Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dette

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
dette itk. af denne

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

denne pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) dette, disse [ˈdεnə] • dette: [ˈdεdə] eller [ˈdedə] • disse: [ˈdisə] norrønt þenna (akkusativ mask.), oldengelsk thes; egentlig afledt af roden i den med suffikserne -a og -si 1 bruges for at udpege en størrelse som befinder sig tæt ved eller netop er blevet nævnt den her 1.a den indeværende, aktuelle eller nuværende • om tid, sted eller periodisk fænomen denne og/eller hin eller dette og/eller hint 1 den ene eller den anden ting eller person (som ikke nærmere bestemmes) 2 forskellige ting eller personer dette være sagt bruges for at udtrykke en forudsætning for noget som man lige har sagt i denne omgang denne gang af flere tilfælde hvor noget kan finde sted på den anden (denne, ..) side (af) noget på den nævnte side af noget på vore/disse breddegrader i (nærheden af) Danmark • bruges ofte for at udtrykke en modsætning til mere fjerne lande eller egne herhjemme

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
denne    denne, pron. intk. dette . flt. disse (ogs. i begge køn og tal (nu gldgs. ell. vulg., især kbh.): desse fk.: Blækspr.1897.39. intk.: Hostr.SpT.IV.5. flt.: Wing.Curt.48). gen. (i selvstændig anv.) fk. dennes, intk. dettes, flt. disses. (æda. thennæ (m., f.), thessæ (f.), thettæ

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

6. Bøjningsoplysninger
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 42. Forkortelsespunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum i forkortelser
§ 45. Indledende bemærkninger
De gældende retskrivningsreglers indledning om kommasætning
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
1. Hvilke opslagsord?
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 21. Genitiv
De gældende retskrivningsregler om genitiv (ejefald)

Typiske problemer

Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma
Hvad er en sætning?
Lære om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Sideordning og underordning — ord og sætninger
Ord og sætninger kan både være side- og underordnede

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Indbyggerbetegnelser
Hvad kalder man en person fra Nibe, fra Esbjerg eller fra Ærøskøbing?

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

al(t), alle antibiotika
Siger (og skriver) man al, alt eller alle antibiotika?
armenier el. armener
For tiden bringes jævnligt nyheder fra Sovjetrepublikken Armenien. Indbyggerne kaldes armenere, til tider armeniere, men oftest med tillægsordet armensk. ...
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
at have det stramt med noget
Jeg har i den senere tid hørt flere og flere – især unge mennesker – sige at de har det "stramt" med noget. Det betyder noget i retning af at de har det ...
"bedler" og "belder"
Hvorfor bytter så mange - især unge - danskere om på l og d når de skal udtale ordet billeder?
bilen er sjov at køre i
Hvorfor kan man ikke sige: Bilen er sjovt at køre i?
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
brugen af ordene spedalskhed og lepra
Spedalskhedsmissionen er blevet kritiseret af udenlandske samarbejdspartnere for at bruge ordet spedalskhed i stedet for ordet lepra i sit navn. Er der noget ...
catalansk, catalonsk, catalonisk
I tekster i Europa-Parlamentets Danske Oversættelsesafdeling anvendes normalt de spanske (castilianske) betegnelser for de autonome regioner i Spanien. I visse ...
datoer
I mange it-systemer er datoformatet typisk år-mm-dd. Traditionelt er dansk datoformat vel dd-mm-år. Hvilke anbefalinger har Dansk Sprognævn på dette område?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Skriftlig eller skriftligt dansk?
Skal der -t på "skriftlig" i "skriftlig(t) dansk"?
Stationsbysprog
Hvad er "stationsbysprog"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Likvidering
Hvor stammer ordet "likvidering"s betydning fra?
Meddele
Kan man meddele om noget?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?
Sneboldtskamp
"Sneboldtskamp" – er det acceptabelt nudansk?

SprogbrevetDR

Denne her og den her
af Erik Hansen, april 1990
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Stil
af Jørn Lund, februar 1987
I det her land
af Erik Hansen, marts 1987
Olympiade/Olympiske Lege
af Jørn Lund, september 1987
Orddannelse
af Erik Hansen, april 1988
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990
Udtale
af Jørn Lund, januar 1991
Skik og brug I
af Erik Hansen, april 1993
Gode manerer II
af Erik Hansen, maj 1993

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog
Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning
Bekendtgørelse i medfør af lov nr. 1171 af 10. december 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Myte eller legende?
af Henrik Andersson, Politiken, 30. december 2006
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
En påmindelse
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kilder
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ord og bogstaver i tal

Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Slang

Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sproget på de digitale og sociale medier
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån
Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Nye ord i dansk — hvornår?
Gæt hvornår fx massemedie kom ind i dansk
Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.
Adverbier (biord)
Hvor mange ord består disse ord af?
Hvilke af disse ord har lang vokal?
Har disse ordpar fælles oprindelse?
Hvem har lånt fra tysk?
Hvilke ord har de nordiske sprog lånt fra tysk?
Betydning
Oprindelse
Retskrivning
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk
[1]

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...
Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under.
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd

Nyheder

Nyheder

Er danskerne parate til en retskrivningsreform?
Er danskerne klar til en mere lydret stavning? Dette spørgsmål funderer en sprogforsker over i denne uges Weekendavisen.
Foredrag om naturalisationssamtaler
18. marts besøger adjunkt og ph.d. Christina Fogtmann Fosgerau Selskab for Nordisk Filologi hvor hun skal tale om sin undersøgelse af naturalisationssamtaler.
Evolutionsbiologiens principper anvendt til sprogforskning
Forskere mener at kunne levere nye beviser for eksistensen af eurasiatisk.
Kathrine Thisted-ph.d.
Nyt nummer af Nyt fra Sprognævnet og nyt register
Sprogteknologi og digital mobning er hovedemnerne i årets sidste udgave af Nyt fra Sprognævnet.
Ph.d.-forsvar: Hjælp til terminologer
Jakob Halskov forsvarer 26. oktober 2007 sin ph.d.-afhandling, der bl.a. er et forsøg på at hjælpe terminologer i deres praktiske arbejde med engelske ...
Googles oversættelsesværktøjer II
Sproget.dk har fået en uddybende kommentar til nyheden om Googles oversættelsesværktøj.
Chefredaktør Anne Knudsen modtager Modersmål-Prisen 2008
Modersmål-Selskabet giver Modersmål-Prisen 2008 til Weekendavisens chefredaktør, Anne Knudsen.
Tøndering
Danske småbørn kommer sprogligt langsommere fra start
Ny undersøgelse viser at danske småbørn er langsommere til at lære at forstå deres modersmål end fx svenskerne.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indhold og opbygning
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Links
sproget.dk's linksamling
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
infoark
Infoark2
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007