Du er her: Forside Nyheder De danske retningslinjer for undertekstning

De danske retningslinjer for undertekstning

"Retningslinjer for undertekstning i Danmark" blev lanceret fredag den 11. januar 2019 af Forum for Billedmedieoversættere, og nu kan vi alle nærstudere dem.

15/01 2019

"Retningslinjer for undertekstning i Danmark" blev lanceret fredag den 11. januar 2019 af Forum for Billedmedieoversættere, og nu kan vi alle nærstudere dem.

"Retningslinjer for undertekstning i Danmark" er et dokument der for første gang beskriver den særlige danske måde at lave undertekster på. Hele den danske undertekstningsbranche har været med på råd, og bag projektet står FBO, Forum for Billedmedieoversættere, som organiserer underteksterne under Dansk Journalistforbund.

Projektet er inspireret af et tilsvarende projekt i Norge, og også i Sverige, Tyskland, Holland og Finland er der ved at blive fastlagt nationale retningslinjer.

Formålet med retningslinjerne er at give både erfarne og nye undertekstere et redskab der kan vejlede dem til at producere de bedst mulige undertekster til gavn for de danske seere.