Du er her: Forside Nyheder Mød Dansk Sprognævn på Bogense Bibliotek

Mød Dansk Sprognævn på Bogense Bibliotek

Tirsdag den 4. februar 2020 kl. 19.00 kan du møde Dansk Sprognævns direktør, Thomas Hestbæk Andersen og seniorforsker Marianne Rathje på Bogense Bibliotek.

28/01 2020

Tirsdag den 4. februar 2020 kl. 19.00 kan du møde Dansk Sprognævns direktør, Thomas Hestbæk Andersen og seniorforsker Marianne Rathje på Bogense Bibliotek.

"Dansk Sprognævn, er det ikke dem, der bestemmer over sproget?" Det er overskriften på Bogense Biblioteks arrangement tirsdag den 4. februar, hvor du kan møde direktøren for Dansk Sprognævn, Thomas Hestbæk Andersen og Danmarks eneste bandeordsforsker, Marianne Rathje.

Ved arrangementet vil direktør Thomas Hestbæk Andersen bl.a. fortælle om Sprognævnets arbejde med at rådgive i og oplyse om det danske sprog, redigering af Retskrivningsordbogen og forskningen i det danske sprogs udvikling.

Seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje, som har forsket i bandeord de sidste 15 år, vil bl.a. fortælle om hvorfor vi bander og om udviklingen i danske bandeord.

Arrangementet er overtegnet, og tilmelding er derfor ikke længere muligt.