Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ret

Mente du: rest| et| re| oret | se flere forslag | uret| året| -et| re-| red| bet| det| jet| let| net| rat| reb| rem| ren| rev| -ert

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. ret sb., -ten (retfærdighed; rettighed; retside af tøj), i sms. rets-, fx retsbevidsthed, dog ret- i rethaver, rethaveri og rethaverisk; have ret; have ret til; med fuld ret; med rette; gå i rette med nogen; til rette; ret og vrang
2. ret sb., -ten, -ter, -terne (domstol; krav; madret), i sms. rets-, fx retslokale
3. ret adj., -te; stå ret; i rette tid; på rette tid og sted; på ret(te) vej; rette vedkommende
4. ret adv. (temmelig)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

ret1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ten, -ter, -terne [ˈʁad] • i formen “rette”: [ˈʁadə] norrønt réttr; jævnfør engelsk right og tysk Recht; beslægtet med adjektivet ret; egentlig 'hvad der er rigtigt' 1 det at have eller at få anerkendt at man har den rigtige opfattelse af noget medhold uret 2 rettighed af juridisk eller moralsk art adkomst 3 (sammenfatning af) juridiske regler og principper som udtrykker hvad der er lovligt og ulovligt i et samfund • hovedsagelig samlet i love, bekendtgørelser el.lign. 4 dømmende myndighed; domstol retsvæsen 4.a lokale eller bygning hvor der foregår retshandlinger borgerlig ret = civilret den stærkes ret det at den stærke part i et forhold bestemmer, ene og alene i kraft af sin overlegne styrke og uanset om vedkommende har ret eller ej finde sig til rette tilpasse sig en ny situation; befinde sig vel i en ny situation gå i rette med nogen bebrejde eller irettesætte nogen komme til rette få rede på et personligt anliggende; forstå eller acceptere tingenes tilstand – gammeldags komme til sin (fulde) ret vise sig fra sin bedste side fordi omgivelserne er de rette; få en berettiget anerkendelse, anvendelse, placering el.lign. lade nåde gå for ret vise barmhjertighed i stedet for at straffe en skyldig lidt har også ret talemåde det ubetydelige har også en vis berettigelse, værdi el.lign. lægge til rette overført planlægge og organisere tilrettelægge med rette eller med (al) ret med god grund rettelig norden for lands lov og ret overført i Vendsyssel – spøgende offentlig ret jura de retsområder der vedrører forfatningen og forholdet mellem det offentlige og borgerne • omfatter bl.a. statsforfatningsret, forvaltningsret og strafferet civilret | privatret ret og skel retfærdig behandling; retfærdighed – gammeldags ret skal være ret retfærdigvis skal det siges • især brugt som indledning eller afslutning på en bemærkning hvor man giver én som man ellers har kritiseret, lidt medhold rettens pleje domstolenes virke og de retsregler der ligger til grund herfor retspleje rettens vej love, regler og domstole opfattet som et middel til at gennemtvinge en afgørelse tage sig selv til rette skaffe sig retfærdighed eller kompensation uden om loven – gammeldags tale nogen til rette overbevise nogen om at vedkommende skal forholde sig på en anden, mere rimelig måde end hidtil tale til fornuft tale/snakke sig til rette komme frem til en løsning på et problem el.lign. ved at tale sammen thi kendes for ret jura bruges som indledningsformel til en domsafsigelse til rette i (passende) orden; i en ordentlig eller bekvem stilling uden for lands lov og ret overført i et øde område fjernt fra større byer – spøgende vise/hjælpe nogen til rette hjælpe nogen med at indrette sig eller med at komme i gang tilrettevise ret2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ten, -ter, -terne [ˈʁad] norrønt réttr; egentlig samme ord som adjektivet ret; betydningen har udviklet sig efter påvirkning af nedertysk richte, tysk Gericht, egentlig 'hvad der er tilberedt, anrettet' mad som er tilberedt eller anrettet for sig selv, og som spises (som én af flere anretninger) ved et måltid dagens ret en (varm) madret som et cafeteria el.lign. tilbyder til en forholdsvis lav pris en bestemt dag sammenkogt ret overført uigennemskuelig sammenblanding af mange forskelligartede komponenter eller faktorer miskmask ret3 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ten [ˈʁad] substantivering af adjektivet ret egentlig 'den rigtige side' 1 den side af et stykke stof eller tøj som vender udad retside | forside vrang 1.a maske i et strikkearbejde som knyttes ved at trække tråden igennem en løkke forfra retmaske 1.b det at strikke ved at trække tråden igennem en løkke forfra retstrikning ret4 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, -te; -tere, -test [ˈʁad] norrønt réttr, oldengelsk riht; beslægtet med latin rectus 'ret, rigtig, tilbørlig' 1 som er i overensstemmelse med virkeligheden eller sandheden; som er som det skal være (ifølge en bestemt norm) rigtig | korrekt 1.a som er i overensstemmelse med love og regler; som man har ret til efter gældende love og regler retmæssig 2 som er det rigtige eller det bedste (ud af flere muligheder); som passer godt til et bestemt formål rigtig 3 som danner eller følger en lige linje lige | rank krum | buet | rund 3.a som udråbsord bruges for at kommandere fx soldater eller gymnaster til at stå ret gøre ret i optræde formålstjenligt eller i overensstemmelse med god moral eller opførsel ved at gøre noget bestemt; handle rigtigt ved have hjertet på rette sted overført være retskaffen og godhjertet i de rette hænder i besiddelse eller under kontrol af nogen som man ønsker i denne rolle i de forkerte hænder i sit rette element overført under de forhold som man befinder sig bedst ved kalde noget ved (sit) rette navn bruge den virkelige betegnelse for noget; sige noget rent ud uden at bruge formildende omskrivninger kalde en spade (for) en spade lægge ansigtet i de rette folder overført antage en mine som passer til lejligheden makke ret opføre sig eller fungere på den ønskede måde lystre på ret køl 1 i rigtig, oprejst position • om bl.a. skibe 1.a overført i en tilfredsstillende tilstand efter en midlertidig, utilfredsstillende tilstand • især om en persons moralske tilstand på fode ret beset i virkeligheden, egentlig (i modsætning til hvordan noget umiddelbart eller almindeligvis opfattes) ret betænkt når man tænker nærmere over det – sjældent egentlig | i grunden ret/forkert hylde overført tilstand hvor man er tilfreds/utilfreds med de forhold man lever under, især med hensyn til sit arbejde rette vedkommende person eller instans der er den rette til at behandle en given sag ret vinkel vinkel der er 90 grader vinkelret slet og ret simpelthen; ganske enkelt stå ret stå med ret ryg, samlede ben og armene ned langs siden ret5 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈʁad] dannet til adjektivet ret 1 temmelig; forholdsvis; i høj grad 1.a særlig; synderlig rette2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁadə] dannet til adjektivet ret 1 lade noget pege i en bestemt retning 1.a overført lade noget have en bestemt retning eller et bestemt mål; henvende eller stile til adressere 2 ændre noget der er forkert eller ikke er godt nok; bringe orden i noget som er rodet eller sjusket korrigere 2.a meddele en person at vedkommende gør eller siger noget forkert 2.b gennemgå noget, især skriftlige arbejder, for at finde eventuelle fejl, kommentere eller vejlede 3 gøre lige; bringe fra skæv til lige eller lodret stilling • især kroppen rette sig | rette op rette af 1 gøre noget lige; fjerne krumninger, ujævnheder el.lign. afrette | justere 1.a sport ændre retningen for en bold i bevægelse rette an gøre mad parat til servering og spisning anrette rette bager for smed eller for smed at rette bager overført straffe eller bebrejde den forkerte • efter J.H. Wessels fortælling "Smeden og Bageren" (1777) rette ind 1 stille op på en linje; ændre eller tilpasse, fx nogets retning eller stilling 2 overført tilpasse (sig); indordne (sig) indrette (sig) rette op 1 gøre lige igen; fjerne buler, huller, skævheder el.lign. rette ud 2 gøre ryggen eller kroppen lige; gøre sig rank rette sig 3 korrigere den retning som noget, fx et køretøj, bevæger sig i 4 overført gøre noget der er gået dårligt, godt igen; ændre noget dårligt til det bedre rette ryggen overført give udtryk for selvtillid eller stolthed; indgyde sig selv selvtillid rette sig 1 gøre ryggen eller kroppen rank rette op | rette ud 1.a blive lige, rank eller opret (igen) • om plante eller anden vækst 2 overført forbedre sig; blive bedre igen; komme tilbage til det rette niveau, den rigtige retning el.lign. rette op rette sig efter 1 følge en ordre, en regel el.lign. adlyde 1.a lade en handling bestemme af eller afhænge af noget andet; tilpasse (sig efter noget) gå efter rette til ændre på noget indtil det passer, ser pænt ud, lyder rigtigt, el.lign. rette | tilrette tilpasse rette ud gøre lige (igen) rette op | rette

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • ret: adgang, adkomst, medhold, magt, rettighed; licens; privilegium; retfærdighed, føje; lov, domstol; spise
  • ret: se rank; direkte, just, lige; lovlig, rigtig, sand, korrekt, legitim; jf. temmelig

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • ret ret sb. (1970) (i forbindelsen i (sin) egen ret)
  • slet og ret-bånd slet og ret-bånd sb. (1978) tast på skrivemaskine til at rette fejl

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Højesteret Højesteret, en. (nu næsten kun i uegl. ell. overf. anv. højeste ret). (til II. høj 6.2; opstaaet (ved sammenskrivning) af forb. som (den) højeste ret (Reskr.14/21661), kongens højeste ret (DL.1– 2–11. KofodA.(KSelskSkr.VI.68))) navn paa den for alle danske domstole øverste instans
Ret,1 I. Ret, en. flt. (i bet. 3; se u. bet. 3.1-2, 5) -ter ell. (nu næppe br.) -te (3Mos. 18.4(Chr.VI). Holb.Kh.371. Slange.ChrIV. 565. Mynst.Præd.(1815).32); gen. -s ell. (nu næppe br.) -tes (Holb.Masc.II.4. Stampe.I. 397); gl. bøjningsform (til dels efter mnt., jf. u. bet. 4) rette, i forb. i, til rette (se bet.
Ret,2 II. Ret, en. ( Rette. LTid.1743. 226). flt. -ter ell. (nu kun dial.) -te (Krist. Ordspr.600. Feilb.). (glda. ræt (Brandt.RD. I.272. Rimkr. Skraaer.II.24.223.244), sen. oldn. réttr; egl. sa. ord som I. Ret; bet. maaske udviklet efter mnt. richte (jf. u. Retterbænk), sml. ty. gericht; egl.: hvad der er tilberedt, anrettet
Ret,3 III. Ret, en. (sj. Rette. vi To hører sammen som Rette og Vrange.Bøgh.JT. 153. jf. EJessen.EtymO.). (substantivisk anv. af V. ret 2; næsten kun i best. f. ent.) 1) (jf. den rette haand u. V. ret 2.4; nu kun dial.) højre haand. Han huggede . . ligesaagodt med Keiten som med Retten. Grundtv.Snorre.I.287. sa.Saxo.I.126. Esp. 279.
Ret,4 IV. Ret, en. se Ritte.
ret,5 V. ret, adj. Høysg.AG.111. gl. bøjningsform rette bevaret i forb. med rette (se bet. 5). (æda. ræt, oldn. réttr, oeng. riht (eng. right), oht. reht (nht. recht), got. raíhts, jf. lat. rectus (sml. Rektangel); besl. m. V. rag; jf. I. Ret, V. rette, retten, rettens, rigtig) 1) som danner en lige linie
Ritte Ritte, en ell. (l. br.) et (jf. Meyer.8). (ogs. Rit, en ell. (især) et. flt. d. s. (VæverB.56. VortHj.III1.81) ell. (nu l. br.) ritter (VSO.).  Ret. Cit.1705.(KbhDipl.VII. 747). Penia.1806.380). flt. -r. (ænyd. riet (Kalk.V.848); fra ty. riet, ried, mnt. ret, jf. eng. reed, rør (Phragmites communis Trin. olgn.); væv.
retfrem ret-frem, adv. og adj. (ogs. i to ord ret frem). som adv. i bet. 1.2 ogs. retfremt; som adj. undertiden bøjet: intk. -t, best. f. og flt. -me.1) som adv.    1.1) i egl. bet., se V. ret 1.2.    1.2) (jf. sv. rättfram; l. br.) overf.   simpelt hen; ligefrem (2.1). Livet, Klara, er ikke bare ret frem os selv.
Riberet Ribe(r)-ret, en. (ogs. usammensat: Ribe ret). (ænyd. Riber ret; til bynavnet Ribe) Ribes ældste byret fra 1269, der er karakteristisk ved sine strenge straffebestemmelser; især i (foræld. ell. dial.) ordspr. og talem. at søges for Ribe Ret. Baden. JurO. at holde Riberret over nogen. Sal.2 XX.127. AKristensen. Fynboer.(1901).26.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
4. Dobbeltformer
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Ord
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
-t eller -de?
Hedder det væggene blev malet eller væggene blev malede? Præteritum participium (kort tillægsform) er en bøjningsform af verber, fx spist, pudset, spiste, ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav

Ordlister

Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

er du, eller én, du kender, digital junkie
Hvordan sættes der komma i sætningen: Er du eller én du kender, digital junkie?
e-sport
Mit spørgsmål drejer sig om ordet eller navnet E-Sport, eSport, som er betegnelsen for elektronisk sport i min branche. Jeg vil enormt gerne have ordet ...
e-sport
Er bindestregen i e-sport på vej ud af sproget?Jeg ved at Sprognævnet anbefaler e-sport skrevet med bindestreg, men jeg har fået en henvendelse fra en ung ...
fattigmandssol
Hvad betyder ordet fattigmandssol?
fejstig, feisty
Der er et udbredt ord på engelsk, feisty, som betyder ’en livlig eller ilter, kamplysten og stærk oplevelse eller person’. Jeg har oplevet enkelte nordjyder ...
Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?
forholdsvis og komparativ
Kan man bruge forholdsvis med en efterfølgende komparativ?
forholdsvis og uforholdsvis
Er det rigtigt forstået at man kun kan skrive de brugte uforholdsvis mange timer på arbejdet (uden -t på uforholdsvis), men både de brugte forholdsvis mange ...
forkvinde forligskvinde
Med hvilken motivering har Dansk Sprognævn godkendt forkvinde og forligskvinde som betegnelse for en kvindelig formand, hhv. kvindelig forligsmand? Efter min ...
forrige
På min arbejdsplads er vi en del der mener at forrige år er for 2 år siden, andre mener at forrige år er året før det år vi er i. Hvem har ret?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Retten eller retten?
Skal man skrive "retten" eller "Retten"?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
Bræselætter
Er "bræselætter" det samme som "armbånd"?
Cardigan
Er en cardigan gennemknappet?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Herr
Findes ordet "herr"?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?

SprogbrevetDR

Ret og uret
af Erik Hansen, februar 1989
Ret og rimeligt
af Erik Hansen, april 1990
Rat skal være ret
af Erik Hansen, marts 1992
Navne
af Erik Hansen, februar 1990
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Kort
af Erik Hansen, februar 1995
Inflation
af Jørn Lund, december 1989
Udtale
af Erik Hansen, maj 1990
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1991
På plads
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Kastration
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Flakon
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Har vi kasus i dansk?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. marts 2009
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark

Nye ord

Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Alle mennesker har ret til at kunne se tv
En rapport om tilgængelige medier konkluderer bl.a. at sprogteknologi skal hjælpe handicappede mennesker med at se tv.
Danskuddannelse for voksne udlændinge målrettes
Ny aftale skal fokusere tilbuddet om danskuddannelser til kursisternes egentlige behov.
Fire gange hyldest til godt sprog
Sprogprisen.dk 2017 blev torsdag aften givet til Domstolsstyrelsen, Gentofte Hospital, Nordsjællands Politi og Københavns Kommune.
Det mangesprogede Sverige
Det svenske sproglovsudvalg har afleveret sin betænkning til den svenske regering den 18. marts.
Aber taler også sammen
En ny undersøgelse viser at de vestafrikanske Cambell-marekatte har et fint udviklet sprog som de bruger til at kommunikere indbyrdes med.
Disputats om dansk retskrivning
Den 15. marts udkommer Henrik Galberg Jacobsens disputats "Ret og Skrift. Officiel dansk retskrivning 1739-2005".
Årets første Mål og Mæle er på gaden
Mål og Mæle 1, 2010 er udkommet
Debat efter disputatsforsvar om dansk retskrivning
Dobbeltformer – velsignelse eller forbandelse?
Foredrag om danske retskrivningsordbøger i 200 år
Henrik Galberg Jacobsen holder foredrag i LEDA (Leksikografer i Danmark) om dansk retskrivningshistorie onsdag d. 24. nov. 2010.
Danske Studier 2010
Årbogen for Universitets-Jubilæets danske Samfund kan købes nu.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Hvad er nye ord?
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.