Du er her: Forside Nyheder Ny bog om sproget på sociale medier

Ny bog om sproget på sociale medier

Bogen "Sociale medier og sprog" beskriver bl.a. dialektbrug på sociale medier, sorgbearbejdelse på Facebook, unges digitale tekster og sygdom på nettet.

27/09 2018

Bogen "Sociale medier og sprog" beskriver bl.a. dialektbrug på sociale medier, sorgbearbejdelse på Facebook, unges digitale tekster og sygdom på nettet.

Sociale medier og sprog er redigeret af Andreas Candefors Stæhr og Kristine Køhler Mortensen. I ti kapitler undersøger bogen hvordan sprogforskning kan se ud i en onlinemedieret verden.

Bogens formål er at undersøge og demonstrere mulighederne for at bruge allerede eksisterende sproglige analysemetoder til at forstå kommunikation på sociale medier.

Bogen henvender sig til læsere der vil præsenteres for den nyeste forskning og aktuelle tendenser inden for sociale medier og sprog. Den kan bruges af forskere og professionelle fagfolk og er desuden velegnet til brug i undervisning på overbygningsuddannelser.

Bogens indhold

  1. Introduktion – Sprog og sociale medier
    Kristine Køhler Mortensen & Andreas Candefors Stæhr
  2. Sociolingvistik – Dialektbrug på tværs af online- og offlinekontekster
    Malene Monka
  3. Funktionel grammatik – Grammatik i de sociale medier
    Tanya Karoli Christensen, Torben Juel Jensen & Andreas Candefors Stæhr
  4. Genre- og kontekstanalyse – Verbale kortformer i unges digitale tekster og skoletekster
    Marianne Rathje
  5. Computersociolingvistik – Metoder til visualisering af regional variation i sociale medier 
    Dirk Hovy & Pia Quist
  6. Konversationsanalyse – Sygdom på nettet
    Elisabeth Muth Andersen
  7. Multimodalitet – Venskaber på tværs af billeder og tekst
    Kristine Køhler Mortensen
  8. Sproglig etnografi – Sociale medier og kommunikativ refleksivitet
    Andreas Candefors Stæhr
  9. Kritisk diskursanalyse – Sorgbearbejdelse på Facebook
    Michael Nebeling & Tobias Raun
  10. Verden har forandret sig – De sociale medier og sproget
    Frans Gregersen