Du er her: Forside Nyheder Hieronymusdagen 2018: Talt sprog i oversættelse

Hieronymusdagen 2018: Talt sprog i oversættelse

Kom med til den internationale oversætterdag, Hieronymusdagen, søndag den 30. september 2018.

07/09 2018

Kom med til den internationale oversætterdag, Hieronymusdagen, søndag den 30. september 2018.

Temaet for Hieronymusdagen er i år talt sprog i oversættelse. Dagen markeres med et heldagsarrangement på Københavns Universitet hvor du kan høre oplæg og deltage i workshops.

Det talte sprog har mange nuancer, og det kan give særlige udfordringer for oversættere, tekstere og tolke når talt sprog skal oversættes. Hvad stiller man for eksempel op med svært oversættelige elementer som dialekt, sociolekt og slang? Og hvordan får den litterære oversætter replikkerne i et Shakespeare-stykke til at falde præcist, lyttevenligt og med respekt for forlægget?

Det vil oplægsholdere og workshopledere blandt andet belyse på dette års Hieronymusdag.

Foreløbigt program:

10.30-11.00 Kaffe og croissanter

11.15-11.30 Velkomst

11.30-12.00 Minutmøde

12.00-13.00 Oplæg om særtræk ved det talte sprog og fingeret mundtlighed

13.00-14.00 Workshop

14.00-15.30 Frokost & messe med bogsalg

15.30-17.00 Oplæg ved praktikere

17.00-18.30 Drinks og snacks

Det er gratis at deltage i arrangementet, men tilmelding er nødvendig.