Hvordan har ligestillingsdebatten det i Danmarks største fagforening 3F? Ikke så godt ifølge Helene Hagemann, hvis speciale indeholder en analyse af fagforeningens publikation Ligestilling med hjerte og fornuft, som ellers har til formål at skabe en nuanceret og gavnlig debat om ligestillingen på arbejdspladser.
Helene Hagemanns speciale, der har titlen Når ligestillingsdebatten bliver skæv…, konkluderer gennem sproglige analyser af udvalgte teksteksempler fra publikationen at den i mange sammenhænge fremstiller manden som norm, hvilket resulterer i at tekstens overordnede diskurs er: ‘Kvinder skal være som mænd’.
- Læs om Helene Hagemanns speciale i artiklen Kvinder skal da bare være som mænd på Kommunikationsforum.dk, hvor du også kan downloade og læse hele specialet.