Du er her: Forside Nyheder Status for Literacy 2018: Tænd for teksterne — digital literacy i skolen

Status for Literacy 2018: Tænd for teksterne — digital literacy i skolen

Torsdag den 6. september afholdes Status for Literacy 2018.

16/08 2018

Torsdag den 6. september afholdes Status for Literacy 2018.

De digitale medier er uden tvivl blevet en integreret del af vores samfund. Men hvad betyder det for os og vores børn hvis al læsning og skrivning i skolen og i hjemmet bliver gjort digital?

Det kan man blandt andet høre om på årets Status for Literacy-konference, hvor temaet er: "Tænd for teksterne – digital literacy i skolen". Programmet omfatter bl.a. foredrag om overgangen til iPad-skoler, hvad det vil sige at skrive SMS- og iPad-romaner, og om kommende forskningsprojekter.

Konferencen arrangeres af Nationalt Videncenter for Læsning, og blandt talerne er professor Anne Mangen, professor Stig Hjarvard, lektor Jan Mejding og forfatter Merete Pryds Helle.

  • Se hele programmet, og tilmeld dig her.
  • Konferencen finder sted torsdag den 6. september, Humletorvet 3, 1799 København V.
  • Tilmeldingsfrist onsdag den 22. august 2018. OBS! Der er begrænset antal pladser.