Sprogbrevet nr. 102

Udtale

Navnet på den svenske forfatter Stagnelius skal ikke udtales [sdaknelius] (P1 16.1.95), men [stangnelius]. Det er en helt generel svensk udtaleregel at det der skrives –gn-, udtales –ngn-, ligesom i dansk svingning: Tegnér [tængnér], Agneta [angnéta], Fänrik Ståls sägner [sængner].

“Tom Kristensens digte var præget af en burlesk humor,” hed det i P1 26.1.95. Burlesk skal absolut ikke rime på besk, men på flæsk – ligesom grotesk, pittoresk, chevaleresk og arabesk.

“Mød ham i Profinen i aften” (TV-programoversigt 21.1.95). Det er desværre meget almindeligt at lade et l opsluge af et n i nærheden, så vi får udtaler som Ponen (Polen), pinnen (pillen), funene (fuglene), natterganen (nattergalen), “almindenig” (almindelig). Derfor får jeg næppe noget ud af at anbefale udtalen profilen, med et tydeligt l. Men når man reklamerer for udsendelsen og taler med store bogstaver og fremhæver som på en plakat, burde man kunne overvinde sig til den øjensynlig unaturlige udtale PROFILEN.

Den polske politiker Walesa er kommet noget i rampelyset på det sidste. Den polske udtale og stavning af hans navn har vi for længst og med rette opgivet, så lad være med at forsøge med fx [vavænsa] (TV-A 4.2.95). Det er vedtaget at den udtale vi bruger, er [valænsa], med tryk på næstsidste stavelse som altid i polsk.

I en samtale mellem studieværten og en læge i TV-A 5.2.95 om Thulearbejdernes problemer sagde DR-medarbejderen rádioaktiv og lægen radioáktiv. Hvor skal trykket ligge? Den traditionelle form, som bruges af fagfolk, har trykket på –ak-, mens en del yngre danskere har trykket på ordets første stavelse. Så jeg holder med lægen.

Huller i sproget

“Uroksen har engang fandtes i Danmark”. Er det i orden? spørger en DR-medarbejder: har fandtes!

Hist og her i sproget er der nogle mærkelige huller i form af manglende bøjningsformer. Der er ikke mange, men de kan godt være generende. Hvorfor er der fx ikke nogen flertalsform til dåb og held, når der ikke er noget i vejen med fashionable bryllupper og alvorlige uheld?

Også visse udsagnsord mangler bøjningsformer: det gælder endnu – det gjaldt engang – hvornår har det ?? På samme måde: de slås – de sloges – de har slåsset/sloges/slåedes. Og altså uroksen har fandtes/fundets i Danmark. – Eller hvad?

Retskrivningsordbogen giver beslutsomt buddene har gjaldt eller gældt, har sloges og har fandtes. Det er fornuftige, korrekte og strengt systematiske former, men de afspejler næppe særlig godt det virkelige liv endnu.

Hvis du er sprogaktivist, så sig har gjaldt/gældt, har sloges og har fandtes, og bidrag på den måde til at disse former bliver naturlige og accepterede, så vi kan slippe af med de upraktiske huller. Men hvis du vil undgå at dine lyttere studser og evt. irriterer sig over det sproglige i stedet for at høre efter hvad du fortæller, så snig dig udenom: reglen har engang været gældende øst for Storebælt – de har igen været oppe at slås – uroksen har engang levet i Danmark.

Find fem fejl

1. To af hver tredje gravide tog imod tilbud om hiv-test (RA 21.1.95).
2. Den anden bombe sprængte muligvis et kvarter senere (RA 22.1.95).
3. …men indtil videre har skattefradragene ikke været på dagsordenen (RA 27.1.95).
4. Vandet stod i dag 10 m. over dagligt vande (TV-A tekst 30.1.95).
5. Det lykkedes ikke at give den autencitet (P1 26.1.95).

Dansk og fremmed

“Handlere vurdere dog at svækkelsen kun er midlertidig” (TV-A tekst 18.1.95). Det må være det engelske dealer der ligger bag, men det hedder nu stadig forhandler på dansk. – Jo, der stod faktisk vurdere, men det må da vist være en trykfejl.

“Vi prøver at få afdækket konditionerne for adoption af udenlandske børn” (P1 25.1.95). Der er næppe mange der forstår ordet kondition i den betydning. Men alle forstår ordet betingelser.

“Det er den håbefulde afslutning på forestillingen” (P1 26.1.95). Det er rigtigt at hopeful på engelsk betyder ‘fortrøstningsfuld’, ‘fuld af håb’, ‘optimistisk’. Denne betydning kendes også fra ældre dansk, mens ordet nu om dage kun bruges i klichévendinger som et håbefuldt ungt menneske, deres håbefulde poder.

Det var måske ingen dårlig idé at genoptræne ordet til en mere fornuftig tilværelse! Men man må være forberedt på at mange vil føle sig stødt eller forstyrret af ordet i den nye, dvs. den gamle, betydning.

“Peberroden mister lidt af poweren i varmen” (P1 (køkken) 26.1.95). Hvad er der dog i vejen med det gode gamle tyske ord kraft?

“De små skal ikke lægge trenden for Dansk Industri,” udtalte en arbejdsgiver til TV-A 9.2.95. Teksten hertil havde …lægge linjen for… Her ser vi et af tekstningens etiske problemer: skal man hjælpe seerne ved at oversætte et endnu sjældent fremmedord, eller skal man lade den interviewede fremstå i al sin krukkethed?

Grammatik og veltempererede klaverer

I forrige Sprogbrev brokkede jeg mig over Das wohltemperiertes Klavier, som er galt tysk og skulle have været Das wohltemperierte Klavier. I P2 (26.1.95) hører man så: “Glenn Gould spiller et stykke fra Bachs Wohltemperierte Klavier”. Den indre grammatikhund rykker i lænken, for hvis dét skulle forestille at være tysk, ville det rigtige være Bachs Wohltemperiertes Klavier.

Den slags katastrofer kan man undgå hvis man følger den regel at navnet på et musikstykke, en bog eller lignende betragtes som en uopdirkelig helhed. Altså ikke noget med at bøje noget som helst. Rifjergs kroniske uskyld er jo ikke det samme som Rifbjergs “Den kroniske uskyld”. Og på samme måde: Bachs Das wohltemperierte Klavier, den østtyske forfatter Ulrich Plenzdorfs “Die neuen Leiden des jungen W.”, Carl Nielsens “Fynsk Foraar”.

Akademiske titler

I teksten til TV-A 24.1.95 kunne man læse at den interviewede var ph.D. i rockvideo. TV-A’s nyhedsmagasin 1.2.95 havde i teksten både Dr.Jur. og dr.jur.

Reglen for danske akademiske titler er at de skrives med små bogstaver: cand.mag., mag.scient., cand.theol., dr.phil. osv. Derfor også ph.d. og dr.jur. Denne regel overholdes i praksis – undtagen tit når det gælder ph.d. Men der er ingen som helst fornuft i at lade denne titel afvige fra systemet, så lad os vedtage at det også i DR skal være ph.d.

Kort

“Islag” stod der i TV-A tekst 27.1.95. Det skulle have været isslag. Et svært og forvirrende ord, for det er jo et lag is! Men det der ligger bag, er forestillingen om regn der slår ned som is.

“Tak til fru ambassadør Hana Sevcikova” (TV 30.1.95). Nej, Hana Sevcikova er ambassadøren, og hvis man absolut vil have fru med, skal det være ambassadør fru Hana Sevcikova. Et fru foran en titel betegner at det drejer som om en ægtefælle: fru ambassadør Boris Raskolnikov er ambassadørens kone.

Vi er efterhånden så uvant med hr. og fru at man må anbefale at de slet ikke bruges! Det er ikke noget større tab.

“Rigsadvokat Asbjørn Jensen har forladt sin stilling” (RA 20.1.95). Det er en unfair og mistænkeliggørende udtryksmåde, når det drejer sig om en mand der er i sin gode ret til at søge sig et andet job. Formuleringen antyder at han er stukket af i utide. Meget bedre bliver det ikke af at man siger: “Asbjørn Jensen har trukket sig fra sit job” (TV-A 20.1.95). Man trækker sig når man erkender et nederlag, tit lige inden man bliver smidt ud. Den neutrale formulering er trække sig tilbage.

“Opsvinget har ramt Ringkøbing Amt” (RA 26.1.95). Man bliver ramt af lynet, af sygdom og ulykke, og anden nød og elendighed, men ikke af lykke, succes og sundhed. Formuleringen her kunne være en underfundig udtryksmåde, men det tydede sammenhængen nu ikke på.

“Direkte fra Falkoner Centret i København får seerne mulighed for at følge med i, hvilke tilbud på underholdning, der bydes på i dette underholdningens “modeshow” 1995.” (Trykt ugeprogram tv 5.2.95). Der er noget som med et hjerteløst udtryk hedder idiotkomma. Den slags kan man undgå ved at læse Retskrivningsordbogens § 47 (side 579-81).

Indbyggerne i Bosnien er bosniere, ikke bosnere (TV-A 5.2.95). Mønsteret er Belgien – belgier, Kaukasien – kaukasier, Californien – californier, Makedonien – makedonier osv.

“Folk har pligt til at betale underholdningsbidrag” (2 gange i de tidlige nyhedsudsendelser (RA 16.1.95)). Men så blev det rettet til det rigtige underholdsbidrag.

“Danskerne har nu fået ondt i velfærden…Den tikkende pensionsbombe” (TV-A 19.1.95). Sikke en gang klicheer!

“Det rejser store spørgsmålstegn ved Polens politik” (P1 28.1.95). Dette er vel en sammenblanding af udtrykket rejse (et) spørgsmål og klicheen sætte spørgsmålstegn ved.