Historie
Også sprogfolk må bøje sig for fuldbyrdede kendsgerninger. Derfor opgav jeg for et par år siden at fraråde brugen af historie i betydningen 'programindslag'. Jeg ønskede ikke at anfægte journalisters ret til at have en faglig jargon, men bad om, at man undlod at bruge den i udadvendt virksomhed.
Min modvilje fik næring et uventet sted – under læsning af Hans Sølvhøjs erindringer.
Han fortæller fra et møde i redaktionen af Aktuelt Kvarter, at Gunnar Hansen skulle have spurgt: "Er der ingen der har en god historie?" Sølvhøj fortsætter: "Det gav mig anledning til at fundere over, hvad en god historie dækkede over. (...) Jeg mente, at det måtte være en begivenhed, der i reel betydning måtte være vigtig, og som der derfor måtte gives oplysning om. Men nej, en god historie var noget helt andet. Det var en eller anden sag, som ingen avis endnu havde omtalt, og som derfor kunne fange tilhørernes opmærksomhed og almene nysgerrighed uanset om det drejede sig om noget væsentligt eller ej.
Jeg tilegnede mig denne målestok uden at tillægge den nogen værdi. Den kan nemlig føre til en gevaldig proportionsforvrængning."
Det kunne han skrive om livet i DR, længe før nogen drømte om at anfægte monopolet i æteren. Og man kan tænke længe over, om udtrykket 'historie' ikke netop afspejler en konkret virkelighed: et behov hos flertallet af seerne og lytterne.
