Du er her: Forside

 

Søgeresultat

Du har søgt efter:

I følgende emnekategori(er): etymologi, ordhistorie


Råd og regler

Typiske problemer

Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

Dalle Valle, Dallevalle, Daells Varehus
Hvornår begyndte man at kalde Daells Varehus for Dalle Valle?
fager/favr
På dansk har vi et lidt gammeldags ord fager som man tidligere brugte til at beskrive smukke landskaber og skønne ungmøer. Hvorfor skifter det stavemåde når ...
kino el. biograf
Jeg er lærer og arbejder for tiden i Tyskland. I går var der en elev der spurgte hvorfor danskerne siger biograf. Tyskerne går jo ins Kino.
ku(g)leskør
Jeg har altid troet at det hed kugleskør, men nu har jeg fået at vide at det i virkeligheden hedder kuleskør - altså uden g. Hvad er rigtigt?
russisk roulet
Hvor gammelt er udtrykket russisk roulet, og hvad kommer det af?
sekretær
Hvornår opstod titlen sekretær? Adskiller den sig fra kontormedhjælper?
skod
Hvorfra stammer ordet skod om en cigaretstump, og hvor gammelt er det?
skråsikker
Hvad betyder skråsikker egentlig? Jeg bruger det om at være meget sikker på noget. Et par af mine yngre kolleger hævder imidlertid at hvis man er skråsikker, ...
smuksak
Jeg faldt over ordet smuksak i dagbladet Politiken i maj måned. Jeg havde aldrig set det før, men en tur på Google viste at det var ret almindeligt på nettet. ...
social arv
Hvem brugte først udtrykket den sociale arv, og hvad betyder det?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

At blive fyret på gråt papir
Hvad er oprindelsen til udtrykket "blive fyret på gråt papir"?
Brunsviger
Hvad er oprindelsen til ordet "brunsviger"?
Bræselætter
Er "bræselætter" det samme som "armbånd"?
Civilingeniør
Hvor stammer "civil" i "civilingeniør" fra?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
En saga blot(t)?
"En saga blot(t)" – ét eller to t'er?
Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Fredspris
Hvor gammelt er ordet "fredspris"?
Fyrretyve og andre talord
Hvorfor har vi på dansk mærkelige talord som "fyrre", "halvtreds", "tres" osv.?
Garnnøgle
Er "garnnøgle" og "dørnøgle" det samme ord?

SprogbrevetDR

Undskyldning
af Erik Hansen, januar 1994
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Afholdte
af Erik Hansen, maj 1994
Kort
af Erik Hansen, maj 1994
Klenodier
af Erik Hansen, juni 1994
Sabotage
af Jørn Lund, september 1987
Fyrretyve
af Jørn Lund, januar 1988
Som vanligt
af Erik Hansen, maj 1989
Fanden og hans pumpestok
af Erik Hansen, marts 1990
Udtale
af Erik Hansen, april 1991

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Et gammelt pendulord
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007
Myte eller legende?
af Henrik Andersson, Politiken, 30. december 2006
Power
af Henrik Lorentzen, Politiken, 9. december 2006
Et hadeord
af Henrik Andersson, Politiken, 25. november 2006
Wellness
af Kjeld Kristensen, Politiken, 11. november 2006
Halloween og allehelgensaften
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. oktober 2006
At skyde sig selv i foden
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. oktober 2006
Kartoffelferie
af Kjeld Kristensen, Politiken, 14. oktober 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Harpy – fabeldyr eller rovfugl?
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 15. september 2009
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009
Har vi kasus i dansk?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. marts 2009

Temaer

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Ordenes oprindelse
Om ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie.
Etymologiens elementer – en række eksempler
Sådan finder man frem til ordenes historie.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog.
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Om lydenes, betydningernes, bøjningens og sprogenes historiske udvikling.
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget".

Leg og lær

Ordmuseum

Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid

Nyheder

Nyheder

Så er den her! Agurketiden
Hvorfor er det nu at man kalder den stille sommerperiode for agurketiden?
Seminar om grammatikalisering
Roskilde Universitetscenter afholder fredag den 12. december 2008 seminar om grammatikalisering.
Hvordan opstår et ordsprog?
Asgerd Gudiksen fra Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet forklarer hvordan ordsprog er opstået, og hvor længe de har eksisteret.
Ph.d. om ændringer i sprogbrugen
Donald MacQueen fra Universitetet i Uppsala forsvarede i juni sin ph.d.-afhandling i engelsk lingvistik om hvordan man ved hjælp af store tekstarkiver kan ...
Ville vi kunne forstå Gorm den Gamle?
Hvor meget har talesproget ændret sig siden vikingetiden, og ville vi kunne føre en samtale med de gamle danske konger?
"I döda språks selskab"
Bogen "I döda språks selskab" er skrevet af den svenske sprogforsker Ola Wikander, og bogen er netop blevet oversat til norsk.
Sprogvalg på universitetet
Janus Mortensen fra det nyåbnede forskningscenter på Roskilde Universitet, CALPIU, fortæller om den sproglige udvikling på universiteterne, og han er ikke ...
7, 9, 13, er der en god forklaring på det udtryk?
Videnskab.dk har spurgt sig for hos Dansk Folkemindesamling og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Udstilling om danske talemåder
Greve Museum åbner tirsdag den 19. januar udstillingen "En fis i en hornlygte - hvorfor siger vi sådan?" der sætter fokus på talemåder i det danske sprog.
De indoeuropæiske sprogs forhistoriske ekspansioner: en arkæologisk model
Gæsteforelæsning ved professor Kristian Kristiansen, Göteborgs Universitet, torsdag d. 22. april 2010 kl. 15:15 i lokale 23.4.39 på Københavns Universitet ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
På Herrens mark
Mål & Mæle 17:2
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Tryk
Mål & Mæle 19:2, 08/1996