Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: verbum

Mente du: erbium| terbium| serum| overbud

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
verbum sb., verbet, verber, verberne (udsagnsord)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

verbum substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) verbet, verber, verberne [ˈvæɐ̯bɔm] • bestemt form singularis: [ˈvæɐ̯bəð] • pluralis: [ˈvæɐ̯bʌ] fra latin verbum 'ord' ord der betegner at nogen udfører en bestemt handling, at noget bestemt sker, eller at nogen eller noget er i en bestemt tilstand • fx spise, vokse eller stå ; bøjes bl.a. i tempus – Forkortelse: vb. udsagnsord

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Verbum Verbum, et. Høysg.AG.19. (sj. Verbe. Gads Mag.1940.153). best. f. verbet; flt. verber ell. (nu l. br.) verba (Rask. Br.I.387). (ænyd. d. s. (DGrammat.I.135), sv., ty. verb, fr. verbe; fra lat. verbum, ord, verbum; besl. m. Ord; jf. Proverbe samt Gernings-, Hoved- (2.3), Livs- (1), Sige-, Tidsord (2); gram.) d. s. s.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
1. Hvilke opslagsord?
6. Bøjningsoplysninger
§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i præteritum participium (kort tillægsform)
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber

Typiske problemer

Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl
Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller
Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Sætninger
Ord sættes sammen til sætninger. Og sætninger indeholder som minimum et verballed (udsagnsled) og som regel også et subjekt (grundled) — dvs. de to led man kan ...
Får eller for?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på for og får og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her kan du se reglerne.
Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

scan
Hvad hedder et scan i flertal? Scan eller scans?
sjutte
Har ordet sjutte nogensinde været debatteret i Sprognævnet? Lige siden Gunnar "Nu" Hansen har dette udsagnsord været brugt om en fodbold der overfladisk ...
skal med med
Kan med udelades: En urtekniv er en kniv til at rense grønsager med. En stegegaffel er en speciel gaffel som man bruger til at vende en steg i ovnen eller ...
til eller for
Jeg er indvandrerlærer. I den lærebog jeg bruger, er der i samme lektion følgende eksempler på brugen af til og for: 1. Den første dreng ville have en ...
verber dannet af substantiver
Hvad kaldes verber der er dannet af substantiver?
vog
De vog dem, vi grov dem. En Grav i vor Have. Sådan står der som bekendt hos Drachmann, men hvad betyder vog egentlig?
vold- som forstærkende forled
Det er vist blevet mere almindeligt at bruge vold- i sammensætninger, man kan fx voldredigere en artikel og voldøve på et musikværk. Har Sprognævnet mon noget ...
imperativ på -dr: bladr
Kan man bruge imperativen af verbet bladre (bladr)?
kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...
ae-ae eller a-a
Når man skal fortælle børn, at de ikke må slå, men skal ae, siger man ofte "ae-ae" til børnene. Hvordan staves det egentlig? Er det ae-ae eller snarere a-a, ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bestå
Hvad er forskellen på "Jeg har bestået" og "Jeg er bestået"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Garnnøgle
Er det den samme nøgle der er tale om i 'garnnøgle' og 'dørnøgle'?
Ignorere
Hvordan udtales ordet "ignorere"?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Meddele
Kan man meddele om noget?
Rundere eller rondere?
Hedder det at "rundere" eller "rondere"?
Vækste
Hvordan og hvornår bruger man verbet "vækste"?
Øremærke
Hvor stammer betydningerne af "at øremærke" og et "øremærke" fra?

SprogbrevetDR

Det rette verbum
af Jørn Lund, januar 1988
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, august 1995
Vi alene vide
af Jørn Lund, januar 1992
Kort
af Jørn Lund, december 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Fuck ordbogen!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 13. april 2013

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordklasser
Verber
Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.
R-problemer ved verber (udsagnsord)
Hvilke ord er verber?
Hvilken form står verbet i?
Verber – tid 1
Verber – tid 2
Finitte verber
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...
Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser

Nyheder

Nyheder

Kathrine Thisted-ph.d.
Foredrag om verber i reportiv passivform
Den 9. november holder Lingvistkredsen årsmøde hvor Bjarne Ørsnes fra Freie Universität Berlin vil holde foredrag.
Ny hjemmeside skaber nye ord
På hjemmesiden godt-ord-igen.dk kan man skrive forklaringer til nye, computergenererede ord.
Fundamentfeltet og dets udfyldning i talt sprog
Foredrag om dansk rammeordbog
LEDA inviterer til medlemsmøde og foredrag den 25. april på Københavns Universitet.
Nyt fra Sprognævnet
Efterårsnummeret af Nyt fra Sprognævnet er udkommet.
Babyer har svært ved at lære dansk
Danske småbørn har sværere ved at lære deres modersmål end børn fra andre vesteuropæiske lande
10-årig har givet danskerne et nyt ord
I disse dage fylder søgemaskinen Google 10 år, og ordet at "google" er blevet almindeligt i dansk.
Fagre nye ord
Med indtrædelsen i et nyt årti gøres der status over årtiets ord – også i andre lande.
Ph.d.-forsvar om danske sprogforstyrrede børns bøjning af udsagnsord i datid
Rikke Vang Christensen forsvarer sin ph.d.-afhandling fredag den 23. april klokken 13:00 på Københavns Universitet Amager.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Om emnerne
Læs mere om emnerne på sproget.dk
Grammatikord
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Mål og Mæle
Tidsskriftet Mål og Mæle har siden 1975 leveret ny viden om sprog og sprogbrug. Nedenfor finder du en række af de spørgsmål og svar der har være bragt, ...