Du er her: Forside Nyheder Andet bind af Dansk Sproghistorie er udkommet

Andet bind af Dansk Sproghistorie er udkommet

I dag, den 27. juni 2018, udkommer andet bind af Dansk Sproghistorie 1-6.

27/06 2018

I dag, den 27. juni 2018, udkommer andet bind af Dansk Sproghistorie 1-6.

Dansk Sproghistorie 1-6 er den første samlede beskrivelse af dansk siden 1968 og har flere end 80 eksperter som forfattere.

Andet bind har titlen Ord for ord for ord, og bindet har ordene som omdrejningspunkt. 

Bogen fortæller om hvordan det danske sprog hele tiden tilpasser sig nye tider, nye skikke og nye internationale relationer, og handler blandt andet om hvordan de skrevne ord har været stavet gennem historien, og om de enkelte lyde der har været brugt i udtalen af dansk gennem tiden.

Derudover er der kapitler om de tre hovedtyper af ord – arveord, låneord og fremmedord – og om hvordan vi har dannet og stadig kan danne nye ord ved sammensætning og afledning.

Dansk Sproghistorie udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.