Ferie
'Jeg går på ferie i næste uge'. Sådan kan man sige nu. Forskellen på at 'gå på ferie' og 'tage på ferie' er den, at det første udtryk blot angiver, at man ikke vil være på sin arbejdsplads, medens det sidste desuden fortæller, at man heller ikke vil opholde sig på sin sædvanlige adresse. Man kan altså 'gå på ferie' uden at 'tage på ferie', fx hvis man bliver hjemme og dyrker sin have.
Vi er også nogle, der blot 'holder ferie' og dermed ikke fortæller, på hvilken måde vi tilbringer fridagene.