Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet efterRETning(stjeneste) (DR)
 

efterRETning(stjeneste) (DR)

Hvorfor ændrer trykket sig i ord som efterretning og forudsætning?
af Jørgen Nørby Jensen, Ud med Sproget DR, Dansk Sprognævn, 08.11.2004.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hvorfor ændrer trykket sig i ord som efterretning og forudsætning?

UdråbstegnSvar:

Hvis man slår op i Ordbog over det danske Sprog (på ordnet.dk), så står der at den almindelige udtale er EFTERretning, men ordbogen nævner også udtalen efterRETNING og siger at den udtale nu er "lidet brugt" (i bind 4 fra 1922). Så den har altså været brugt tidligere og er så mere eller mindre forsvundet, og nu ser det så ganske rigtigt ud som om at den er på vej tilbage.

Og hvorfor så det? Der er muligvis tale om påvirkning fra et andet ord, nemlig ordet EFTERretningstjeneste. I Den Store Danske Udtaleordbog (1991) står der at den almindelige udtale er EFTERretningstjeneste, men at man "i fagkredse" oftest træffer udtalen efterRETningstjeneste.

En lignende trykfordeling findes i andre "militærord" som fx oberstLØJTnant, generalkomMANdo og motortorPEdobåd. Undertiden kan sådanne udtaler gå over i almensproget, og det er muligvis det der er sket med efterRETningstjeneste og efterRETninger.

Det er et velkendt fænomen at visse ord inden for forskellige fagområder kan have en anden trykfordeling end i almensproget. Biologer siger fx ORganiske stoffer, vi andre siger orGAniske, og (visse) politikere siger NAtional og CENtral i stedet for natioNAL og cenTRAL.

Hvad baggunden er for udtaler som de ovenstående, er det straks sværere at svare på. Ved udtaler som NAtional og CENtral er der formodentlig tale om en fremrykning af trykket efter engelsk mønster. De omtalte ord har i traditionelt rigsmål tryk på sidste stavelse, hvilket viser deres latinske oprindelse. Ordene er også lånt til engelsk, og her hører vi dem med trykket rykket fremad mod ordets begyndelse. Og med nutidens påvirkning fra engelsk og amerikansk kommer de nye udtaleformer så ind i dansk.

Da vi for ikke så mange år siden var uvante med engelske lån, men fortrolige med franske, gav vi undertiden de engelske låneord tryk som om de var franske. På den måde har bl.a. ordet sherif fået tryk på sidste stavelse (i engelsk har det tryk på første stavelse), og jockey har tidligere haft en forfransket udtalevariant sjoKAJ.

Endelig kan der ved sammensatte ord der består af mange stavelser, spores en tendens til ikke at lægge trykket på den eller de forreste stavelser. Det er sandsynligvis baggrunden for den vaklen der er ved udtalen af ordet forudsætning (FORudsætning eller forudSÆTning).

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 14.12.2017 af Ida Elisabeth Mørch.