Sprogbrevet nr. 104

Udtale

“Har Ninn-Hansen lovligt forfald?” (P1 4.4.95). I denne forbindelse bør forfald udtales med trykket på for-: at have fórfald betyder ‘være forhindret i at være til stede’. Men det forfald der betyder ‘nedbrydning’, har trykket på sidste stavelse: “Bygningen er i stærkt forfáld”.

“Passasertallet i Kastrup” (TV-A 30.3.95). Det er uforklarligt hvorfor udtalen passasér i stedet for det korrekte passasjér er så udbredt. Det er jo ikke sådan at sj-lyden er ukendt i dansk: genert, gelé, giro, generøs osv.

Den nye biskop over Helsingør stift hedder Lise-Lotte Rebel. Der har forståeligt nok været tvivl om og mange bud på udtalen af hendes efternavn. Det rette er rebæll med tryk på sidste stavelse og uden stød. Navnet skal altså rime på farvel og ikke på kartel.

I TV-A 30.3.95 (og andre gange) sagde man Bruxelles, altså med fransk udtale, mens teksten havde Bryssel. Den ene form er ikke bedre end den anden, og man skal ikke tro at der er enighed dernede, hverken blandt belgiere eller blandt EU-politikere og -funktionærer. Men det ville nok være hensigtsmæssigt hvis DR bestemte sig for en af formerne.

Studieværten (TV-A 23.3.95) gik direkte fra et indslag om lærere til et om læger – og man kunne tydeligt høre forskellen. Bravo!

P1 24.3.95 havde en udsendelse om faderskab og fædres problemer. Den ene af de medvirkende DR-folk sagde hårdnakket fadderskab, mens den anden udtalte det rigtigt. En fadder er et dåbsvidne, mand eller kvinde, også kaldet gudfar eller gudmor, og i den forbindelse kan man naturligvis tale om fadderskab. Fadderskab bruges nu også om det at være sponsor for noget, fx ved at betale for bespisning og skolegang for et barn i et udviklingsland.

Hvad en fader er, behøver jeg ikke at forklare.

“Og vi sluttede med et indslag fra aktionen hos Bruun Rasmussen” (P1 program læsning 29.3.95). Når det var hos Bruun Rasmussen det foregik, har det jo nok været en auktion, og ordet udtales derefter!

Hjemligt og fremmed

“…Den græske embargo mod Makedonien” (RA 22.3.95). Embargo er et ord som mange ikke forstår. Ikke fordi det er et fremmedord, for det er blokade jo også. Dette ord er bare ikke helt så fremmed. Drop embargo, og sig blokade!

I programlæsningen på P2 13.4.95 blev det lovet os at vi ville kunne høre en dirigent live på det og det tidspunkt. Her har vi det igen: det engelske live er stadig fremmed for mange, mens det latinske direkte er lige ud ad landevejen.

“De rebelske styrker fik frist til kl. 4 i nat”, hed det i P1 17.3.95. Igen et svært og overflødigt fremmedord. Vælg i stedet oprørsk. I dette tilfælde ville oprørsstyrker i øvrigt have været det helt rigtige. Oprørske (eller rebelske) styrker er militære afdelinger der ikke adlyder deres foresatte; oprørsstyrker er soldater der kæmper mod landets regering.

“…fordi det er indslaget mellem to reklamespot der skal bære budskabet”, sagde statsministeren i TV-A 15.3.95. Teksten havde reklamespots. Hvem har ret? I dette tilfælde absolut statsministeren. Jo flere fremmede endelser vi kan komme af med, des bedre. Engelske ord som spot, tip og job ligner danske intetkønsord som hop, råb, spark, vink, kik og bør derfor optræde uden flertals-s.

“Bankkontierne i Lugano” (P1 31.3.95). Nej, det skal være bankkontiene. Reglen er den fornuftige at et ord kun skal indeholde én flertalsendelse, altså ikke både den fremmede -i og den danske -er. Derfor kontiene, visaene, risiciene, leksikaene osv.

De uhyggelige begivenheder i Tokyos undergrundsbane omtales i reglen som giftgasangrebet, og det er sikkert engelske nyhedstelegrammer der står bag denne brug af ordet angreb. Men det var jo ikke et angreb i den danske betydning af ordet. Radioavisen 27.3.95 sagde i stedet for giftgasaktionen, og det er en meget bedre betegnelse.

Find fem fejl

1. “De forsejlede bygningen” (TV-A tekst 26.3.95).
2. “Hvorfor vil I så ikke lytte på hans ønske?” (TV-A 19.3.95).
3. “…indtil videre ser det ud til at være forløbet glat” (P1 26.3.95).
4. “Arkæologerne fandt for få år siden beviserne for et gårdkompleks udenom kirken. Nu har de fundet en kirke indeni kirken” (trykt ugeprogram, uge 10).
5. “Den tredie [udsendelse] handler om Nepals skove, de skove som bjergbønderne er så afhængige af” (Emil, april 1995).

Farlige ord

“Godt halvdelen af medlemmerne stemte for overenskomstforslaget” (RA 21.3.95). Hvad dette betyder, må man prøve at gætte sig til. Halvdelen af det danske folk mener det betyder ‘lidt over’, den anden halvdel regner med at meningen er ‘lidt under’. Derfor bør man sige lidt over eller lidt under, og aldrig godt (og vel). Om vi ikke har haft den før? Jo, utallige gange, men lige meget hjælper det.

Samme problem har vi i “Et italiensk helikopterfirma har angiveligt bestukket regeringen” (TV-A 5.4.95). En folkeafstemning ville vise at 50 % mener at angivelig betyder ‘efter sigende’ og 50 % ville holde på ‘beviseligt’. Det er næsten som at have et ord der både betyder ‘ja’ og ‘nej’.

Nyt ord

“Charlotte Busch, forælder”, stod der på skærmen (TV-A 2.4.95) i forbindelse med et interview.

Et par dage senere havde jeg en meget kritisk seer i telefonen. Han bad om min tilslutning til bekæmpelse af “det latterlige og barnagtige ord forælder“. Jeg trak lidt på det og gjorde ham opmærksom på at entalsformen forælder faktisk var med i Retskrivningsordbogen og således lyst i kuld og køn. Dette bekræftede ham blot yderligere i at verden var af lave, og vi kom ikke rigtig videre…

Vi har i sproget nogle navneord som kun findes i flertal, fx kronregalier, gule ærter, røde hunde, finker og genitalier. Det er i orden, for der er egentlig ikke noget at bruge en entalsform til i den slags tilfælde. Men så er der briller, bukser og forældre. Her er der tale om ting der kan tælles, og så er det meget ubekvemt at skulle undvære entalsformen. Så optikerne har for længst accepteret formen en brille, og manufakturhandlere og skræddere taler om en buks.

På samme måde har lærere, skolelæger, socialrådgivere og andre hårdt brug for en entalsform af forældre. Tidligere var det jo normalt at forældre optrådte i bundter på to; det er ikke mere usædvanligt at der kun er én, eller at det kun er nødvendigt at en af dem indblandes, så naturligvis er der brug for at kunne tale og skrive om en forælder. Selvfølgelig skal der stadig to til at blive forældre, men det gør det ikke automatisk til et topersonersord. Der skal også mindst to til at være søster, bror, tvilling, fætter, modstander og medspiller, men det betyder jo ikke at entalsformerne er ulogiske eller unyttige. Og så skal vi lige have med at engelsk har a parent som et almindeligt og hæderligt entalsord.

Hvis jeg skal være helt ærlig, indrømmer jeg at jeg ikke rigtig har vænnet mig til formen en forælder. Men det er noget helt irrationelt. Det er det danske folk der skaber sproget, og når der er et klart behov for et nyt ord, så opstår det på den ene eller den anden måde. Sprogforskere og -pædagoger har i lang tid haft brug for et ord der gengiver det engelske learner, dvs. en person der er i færd med at tilegne sig et sprog. Lærer kunne naturligvis ikke bruges, og elev duede heller ikke, for en learner er ikke nødvendigvis en der modtager undervisning. Til sidst tog man sig sammen og lavede ordet en lørner. Det er ikke kønt – men uundværligt!

Så er der udtalen af forælder. Det skal helst være foræller, med stumt d og stød, så ordet rimer på hoteller.

Kort

“Nedgangen fortsætter sin tur sydpå” (om økonomiske forhold i forbindelse med Baring-banken; P1 1.3.95). Den havde jeg ikke hørt før, og jeg er ikke klar over om det er en individuel smarthed eller om det er et spirende slangudtryk. Sydpå skal altså betyde ‘nedad’, ‘ad h til’, i overensstemmelse med vores brug af op og ned på landkortet og i geografien. Men jeg er bange for at udtrykket også fremkalder et billede af sortsmudskede plattenslagere dernede ved Middelhavet. Pas lidt på med den politiske korrekthed!

Man troede ikke sine egne ører: Studieværten og en gæst der hævdede at have sat sig ind i den katolske Mariadyrkelse, talte om “det jomfrunalske hos Maria” og oplyste at “det er ikke hendes jomfrunalskhed der er interessant” (P1 2.4.95). Jomfrunalsk betyder ‘sippet’, ‘snerpet’ og ordet bruges især om mænd. I forbindelse med jomfru Maria skal det naturligvis være jomfruelig og jomfruelighed.

“Samtidig røvede de fire banker” (TV-A 5.4.95). Det er en ny måde at bruge røve på, og det er naturligvis en amerikansk påvirkning. Tekstningen til dette sted havde plyndrede i stedet for røve, og det passer i al fald bedre med dansk grammatik. Problemet er at ordet plyndre hos mange fremkalder forestillingen om tredveårskrigens hærgende horder, og ikke noget så civiliseret som et moderne bankrøveri. Så måske havde det bedste været “Samtidig begik de fire bankrøverier”.

I en beretning om det gamle København optrådte en mand med den fornemme titel kancelliråd (P1 27.3.95). Vi er kommet noget på afstand af kancelli-, geheime- og justitsråderne, så der var måske ikke mange der studsede over formen kancellirådet. Men disse fine herrer skal behandles som fælleskøn. Det hedder altså kancelliråden osv.

20.3.95 genudsendte DR-tv en udsendelse om bombningen af Shellhuset i marts 1945. Det blev hverken før eller efter udsendelsen oplyst hvornår filmen var produceret. Det var nok en ren kikser, men det er generende for seernes mulighed for at bedømme fremstillingen: På hvor stor afstand af begivenhederne og af nutiden fortælles dette? Når jeg slår op under sommertid i Gyldendals tibindsleksikon, læser jeg at det var noget man begyndte med under første verdenskrig, og at man ikke har haft sommertid i Danmark siden 1948. Så er det væsentligt at man kan læse på titelbladet at bindet udkom i 1977!