Belæring
En medarbejder har spurgt, om man kan sige om et indslag, at det var meget belærende. Det kan man godt, men det er ikke korrekt. Når spørgsmålet stilles, skyldes det en tendens i sproget til, at ordet bevæger sig ind over det betydningsområde, som dækkes af lærerig. En bog, en film, et foredrag osv. kan være lærerig(t) for dem, der læser, ser eller lytter. Men ordet belærende kræver, at det er en person, der formidler noget, eller at der er tale om en meget udtalt pædagogisk bestræbelse i et materiale, en film eller lignende. Ordet bruges i øvrigt ofte nedsættende. At omtale en toneart som meget belærende, er sjældent en kompliment. Man tilskriver den talende en bedrevidende attitude.
Når man siger lærerig, tænkes der på modtageren og dennes udbytte, og glosen er ganske anderledes positiv. Derfor er det urimeligt at pensionere den. Skeln fortsat mellem belærende og lærerig! Derved er man med til at foretage en betydningsafgrænsning, der gennemføres på flere andre europæiske sprog, fx engelsk og tysk. Lærerig er på linjelinie med engelsk learn og tysk lernen, belærende knytter sig til engelsk teach og tysk lehren.
