Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: foretage

Mente du: fortage

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
foretage vb., -r, foretog, foretaget (foran fælleskønsord foretagen el. foretaget), foretagne (jf. § 31-34); en foretagen el. foretaget undersøgelse; et foretaget indgreb; foretagne undersøgelser (jf. fortage)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

foretage verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, ..tog, -t; præteritum participium brugt som foranstillet adjektiv: -n eller -t, -t, ..tagne [ˈfɒːɒˌtæˀ] ældre nydansk foretage, fortage; vist efter middelnedertysk vornemen egentlig 'anbringe foran sig for at iagttage nøje' gennemføre en bestemt handling; omsætte noget planlagt til handling udføre | gøre foretage sig handle aktivt; udføre

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • foretage: udføre, afholde, anstille, gøre, iværksætte

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
foretage foretage, v. præt. -tog; part. -taget. vbs. -else (s. d.), jf. Foretag, Foretagende. (ænyd. for(e)tage, fsv. foretaka; jf. mnt. vornemen, ty. vornehmen) 1)  lade (en person) komme frem for sig; tage (en) for. Han foretog ham i Eenrum, for at udfritte ham. VSO. Naar det andet Vidne bliver foretaget.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

linje el. linie
Hvornår og hvorfor blev linje den eneste korrekte staveform?
styrelse og bestyrelse
Hvad er forskellen mellem ordene bestyrelse og styrelse? Jeg har lagt mærke til at styrelse oftest anvendes i grundtvigske/folkelige kredse. Hvorfor er det ...
til eller for
Jeg er indvandrerlærer. I den lærebog jeg bruger, er der i samme lektion følgende eksempler på brugen af til og for: 1. Den første dreng ville have en ...
ved dødsfald
I forbindelse med min fars død blev jeg klar over at der er forskel på begravelse og bisættelse. Men hvilken? Hedder det jordpåkastelse når man begraves med ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Stationsbysprog
Hvad er "stationsbysprog"?

SprogbrevetDR

Belæring
af Jørn Lund, november 1993
Kort
af Jørn Lund, november 1993
Undskyldninger
af Erik Hansen, august 1995
Udtale
af Erik Hansen, december 1985
Udtale
af Erik Hansen, februar 1986
Kort
af Erik Hansen, marts 1986
Synsvinkel
af Jørn Lund, oktober 1987
Udtale
af Erik Hansen, april 1988
Betydning
af Jørn Lund, september 1988
Udtale
af Jørn Lund, december 1989

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bisættes eller begraves?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. september 2007
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Bred ymer - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 16. august 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

sproget.dk får ny søgefunktion
I forlængelse af sin 2-års fødselsdag lancerer sproget.dk nu en ny og forbedret søgefunktion.
Ph.d.-forsvar: Udskrevet, men ikke afskrevet
Søren Beck Nielsen forsvarer fredag den 2. november sin ph.d.-afhandling om magtforhold mellem deltagerne i udskrivelsessamtaler fra sygehuset.
KorpusDK er med i søgningen på sproget.dk
Når man skriver sit søgeord i søgefeltet på sproget.dk, vil man nu også søge i teksteksempler fra KorpusDK.
Opensearch og Facebook på sproget.dk
Sproget.dk kan nu tilføjes som en Opensearchfunktion i din browser. Endvidere kan dine opslag og søgninger på sproget.dk deles med dine Facebookvenner.
Ny rapport om kommunale tekster
Rigsrevisionen har fået lavet en analyse af sproget i kommunale tekster.
Fagre nye ord
Med indtrædelsen i et nyt årti gøres der status over årtiets ord – også i andre lande.
Udbredelsen af engelsk i virksomheder eksploderer
Over halvdelen af Dansk Industris medlemmer benytter engelsk som koncernsprog.
Flest bandeord på Tv 2
Bandeordene er hyppigere på Tv 2 end på DR, viser ny undersøgelse.
Korpus med nyt navn og nyt design
Korpus 2000 bliver til KorpusDK. Og den store tekstmængde, som man frit kan søge i, har fået nyt design og nye søgemuligheder.
Babyer har svært ved at lære dansk
Danske småbørn har sværere ved at lære deres modersmål end børn fra andre vesteuropæiske lande

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
CO2-forbrug
Må man sige CO2-forbrug?
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.