Du er her: Forside Råd og regler Typiske problemer Ad eller af? Ad eller af · uddybning

Ad eller af · uddybning

Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Sådan løser du dine problemer med ad eller af.

Ikon udråbstegn lille Ad — langs med, hen over eller gennem

Når man beskriver en bevægelse langs med, hen over eller gennem noget, skal man bruge ad, fx:

Vi gik op ad trapperne.

Malingen drev ned ad væggen.

De fik klaveret ind ad døren.

Hun kørte hjem ad motorvejen.

Det samme gælder når man beskriver en retning i forbindelse med en position eller beliggenhed, fx:

Det er svært at sove op ad en kaktus.

Brændeovnen stod op ad en skillevæg af gipsplader.

Planten må læne sig op ad andre vækster for at komme til vejrs.

Lad ikke dit barn hvile sig op ad bildøren hvis den ikke kan låses.

Huskeregel
Hvis man næsten lige så godt kunne skrive langs med, hen over eller gennem, skal der stå ad.

Man skriver også ad når betydningen er overført eller abstrakt:

Han kigger ud ad vinduet.

Det går ned ad bakke for firmaet.

Vi fik det at vide ad omveje.

Firmaet læner sig op ad en børsfiasko.

I Tyskland findes der dialekter der ligger op ad østrigsk.

Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

Ad og af udtales ofte ens, men de to ord har forskellig oprindelse, og derfor skelner man mellem af og ad i skriftsproget.

Ad kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *at der betød 'ad, til, på, ved, hen imod'.

Af kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *ab, *aba. Disse ord stammer fra det indoeuropæiske *apo der betød 'bort fra'.

I moderne dansk udtaler man ofte de to ord ens. Sammenfaldet i udtalen er ikke af helt ny dato. Det nævnes fx i første bind af Ordbog over det danske Sprog fra 1919. I ordbogsartiklen om ad står der: "i nutiden raader stor usikkerhed i brugen af ad, da det som præposition i talesproget er faldet sammen med af". 

ikon Undtagelser

Der er ingen undtagelser. Man bruger altid ad i forbindelse med en bevægelse langs med, hen over eller gennem noget.

ikon  Oversigter

Se den alfabetiske oversigt over forbindelser med af og ad.

Ikon blyant lilleØvelser

Klik her for at lave øvelser om af og ad.

til toppen af siden

Ikon udråbstegn lille Ad — målet for en bevægelse, handling eller ytring

 Når man beskriver målet for en bevægelse, handling eller ytring, bruges ad, fx:

Han fløjtede ad pigen.

Hun rakte tunge ad sin lillebror.

De klappede ad bandet.

Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

Ad og af udtales ofte ens, men de to ord har forskellig oprindelse, og derfor skelner man mellem af og ad i skriftsproget.

Ad kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *at der betød 'ad, til, på, ved, hen imod'.

Af kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *ab, *aba. Disse ord stammer fra det indoeuropæiske *apo der betød 'bort fra'.

I moderne dansk udtaler man ofte de to ord ens. Sammenfaldet i udtalen er ikke af helt ny dato. Det nævnes fx i første bind af Ordbog over det danske Sprog fra 1919. I ordbogsartiklen om ad står der: "i nutiden raader stor usikkerhed i brugen af ad, da det som præposition i talesproget er faldet sammen med af".

ikon Undtagelser

Valgfrihed i enkelte tilfælde

I nogle tilfælde kan man valgfrit skrive både af og ad i forbindelse med målet for en bevægelse, handling eller ytring. Det gælder især udtryk der beskriver smil og latter, fx le, grine, smile o.lign.:

Du skal ikke grine ad/af mig!

Han smilede ad/af hendes anstrengelser.

De gør aldrig nar af/ad ham.

Bemærk at der ikke er valgfrihed hvis udtrykkene bruges i forbindelse med årsag, anledning eller middel, fx Alle begyndte at grine af lettelse. Her skal man bruge af. Se også Af - årsag, anledning eller middel.

Af eller ad - afhængigt af sammenhængen

Bemærk at de samme verber kan forbindes med ad eller af afhængigt af sammenhængen. Det hedder fx

De klappede ad bandet.

fordi man beskriver målet (bandet) for en bestemt handling (at klappe). Derimod hedder det

De klappede af begejstring.

fordi man her beskriver årsagen (begejstring) til en bestemt handling (at klappe).

Se også Af - årsag, anledning eller middel.

ikon  Oversigter

Se den alfabetiske oversigt over forbindelser med af og ad.

Ikon blyant lille Øvelser

Klik her for at lave øvelser om af og ad.

til toppen af siden

Ikon udråbstegn lille Ad — faste udtryk

I visse faste udtryk bruges ad, fx:

Læreren tog dem ind to ad gangen.

Det bliver varmere op ad dagen.

Sådanne faste udtryk må findes i den alfabetiske liste over af og ad i forskellige ordforbindelser.

til toppen af siden

Ikon udråbstegn lille Af — bevægelse væk fra noget

Ved en bevægelse bort eller væk fra noget bruges af, fx:

Han hev brevet ud af hundens mund.

De læssede øllene af vognen.

Musvitten fløj hastigt ud af sin kasse.

Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

Ad og af udtales ofte ens, men de to ord har forskellig oprindelse, og derfor skelner man mellem af og ad i skriftsproget.

Ad kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *at der betød 'ad, til, på, ved, hen imod'.

Af kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *ab, *aba. Disse ord stammer fra det indoeuropæiske *apo der betød 'bort fra'.

I moderne dansk udtaler man ofte de to ord ens. Sammenfaldet i udtalen er ikke af helt ny dato. Det nævnes fx i første bind af Ordbog over det danske Sprog fra 1919. I ordbogsartiklen om ad står der: "i nutiden raader stor usikkerhed i brugen af ad, da det som præposition i talesproget er faldet sammen med af".

ikon Undtagelser

Der er ingen undtagelser. Man bruger altid af når man skriver om en bevægelse væk fra noget.

ikon  Oversigter

Se den alfabetiske oversigt over forbindelser med af og ad.

Ikon blyant lille Øvelser

Klik her for at lave øvelser om af og ad.

til toppen af siden

Ikon udråbstegn lille Af — årsag, anledning eller middel

Ved ordforbindelser der siger noget om årsag, anledning eller middel bruges af, fx:

Hun skummede af raseri.

Alle begyndte at grine af lettelse.

Han blegnede af skræk.

Huset var bygget af træ.

Alle var trætte af havregrød.

Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

Ad og af udtales ofte ens, men de to ord har forskellig oprindelse, og derfor skelner man mellem af og ad i skriftsproget.

Ad kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *at der betød 'ad, til, på, ved, hen imod'.

Af kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *ab, *aba. Disse ord stammer fra det indoeuropæiske *apo der betød 'bort fra'.

I moderne dansk udtaler man ofte de to ord ens. Sammenfaldet i udtalen er ikke af helt ny dato. Det nævnes fx i første bind af Ordbog over det danske Sprog fra 1919. I ordbogsartiklen om ad står der: "i nutiden raader stor usikkerhed i brugen af ad, da det som præposition i talesproget er faldet sammen med af".

ikon Undtagelser

Af eller ad - afhængigt af sammenhængen

Bemærk at de samme verber kan forbindes med ad eller af afhængigt af sammenhængen. Det hedder fx

De klappede ad bandet.

fordi man beskriver målet (bandet) for en bestemt handling (at klappe). Derimod hedder det

De klappede af begejstring.

fordi man her beskriver årsagen (begejstring) til en bestemt handling (at klappe).

Se også Ad - målet for en bevægelse, handling eller ytring.

ikon  Oversigter

Se den alfabetiske oversigt over forbindelser med af og ad.

Ikon blyant lille Øvelser

Klik her for at lave øvelser om af og ad.

til toppen af siden

Ikon udråbstegn lille Valgfrihed mellem af og ad

I nogle tilfælde kan man valgfrit skrive både af og ad. Det gælder især udtryk der beskriver smil og latter, fx le, grine, smile o.lign.:

Du skal ikke grine ad/af mig!

Han smilede ad/af hendes anstrengelser.

De gør aldrig nar af/ad ham.

Se den alfabetiske oversigt over forbindelser med af og ad.