Du er her: Forside Nyheder Retskrivningsordbogen fås nu gratis i ny app

Retskrivningsordbogen fås nu gratis i ny app

Dansk Sprognævn har gjort Retskrivningsordbogen tilgængelig på mobilen via den nye gratis mobilapp RO+.

07/09 2018

Dansk Sprognævn har gjort Retskrivningsordbogen tilgængelig på mobilen via den nye gratis mobilapp RO+.

Med appen Retskrivningsordbogen Plus, også kaldet RO+, kan du nemt og hurtigt slå op i Retskrivningsordbogen, uanset om du sidder i toget eller ligger i sengen.

RO+ bliver løbende opdateret med nye opslagsord, og ordbogen fungerer både online og offline så du altid kan slå op i den nyeste udgave af den officielle danske retskrivningsordbog.