Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: Øvrige_områder


Ordbøger

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

øvrig adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e [ˈøwʁi] fra nedertysk öwrig af middelnedertysk overich; beslægtet med over som udgør den resterende del af det netop omtalte anden i øvrigt eller for øvrigt 1 ud over det netop omtalte ovenikøbet | desuden 2 bruges for at tilføje noget som den talende netop kommer i tanke om for resten | desuden 2.a nu hvor vi taler om det; apropos – især talesprog 3 i andre henseender; ellers i almindelighed

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
øvrig øvrig, adj. (Høysg.AG.25) ell. (især gldgs.) (jf. ø̂frig. Moth.O69). intk. -t ell. d. s. (se u. bet. 3.2). (ænyd. d. s. (se bet. 1-2), sv. övrig, no. øvrig; fra nt. öwrig, mnt. overich (ogs. i bet.: overflødig, meget rigelig, jf. ænyd. øffuerighed, overflod), holl.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i tiltale og titler
1. Hvilke opslagsord?
2. Betydningsoplysninger
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 42. Forkortelsespunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum i forkortelser
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Komma
Hvor skal kommaet stå? Find frem til regler, øvelser og grammatik vedrørende kommasætning
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

lootbox
I onlinespil er det engelske udtryk loot box dukket op. Det betegner en virtuel kasse med tilfældige genstande, fx guldmønter, våben og andre ting som man kan ...
lukke op, slukke op
Kan man sige at man lukker en dør op når den åbnes? Er det ikke ulogisk?
lyselilla eller lyslilla
Hvorfor hedder det lyslilla når alle andre farver har lyse-, fx lyseblå, lysegrøn?
med el. uden s (fuge-s)
Nogle af mine kolleger har s i vidensbaseret, andre skriver det uden s, altså videnbaseret. Hvad er det korrekte?
NemID
Skriver man NemID eller nem-id?
no-go
Hvordan skriver man det engelske substantiv no-go på dansk? Vi har i første omgang valgt at skrive det med bindestreg, selvom vi ellers ikke bruger ...
pluralis af iPad og iPhone
Hvordan skrives iPad og iPhone? Og hvordan bøjes ordene i pluralis?
på den anden side (af) brændestablen
Jeg er flere gange stødt på sætninger hvor forholdsordet af er udeladt. Som eksempel kan jeg nævne "Skuret ligger på den anden side brændestablen" i stedet for ...
på grund af at og fordi at
Kan I ikke afgøre en dyst mellem min far og mig? Min far mener at man sagtens kan sige på grund af at, men jeg mener nu at det er lige så galt som at sige ...
regne med og/el. forvente
I min HH-klasse er vi i forbindelse med en oversættelse fra dansk til fransk kommet til at diskutere om forvente er synonymt med regne med. I forbindelser som ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Karisma
Hvorfor kan "karisma" ikke slås op i ODS?
Vækste
Hvordan og hvornår bruger man verbet "vækste"?
Brunsviger
Hvad er oprindelsen til ordet "brunsviger"?
E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Livmodere eller livmødre
Hvad hedder en "livmoder" i flertal?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?

SprogbrevetDR

Find fem fejl
af Erik Hansen, maj 1994
Henrettelse
af Erik Hansen, december 1985
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Sidst og senest
af Erik Hansen, februar 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Vejrtrækning
af Jørn Lund, november 1986
Ukyndighed eller distraktion
af Jørn Lund, september 1988
Kort
af Jørn Lund, januar 1990
Kort
af Jørn Lund, oktober 1990
Østeuropæiske navne
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Jul og julehøns
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. december 2007
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
At lege tepotte
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Supportere
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Harpy – fabeldyr eller rovfugl?
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 15. september 2009
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Olympiade eller olympiske lege?
Af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. juli 2012
Svine
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 3. november 2012
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015
Q som i quiz og quinde
Af projektforsker Anne Kjærgaard

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

Sproget på de digitale og sociale medier

Sproget på de digitale og sociale medier
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

KorpusDK er med i søgningen på sproget.dk
Når man skriver sit søgeord i søgefeltet på sproget.dk, vil man nu også søge i teksteksempler fra KorpusDK.
Kommende formidling på nettet om navne og om bogstav-lyd-forhold
Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet har uddelt midler fra formidlingspuljen. I 2010 skal pengene bruges på nye formidlingsaktiviteter.
Lømmelpakke kåret som årets ord 2009
Sproglaboratoriet har kåret årets ord.
Ti forslag som kan stimulere vores lyst til at bruge sprog
Mål & Mæle nr. 3 er udkommet.
Højskolekursus til sommer om sprog
Rødding Højskole arrangerer i samarbejde med Dansk Sprognævn kurset "Det Danske Sprog i lyst og nød" som finder sted fra den 15. til den 21. august 2010.
Stednavneudvalget fylder 100 år
I anledning af sit 100-års jubilæum inviterer Stednavneudvalget i år til en række interessante foredrag.
Dansk.dk går i luften
På dansk.dk kan studerende, undervisere og andre der beskæftiger dig med dansk som fag, holde sig opdateret om danskfaget.
Foredrag om verber i reportiv passivform
Den 9. november holder Lingvistkredsen årsmøde hvor Bjarne Ørsnes fra Freie Universität Berlin vil holde foredrag.
Gammeldansk Ordbogs seddelsamling på nettet
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) lancerer digitalisering af Gammeldansk Ordbogs seddelsamling.
Hedder det IT afdelingen, it-afdelingen eller It-Afdelingen?
Dansk Sprognævn har lagt en vejledning på deres hjemmeside.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Vejledning til skemaet
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Retskrivningen på sproget.dk
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002
Skrift før tale
Mål & Mæle 22:3, 11/1999
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Links
sproget.dk's linksamling
[1]