Sprogbrevet nr. 100

Jubilæumsleder

Det kom som en overraskelse for os, at Sprogbrevet meget hurtigt blev modtaget med stor velvilje af medarbejderne. Egentlig er genren nemlig ikke uproblematisk. De fleste mennesker kan acceptere kommentarer til deres synspunkter og holdninger, men meget få bryder sig om kritik af deres sproglige form.

Alle husker det ubehag, hvormed de modtog dansklærerens røde streger i de skriftlige opgaver, og mange slæber rundt på livslange udtrykshæmninger, der afholder dem fra at sætte pennen til papiret eller at tænde for computeren. Endnu værre er det dog, hvis ens talesprog giver anledning til kritik. Det er ubehageligt at blive gjort opmærksom på, at man forveksler ord, og siger yngling i stedet for yndling, mistænkelig i stedet for mistænksom, tilføje i stedet for tilføre.

Bliver ens udtale kommenteret, er man straks på vagt, hvad enten man bliver beskyldt for at tale dialektalt, københavnsk, gammeldags, utydeligt eller højtideligt. “Hør, hvad jeg siger, men lad være med at kommentere den måde, jeg siger det på”. Sådan vil vi helst have det.

Grunden er, at sproget af den enkelte opfattes som en egenskab hos ham eller hende, som en del af personens identitet. Bliver ens sprog kritiseret eller underkendt, føler man sig selv underkendt. Bliver ens dialekt hængt ud, føler man hele sin baggrund anfægtet, og drejer det sig om a-lyde, kan man opfatte det sådan, at hele ens sociale baggrund bliver sat til debat. Det kan være ganske ubehageligt.

Når norsk sprogdebat er så lidenskabelig, har det med alt dette at gøre. Standardiseringsbestræbelser kan true det individuelle og regionale særpræg; hvis ens bøjningsformer ikke er tilladte, bliver den bagvedliggende kultur afvist.

Sprogbrevets forfattere er imponerede over, at læserne har taget så pænt mod de råd, vi gennem årene har givet. Sartheden hos læserne måtte på forhånd vurderes som udtalt, eftersom mange af dem er professionelle sprogbrugere i den forstand, at de lever af at udtrykke sig skriftligt og/eller mundtligt.

Vi har da også forsøgt ikke at være skolemesteragtige, og vi har nødig villet hænge nogen ud. På den anden side har vi villet dokumentere vore iagttagelser ved at anføre dato og kanal, så undertiden har den enkelte kunnet føle sig ramt. Men ingen er vel søjlehelgen, ingen behersker alle konstruktioner, og Sprogbrevets forfattere har aldrig været blege for selv at indrømme et fejlskud.

Sprogbrevets vigtigste funktion er at skærpe læsernes sproglige opmærksomhed. Vi kan ikke prale af, at påpegning af fejl uden videre har ført til en ændret praksis. Mange fejl har næsten opnået klassikerstatus – også nogle, som man forholdsvis let kunne rette – modsat de dybereliggende udtaletræk, som kun sjældent lader sig ændre, tænk fx på sammenfaldet hos mange unge af ret og rat, rende og rande, skræppe og skrappe.

Tak for trofast læsning og for henvendelser af mange slags. Dette er Sprogbrev nummer 100, og vi prøver at gøre lidt status og byder på overraskelser af forskellig art.

Find fem fejl

1. Regeringen agter at finansiere en væsentlig del af byggeriet gennem gebyrer.
2. Fra kasernegården ved siden af lød der formiddagen igennem arrige, afsnubbede kommandoer.
3. Det argument synes jeg ærlig talt at jeg har hørt en del gange før.
4. Et af mine nytårsforsætter er at blive bedre til at stave.
5. Dette er – ligesom de øvrige fire – en sætning, som der ikke er nogen fejl i!

Det flade a effektivt nedkæmpet

Så gør dog noget!

Mange mennesker har et maskinelt sprogsyn: Sprog kan styres og reguleres som en maskine, man skal bare kende de rigtige greb og teknikker. Kombinerer man det med den æstetiske konservatisme, som indfinder sig hos de fleste, ja så fatter man jo ikke, at der tilsyneladende ikke gøres noget effektivt ved sproget i Danmarks Radio, skolen og samfundet som helhed. For nu at glæde og opmuntre denne gruppe utålmodige udfolder vi her en utopi om en ganske anderledes håndfast pædagogik, end den vi plejer at byde på i Sprogbrevet.

Det flade a effektivt nedkæmpet

Folketingets og dermed skolens, Sprognævnets og andre institutioners skrappere og mere beslutsomme kurs over for sprogligt sjusk og forfald begynder at bære frugt.

“Det flade a er nu praktisk talt forsvundet”, siger en stolt og lykkelig formand for Dansk Sprognævn. “Naturligvis kan man stadig høre det engang imellem, men ikke mere i Folketinget, Danmarks Radio, TV 2 og hos lærere og elever i skolen”.

En 35-årig lærer fra Helsingør Kommune, der ikke ville indordne sig, blev i sidste måned fyret for fladt a og fik ingen opbakning fra sin fagforening.

“Det næste vi tager fat på”, fortsætter sprognævnsformanden, “er det forvrængede æ i ord af typen ratfærdighed, prast og framtid. Vi venter, at Finansudvalget i næste måned bevilger de 40 mio. kr. det koster at bringe indslag i biograferne og TV 2, at leje reklameplads til streamere på busser og taxier, at uddele balloner, klistermærker og T-shirts og at arrangere oplysnings- og propagandashows med store præmier”.

En mindre sag er allerede i fuld gang. Gennem oplysningsspots i TV 2 og biograferne søger man at genindføre forskellen mellem skønt og selvom. Kampagnen er sponsoreret af Novo Nordisk og Morgenavisen Jyllands-Posten.

Modermål-Foreningen oplyser, at man er tæt på at gå i gang med at udrydde stavemåden majonæse til fordel for den franske stavemåde. Ganske vist har det vist sig, at kun meget få husker, at der er to n‘er i ordet, men, som et fremtrædende medlem af foreningen udtaler: “Hellere galt fransk end korrekt dansk”. Planen er at gå videre med, at portræt, turist, nervøs, kontor og kø afløses af portrait, tourist, nerveux, comptoir og queue.

Det er også gået fremad med udryddelsen af dialekter og storbyudtale. Således er Hans V. Bischoff blevet fyret fra DR og Hans Engell ekskluderet af det Konservative Folkeparti. I begge tilfælde var grunden udpræget københavnsk udtale. Når det forekom mindre tydeligt hos Hans Engell, var grunden udelukkende, at han går med slips, men den slags går ikke mere, siger sekretæren i Undervisningsministeriets Sproglige Eksekutivkomité.

DR’s to sprogkonsulenter er blevet afskediget og idømt en bod på 250.000 kr. for vanrøgt af deres opgave. I den anledning udtaler DR’s tidligere generaldirektør: “Jeg tager hatten af for min efterfølger! I realiteten overtog han et sprogligt fallitbo. I ti år har d’herrer Hansen og Lund dokumenteret deres magtesløshed og pakket slapheden ind i følgagtig kulturradikal tolerance”.

Flere menneskeretsorganisationer har protesteret mod, at der diskrimineres mod danskeres modersmål, hvis det ikke lige er rigsdansk.

“Det har overhovedet ingenting med diskrimination at gøre”, udtaler Viller Kaspersen, formanden for den nystiftede Dansk Sproglig Aktions Peleton. “Vi har intet som helst imod, at de taler vestjysk i Vestjylland og bornholmsk på Bornholm, bare de bliver derovre og bliver holdt på en sikkerhedsafstand af mindst 25 m fra enhver mikrofon”.

De nye straffebestemmelser for udansk sprogbrug har naturligvis også haft deres effekt. I de indtil nu 38 sager, som har været ført, har der dog kun været idømt betinget hæfte bortset fra et særlig groft tilfælde af fordi at. Folketinget forbereder for øjeblikket et lovforslag, hvorefter sprogsyndere vil kunne idømmes op til fire weekender med tvungen undervisning i grammatisk komma.

Viller Kaspersen fra Aktions Peletonen udtaler: “Der står i sangen om modersmålet, at ‘da lo hun så hjerteligt, at alle lænker brast.’ Men der er absolut ikke noget at grine ad, og denne gang skal vi nok sørge for, at lænkerne holder!”

Ved sprogets grænser

Hovedparten af Sprogbrevets bemærkninger er punktnedslag i den konkrete sproglige virkelighed. Et problem påpeges og sættes undertiden ind i en bredere ramme.

Andre bemærkninger har med kommunikationen som helhed at gøre. Kommunikation har en mere omfattende betydning end sprog, og man kunne overveje som en forsigtig fornyelse af Sprogbrevet at inddrage kommunikative anliggender i højere grad, end det tidligere har været tilfældet. Kun undtagelsesvis har vi fx behandlet taletempo, samtaletyper og samtalevilkår i DR, kun sjældent kommer vi ind på samspillet mellem sprog, mimik og gestus, kun ved særlige lejligheder drøfter vi sprogets funktion inden for de mange forskellige udsendelsestyper i Danmarks Radio. På samme måde har vi stort set afholdt os fra at kommentere det visuelle og akustiske rum, sproget udfolder sig i, selv om fx samspillet mellem sprog og billede ofte er problematisk i nyhedsudsendelserne.

Grunden er, at vi er sprogkonsulenter, ikke kommunikations-konsulenter. Grunden er også, at vores vurderinger ville blive mere diskutable og subjektive; de ville undertiden kunne forveksles med anmeldelser.

Elektronisk Sprogbrev

Sprogbrevet udkom første gang i 1985, og med nr. 100 er der altså udsendt 400 sider betragtninger, råd og kritik af sproget i Danmarks Radio. Som sagt har vi kunnet glæde os over mange positive læserreaktioner. Men selvfølgelig er der også dem, der er ligeglade med Sprogbrevet, hvad de er i deres gode ret til. Og der er også nogle, som er uenige med Sprogbrevet, men dog næppe i alt.

Uanset hvilken holdning man har til Sprogbrevet, kan der blive brug for i det daglige at slå op og se, om der står noget, man kan bruge, eller om man hellere skal gøre, som man plejer.

Det bliver lettere nu, for omkring nytår vil alle 100 numre af Sprogbrevet foreligge på diskette. Nærmere besked følger.

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!