.

Service blev i TVA 23/12 udtalt sørvis, altså med (s)er- som i (B)ør(ge). Det gjorde man også tidligere, hvor man var mindre fortrolig med behandlingen af engelske låneord. På tilsvarende måde hed Sherlock Holmes sjørlok homes, butler bøtler osv. Endnu Anker Jørgensens generation kan finde på at praktisere denne form for Valby-engelsk. Men nu er vi vel så vante til lån vestfra, at tiden må være inde til at sige søøvis i stedet.

Det underforståede

For overhovedet at forstå et naturligt sprog, må man kunne læse mellem linierne og lytte sig ind bag ordene. At forstå er at arbejde aktivt med de små lunser af information, andre mennesker kaster fra sig. Kender man hinanden godt, har man ikke brug for ret mange ord til overførelse af informationer i hverdagen. Et grynt fra Jensen (nej, ikke ham) kl. lidt i tv-tid oversætter fru Jensen let til noget, der kunne gengives “Nu ville jeg sætte vældig pris på, om du serverede en kop kaffe”. Forhåbentlig har Jensen så fundet ud af at bruge sproget til alt det andet gode, til de sociale funktioner, til samvær og samspil, for nu at undgå miskrediterede fagudtryk. Spørgsmålet er: Hvor meget kan man fx i nyhedsformidlingen lade være underforstået? Her befinder man sig jo ikke kun i hr. og fru Jensens dagligstue, men hos alle typer af seere og lyttere. Jeg studsede i den forløbne måned et par gange og overvejede, om det gik an at underforstå så meget i TV-avisen:

I Sakharov-indslaget hed det: “Han kritiserede igen i dag Afghanistan”. Det var næppe Afghanistan, der stod for skud, men snarere Sovjets engagement sammesteds. Kan man så sige, at han kritiserede Afghanistan? En bekendt i USA fortalte mig, at da Danmark i nogle uger i amerikansk presse var i søgelyset på grund af nogle lyssky personers salg af børneporno, betød ordet ‘Danmark’ i overskrifter som “Tusindvis af protester mod Danmark” nøjagtig det samme som ‘anvendelse af børnemodeller i pornografiske optagelser’. Er det OK? Sans comparaison i øvrigt.

Et langt indslag i TV-avisen 28/12 beskæftigede sig med spritbilisme. Jeg bringer et citat: “En nedsættelse af promillen vil ikke have nogen synderlig virkning”. Jo vel vil det så. Det, man kan diskutere, er den præventive virkning af en nedsat promillegrænse. Det er måske nok underforstået, men der er faktisk pokker til forskel på promiller og promillegrænser.

Senere i samme indslag blev problemet større. Citat: “Professoren vil have sat promillen ned”. Er det sin egen promille, han vil have ned? Nej, sikkert ikke, det er grænsen, han ville have sænket.

Radioavisen kunne 15/12 i oversigten fortælle, at “danskerne ser langt mere mørkt på økonomien”. End tyskerne? End de gjorde i november? End man havde troet? Svaret fulgte først et godt stykke inde i udsendelsen. – Her er problemet ikke kun, om der underforstås for meget, men hvad der overhovedet underforstås.

Stavning

På årets sidste dag bragte TV-avisen et kort over dele af Sverige. Korrespondenten fortalte livligt og godt om begivenhederne ved byen Gävle, og han udtalte bynavnet på godt svensk. Men hvorfor pokker stod der Gævle på kortet – med dansk æ? Det er længe siden, vi har opgivet ethvert territorialt krav på Sverige. Og hvorfor stod der exportere med x på en tekst tidligere på måneden? Skriv dansk.

Billede/tekst

Når der er hidsig action på en billedsekvens, kan det totalt blokere for den verbale forståelse. Det ved I jo udmærket, og man mærker bestræbelsen på, at billede og tekst skal hjælpes ad i de fleste udsendelser. Men det gik galt i TV-avisen 28/12, hvor et indslag om en DSB-ordre til Scandia i Randers ikke nåede ind på lystavlen, fordi den visuelt var blokeret af en stribe kaotiske billeder af helt tilfældige togvogne, der i rasende fart passerede en helt tilfældig station. Tror I ikke, vi ved, hvad en togvogn er? Hvis I vil vise os én, kunne det vel passende være en af den slags, DSB har bestilt. Og så vil vi gerne se den passere i et tempo, der muliggør, at vi bare kan danne os et lille indtryk af, hvad der er på færde. Men I elsker jo billeder af ting, der flytter sig, af kraner, fejemaskiner, jord, der transporteres, flasker, der bevæger sig på et transportbånd, skibsværftsarbejdere, der bakser med skærebrændere osv. Og alt dette har min dreng været jer taknemmelig for, lige siden han var 3/4 år. Tusind tak. Men disse udmærkede “bedler” (som børnene siger) må ikke hæmme overførselen af information. Meningen må vel være at støtte den.

Svære ord

Et interessant bidrag fra en korrespondent sluttede med ordene “eneste redning for turismen i Schweiz er at inddrage økologiske synspunkter”. Forinden var et sandt forureningshelvede blevet oprullet. Derfor var man ivrig efter at høre om redningsmuligheder, og hvor mange ved, hvad økologiske synspunkter er? Tilsyneladende tror I i DR, at hele befolkningen er med på den. I Radioavisen 24/12 oplystes det, at Miljøministeriet havde anbefalet landmændene at gå over til økologisk landbrug. Men man fik ikke besked, og den kunne I godt give, selv om det var juleaften.

I månedens løb har jeg noteret en række andre ord, hvis sværhedsgrad danske og svenske forskere kan sætte tal på, og som må bruges med forsigtighed og i sigende sammenhænge: Mandatsvig lyder jo slemt, og det blev brugt om en af mændene bag Kronebanken, men hvad betyder det? (TVA 23/12). Og hvad vil det sige at eliminere kvælstofoxider (Radioavisen 27/12)? En kommentator talte uden videre om “en manifestation af at blive behandlet som et levn fra kolonitiden”, og om habilitetsproblemer er der talt flere gange i TV-avisen uden skygge af forklaring. Den sag kan I let klare.

Et svar

Udsendelsesredaktionen har spurgt, om man i en pressemeddelelse om “Hvad er det?” kan skrive, at tingene er fra her og hisset. Jeg synes, det er klodset at anbringe dette udtryk som styrelse efter et forholdsord, og det er rigtigt, som der står i brevet, at “hisset” ofte betegner livet efter døden. Men hisset har ikke altid den betydning. Kun hist og pist!

Udsagn og kildehenvisning

“Folkepensionen skal fordobles, og tv-licensen skal afskaffes for pensionisterne.” Det foreslog NN ved et møde på Nyborg Strand. “Valget kommer den 10. januar 1988”. Det hævder en talsmand for….

Pas på med denne rækkefølge af udsagn og kildeoplysning, selv om den kan give en forfriskende stilistisk variation. Citationstegn kan jo normalt ikke høres, og ikke sjældent sidder lytteren eller seeren med en grundløs forhåbning eller skræk, der først manes i jorden, når det viser sig, at ordene stammer fra en tilfældig spradebasse på en ølkasse. Jo længere afstanden er mellem udsagn og kildeangivelse, jo værre kan det gå.

Og det var så, hvad jeg havde valgt at bringe i dette sprogbrev.

Godt nytår, og lad jer nu ikke forpoppe af den øgede konkurrence i æteren – – i tiden fremover!