Sprogbrevet nr. 105

Udtale

Fornavnet på den franske præsidentkandidat Lionel Jospin skal udtales lige ud ad landevejen: lionæl, og ikke som om det var engelsk (TV-A 26.4.95). Der er andre sprog i verden end engelsk, og et af dem tales i Frankrig.

I sidste Sprogbrev opfordrede jeg DR til at beslutte sig for én udtale af navnet på den belgiske hovedstad, nemlig enten den flamske eller tyske form Bryssel, eller den franske Bruxelles. En læser gør ganske rigtigt opmærksom på at der faktisk er to franske udtaler, nemlig brysæl og bryksæl, begge med tryk på sidste stavelse. Den sidste har imidlertid aldrig været brugt på dansk, så hvis det skal være den franske udtale vi vælger, bliver det brysæl.

Et par læsere har venligt betvivlet mine oplysninger i sidste Sprogbrev om udtalen af Helsingør-bispens efternavn. Jeg har nu henvendt mig på højeste sted og fået bekræftet at jeg havde ret: Rebel skal udtales rebæll, med tryk på sidste stavelse og uden stød. Navnet skal altså rime på farvel og ikke på makrel.

Pastor emeritus (P1 19.4.95) betyder ordret ‘udtjent præst’. Emeritus bruges om præster og professorer der er gået på pension. Men trykket skal ligge på anden stavelse: eméritus.

“En melodi der i sin tid blev lanceret af Marlene Dietrich” (P2 18.4.95). Navnet blev udtalt ditrísh, med trykket på sidste stavelse. Men hun er jo tysker, og Dietrich udtales med trykket på første stavelse. Tænk, er hun nu allerede glemt…

Dansk og fremmed

“Jugoslaviske koncentrationslejre” [tekst: kz-lejre] (TV-A 26.4.95). I Ordbog over det Danske Sprog bind X fra 1928 defineres koncentrationslejr som ‘lejr, bestemt til optagelse af civile fanger’. Den definition holder ikke mere, og man må være klar over at det er et meget stærkt ord, oven i købet forkortet på tysk: kz-lejr. Men det har såmænd nok været fuldt berettiget her.

“Israel vil konfiskere arabisk land i Jerusalem” (RA 3.5.95). Det er nok det engelske land der ligger bag. Men land på dansk er meget store områder, og da dette drejer sig om en by, havde jord nok været bedre. Jord er mindre end et stykke land og større end en grund.

I Vaugan Williams’ “A Song of Thanksgiving” optræder der ifølge P2 6.5.95 (jf. P2 Musik for maj, side 54) en speaker. Det er vist kun dansk og fransk der bruger det engelske ord speaker om den der gennem en mikrofon kundgør hvad der sker og skal ske. Så fortælleren i en passion eller et oratorium plejer man at kalde – fortælleren.

“Over 5000 blev såret…” (ved giftgasattaktionen i Tokyo, P1 20.4.95). Det er ikke så let at finde det rette ord her. Man kunne tænke sig at der i et engelsk nyhedstelegram har stået at over 5000 were injured, og hvad hedder det på dansk? Såret er ikke godt, for hertil hører absolut læsioner og blod. Kommet til skade er ikke helt ved siden af, men det lyder nok lidt bagatelagtigt i denne forbindelse. Jeg tror jeg ville have valgt blev forgiftet eller blev syge..

Som nævnt i forrige Sprogbrev er giftgasangreb ingen heldig betegnelse, da det egentlig ikke var et angreb, og jeg foreslog attentat. Siden har jeg hørt giftgasanslag og giftgasaktion. Aktion er måske den bedste løsning, idet der stadig findes nogle få som synes at attentat bør betyde ‘forsøg på mord’.

Sproglige samværsregler

Til de talrige regler for sprogligt samvær som vi følger uden at lægge mærke til dem, er den at alle tilstedeværende tæller som deltagere i samtalen. Det indebærer bl.a. at man siger du (eller De) til hinanden, og det er en grov overtrædelse af reglen at omtale tilstedeværende som hun, han eller de.

Situationen med en gæst i studiet og mikrofoner og kameraer i gang, er noget ganske nyt i menneskehedens historie: To eller flere mennesker der taler sammen med lyttere eller seere som passivt publikum. Og her er det ikke muligt at overholde reglerne.

Studieværten kan vælge at sige du (eller De) til gæsten, og det går naturligvis an når det drejer sig om få og korte replikker. Men når lyttere og seere skal have orientering om gæsten, så får vi det unaturlige at studieværten sidder og fortæller gæsten en masse som han ved i forvejen: “Karl Jensen, du er jo uddannet jurist, og inden du kom til miljøministeriet, var du ansat i et revisionsfirma som tilhører din far”.

Så kan man vælge at sige han eller hun, men så overtræder man reglen om at man ikke må bruge disse ord om tilstedeværende. Man vender så at sige ryggen til sin gæst og taler direkte til lyttere og seere.

Principielt er problemet uløseligt, men mange DR-folk klarer med en vis diskret ynde at sørge for at vi ikke føler det meget generende.

Syddanmark

I TV-A 2.5.95 var studieværten meget omhyggelig med at rette sig selv fra på til i Grønland. Ideen er at man viser Grønland mest respekt som selvstændigt område ved at bruge forholdsordet i, som man jo normalt bruger om lande og nationer, også når det er øer: i Storbritannien, i New Zealand, i Irland. På bruger vi om landsdele: på Bornholm, på Gotland, på Mallorca osv. Derfor i Grønland. Vi kan ganske vist ikke yde Færøerne samme sproglige respekt: i Færøerne går ikke, men det er OK med i Grønland.

Men så er det absurd at samme studievært i samme udsendelse omtaler Danmark som Syddanmark. Det må jo indebære at Grønland er Norddanmark, og hermed ryger al respekt for Grønland igen.

Grønlænderne hader med rette betegnelserne Norddanmark og Syddanmark. Grønland er ikke en del af Danmark og ønsker ikke at blive det.

Man kan udtrykke sig sådan at det danske rige består af Danmark, Grønland og Færøerne.

Find fem fejl

1. Om livet efter arbejdslivet. Huslejen var 29 kroner og 17 ører. Gerda Petersen … fortæller om sit travle og nøjsomme liv (Trykt ugeprogram P1 8.5.95).
2. Finansverden mener at det ikke er nok (TV-A tekst 24.4.95).
3. Nu hører vi andet akt af Carl Nielsens “Saul og David” (P2 6.5.95).
4. En Malko Konkurrence begynder med, at man sammensætter en jury, beslutter hvilke værker, der skal arbejdes med under konkurrencen og aftaler præmier med fonde og donorer (P2 Musik, maj 1995).
5. Vi har set nogle tendenser på at det går dårligere og dårligere (P1 10.5.95).

Totalt

En DR-medarbejder har gjort den iagttagelse at totalt er begyndt at brede sig i betydningen ‘meget’: “Det var totalt morsomt” og “De skal være totalt velkomne”, som der stod i DRåben 24.3.96. Det kunne godt se ud som om totalt er ved at afløse enormt, dog i konkurrence med vildt: “Det koster vildt meget at ringe herfra”.

Slang og andet modesprog har alle dage været særdeles produktivt når det gælder om at finde nye synonymer til meget. Slår man op under særdeles i Politikens synonymordbog, ser man at det er en af ordbogens længste artikler. Det er vel trangen til at understrege på en ny måde der skaber behovet, men det kan også spille en rolle at dansk har det raffinement at meget har to betydninger: “Hun har det meget godt” betyder enten at hun har det strålende, eller at hun har det nogenlunde. Man tager ikke fejl når man hører sætningen, for der er forskel i udtalen, men i skrift er der ingen forskel.

Der vil formentlig blive ved med at opstå nye synonymer på betydningsfeltet meget. Til at begynde med virker de stødende og forstyrrende, selv om der ikke er noget grammatisk forkert ved brugen. Så man bør undgå dem i neutral saglig fremstilling.

Kort

“Jordmødrene” (TV-A tekst 27.4.95) skulle jo have været jordemødrene, og det var måske bare en trykfejl. Jordemoderen var i gamle dage den kvindelige fødselshjælper som løftede det nyfødte barn op fra jorden (hvor fødseler foregik) og rakte det til faderen.

“I London trådte dronning Elizabeth frem for øjnene af tusinder af jublende mennesker”, hed det i TV-A 8.5.95. Det kunne være et sprogligt raffinement, men var det vist ikke. Når man gør noget for øjnene af en, gør man noget som man egentlig burde skamme sig over: “Han spiste alle kagerne for øjnene af sin lillebror”.

“Den engelske rekordholder for karper, Chris Yates, tager i aften seerne med til sin favoritsport” (trykt ugeprogram 9.5.95). Hvad er der i vejen med yndlingssport? Dette favorit- i sammensætninger er et af de få 100 % sikre eksempler på helt overflødige fremmedord i dansk.

Rekordholder er også en kopi fra engelsk (holder of a record, title holder), men rekordindehaver er unægtelig et skrummel af et ord.

“Det er John Hahn Petersen der står for oplæsningen” (programlæsning P1 12.5.95). At stå for noget betyder at lede eller dirigere noget. Man kan fx stå for en indsamling, for underholdningen eller oprydningen. Og hvis man står for oplæsningen, betyder det at man leder et hold af oplæsere. I dette tilfælde var der kun én oplæser, nemlig Hahn Petersen, og han stod ikke for oplæsningen, han læste bare op.