Pointe
"Er det så dit point, at man har grebet det helt forkert an?", blev der spurgt i P1 23/10. Ordet pointe har fået konkurrence fra point. Det drejer sig om samme rod og samme betydning, men om to forskellige gennemgangssprog og to forskellige indlånstidspunkter. Pointe er et ældre lån fra fransk og udtales med "æng" i stedet for nasalvokal ligesom andre ord med "-in", fx Chopin. Det virker krukket på mig at høre komponistens navn udtalt på fransk – og dét hos en prismodtager i DR (P1 14/11).
Men nu er vi mere fortrolige med engelske lån, og det giver forskydninger i udtalen. Man hører "pøjnt" hos flere og flere. Denne udtale får ikke Sprogbrevets blå stempel.
Bliver man på det franske sprogs vegne krænket af de aktuelle tendenser, kan man trøste sig med, at bevægelsen tidligere har været modsat. Man var uvant med engelske lån og behandlede dem, som om de var franske. Derfor fik jockey ofte udtalen "sjoKAJ", sherif fik tryk på sidste stavelse – og Storm P skrev "sjentlemand" i stedet for gentleman.
