Sprogbrevet nr. 101

Udtale

Mayonnaise udtales efterhånden af de fleste danskere som om stavemåden var marinæse. Det gælder også madkunstens eksperter, fx TV-kokken 5.12.94. Men vi må stadig fastholde at den rigtige udtale er majonæs(e).

“Fremstillingen strækker sig frem til dén dag i dag” (TV-A 17.11.94). Den dág i dág er et gammelt udtryk, og der er tradition for at udtale det med svagt tryk på den, ligesom i fx den gamle. Trykket afspejler et ældre sprogtrin, og det er nok derfor yngre danskere finder trykfordelingen fremmedartet og udtaler den med samme tryk som i dén dag for tre år siden.

Værdsætte skal ikke udtales som om stavemåden var værtsætte (P 2 4.1.95). Første del af ordet er jo værd, og d’et er stumt. Så er det værre med ordet ådsel, som optrådte med flere udtaler i TV-FA 26.12.94). En gammel og korrekt udtale er åssel, med stumt d, men den almindelige nye udtale er ådsel, med samme åd- som i odder. Hvis du er i tvivl, så vælg den.

“Steak af oksekød” (P 1 1.1.95). Steak blev udtalt stijk, og sådan udtales ordet vistnok efterhånden af de fleste danskere der overhovedet bruger det. Men det er altså et engelsk ord, og vi har en tradition for at udtale engelske ord så tæt på det engelske som muligt. Så steak udtales stæjk. Og tea break hedder ikke tij brijk, men tij bræjk og allerhelst tepause.

Den traditionelle rigsmålsudtale af Fredericia er ikke frederæsja (RA 14.1.95), men frederætsja med c udtalt som ts.

Dansk og fremmed

“Do you think we shall ever have full employment in Europe?” Navnet på denne verdensdel blev udtalt djúrob af intervieweren i TV-A 19.11.94. Og i RA 17.11.94 blev avisen The European flere gange udtalt djuropíen. Tiden er ved at være inde til at lære hvordan Europe udtales på engelsk: júöröp. Det begynder altså med j.

“Hvad er det der gør disse sider så unikke og værdifulde?” (RA 21.11.94). Unikke blev udtalt med langt i og stød og mindede ikke om et ord i noget kendt menneskeligt sprog. Unik er et gammel fransk låneord i dansk, og det bør udtales lige ud ad landevejen, med trykket på nik og kort i. Og endelig ikke junijk, som om det var et engelsk ord!

“Medlemmernes sammentræde” (RA 14.12.94). Det lyder lige lovligt svensk. Hvad er der i vejen med møde?

“Das wohltemperiertes Klaver” (P 2 16.12.94). Ja, sådan kan det gå hvis man hverken har fulgt med i tysk- eller musiktimerne, mens tid var. Det skal være Das wohltemperierte Klavier.

“Præsidentpaladset i Grosnij” (RA 19.12.94). Husk lige at et engelsk palace kan være meget mindre end et palads på dansk. I det hele taget er palads på dansk noget med mindelser om “Tusind og én nat”. Mens et palace i udstyr og størrelse næsten kan være på niveau med de rene knaldhytter blandt administrationsbygninger. Fx omtales Bispegården i København i de engelske turistbrochurer som The Bishop’s Palace. Så måske ville præsidentboligen eller præsidentbygningen være bedre oversættelser, og den har vi da heldigvis også hørt indimellem (fx RA 8.1.95).

Skandinavisk

TV-A-tekst 16.11.94: “Det er ikke så rart at der er forskel på nord og syd” [når det drejer sig om ja eller nej til EU]. Ja, sådan sagde Gro Harlem Brundtland faktisk, og hun mente det. Men hun talte altså bare norsk! Og det norske rar betyder ‘mærkelig’ og burde have været oversat noget anderledes!

Dette med rar er en af de mest banale “falske venner” i de nordiske broderfolks sprog. Men der er også virkelige vanskeligheder. Her kommer alfabetisk en række norske ord og, også alfabetisk, deres oversættelse til dansk. Kan du klare det? Ellers står løsningen på sidste side.

døme, oreigne, ovring, sau, sliten, surstoff, søppel, tine, trøysam, ymis

affald, eksempel, ekspropriere, forskellig, fænomen, får, ilt, træt, tø, underholdende

Og hvad med svensk:

givetvis, jämte, kittel, lidelse, metvetande, nypon, retsam, sengångare, skotta, vidunder

bevidsthed, dovendyr, hyben, irritabel, kedel, lidenskab, naturligvis, skovle, tillige med, uhyre

Nu er hjælpen der: Nordisk Sprogsekretariat har kort før nytår udgivet “Nordstedts Skandinaviska Ordbok” (ved Birgitta Lindgren, Skirne Bruland, Allan Karker og Ståle Løland). En fortræffelig og lynhurtig opslagsbog i det ordstof som er forskelligt i dansk, norsk og svensk. Bør ikke mangle på noget skrivebord i DR! (ISBN 87-00-2 1046-3 Gyldendal, Danmark).

Tidsregning

“Italien fik i dag sin firehalvtredsindstyvende regering siden krigen” (TV-A 13.1.95). For folk over 60 er afslutningen af 2. verdenskrig en skelsættende begivenhed i verdens gang og i deres eget liv, og det er stadig naturligt for dem at placere sig i forhold til dette verdenshistoriske orienteringspunkt for et halvt århundrede siden.

Men hvad med yngre mennesker? Ganske vist har verden ikke kunnet byde på en tredje verdenskrig, men der har ellers været krige nok siden 1945. Jeg er sikker på at de fleste yngre mennesker kan ræsonnere sig til hvad siden krigen betyder, men ville det ikke have været klarere at tale om den 54. italienske regering i de sidste 50 år?

Hyperkorrektion

“Der er megen ceremoniel i forbindelse med sådan et topmøde” (TV-A 10.12.94). Da ceremoniel er et intetkønsord (ceremoniellet), skulle det naturligvis have været meget ceremoniel. Her har vi et godt eksempel på det fænomen at man i sin iver for at være korrekt begår en fejl: megen lyder så unaturligt at det nok er det rigtige!

I en noget gammeldags sprogbrug skelner man mellem megen og meget: megen ost, meget brød, og man kan gøre forskel mellem megen gammel portvin og meget gammel portvin. Men de tider er desværre forbi, så jeg vil anbefale at man aldrig bruger megen; så begår man da ingen fejl på det punkt, for meget er altid korrekt.

Find fem fejl

1. Bilka hører til en af de store indkøbskæder. (TV-A 23.12.94)
2. Den næstkommanderende for landstyrkerne har indgivet sin afsked. (TV-A 22.12.94)
3. Der er ikke tale om en værgekampagne (om FN på landsturné i DK, TV-A tekst 28.11.94).
4. Der er ca 100 ansatte hvert sted. (TV-A tekst 1.1.95).
5. Stridens kerne står om rømningen af Igmanbjerget. (RA 9.1.95)

Advarsel: betydningsskred!

“Klaus Kinkel har indtil videre været tavs om sagen” (P1 5.1.95). Udtrykket indtil videre er ved at skifte betydning, og det er noget man ikke kun konstaterer i DR. Den gamle, og stadig rigtige, betydning er ‘fra nu af og et ubestemt stykke ind i fremtiden’. Den nye betydning er ‘indtil nu’. Der er absolut intet vundet ved den nye betydning, så lad os prøve at bekæmpe den!

Kort

“Men der bliver stadig færre og færre kursister på de private kurser” (TV-A 17.11.94). Enten færre og færre eller stadig færre – en af delene må være nok.

“Båden ligger fortøjret i Hirtshals” (TV-A 22.11.94). Nej, køer og heste står tøjret, både og skibe ligger fortøjet.

“Som akademiker kan man jo sidde og spekulere over, hvad der er et passende qui pro quo“, sagde en akademikersnude i P1 3.12.94. Han burde være sat til at forklare, hvad qui pro quo betyder.

“FN’s Sikkerhedsråd mødtes i eftermiddag for at drøfte situationen i Bihac-enklaven” (TV-A 19.11.94). Når dette siges kl. 19.30, ville i eftermiddags have været mere præcist.

En PC eller en pc’er? Begge dele forekom i TV-A tekst 15.12.94. Det er jo en forkortelse af personal computer, så den korrekte form er en pc. Det hedder jo heller ikke et wc’er, en mc’er eller en IQ’er. Og derfor også en cd og intet andet!

TV-A-tekst havde 10.1.95 stavet navnet på en færøsk politiker Bjørn à Heygum. Husk lige at accenter på færøsk altid er dem der på fransk hedder accent aigu, altså her á. Det er et forholdsord som betyder ‘på’, og det indgår i en del færøske navne.

Løsning til “Skandinavisk”

døme: eksempel, oreigne: ekspropriere, ovring: fænomen, sau: får, sliten: træt, surstoff: ilt, søppel: affald, tine: tø, trøysam: underholdende, ymis: forskellig.

givetvis: naturligvis, jämte: tillige med, kittel: kedel, lidelse: lidenskab, metvetende: bevidsthed, nypon: hyben, retsam: irritabel, sengångare: dovendyr, skotta: skovle, vidunder: uhyre, monster